Bombe i sag om barnebrude: Ukendt notat bringen Inger Støjberg i offensiven og giver hendes modstandere problemer

Efter søndagens afhøringerne af tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i venstrefløjens såkaldte Instrukskommission tegner det hele sig nu et noget andet billede. Det kan blive lidt af en våd kineser for den venstrefløj, der formentlig havde håbet på noget i retning af en rigsretssag.

 

Et ministernotat underskrevet af Inger Støjberg truer nu med at trække tæppet væk under deres argument om, at Støjberg har begået lovburd.

 

Efter regeringsskiftet nedsatte venstrefløjen med regeringen i spidsen kommissionen med det formål, at den skulle påvise, at Inger Støjberg i sin tid som minister havde begået lovbrud ved at udsende en pressemeddelelse om, at alle barnebrude på landets asylcentre skulle adskilles fra deres ægtemand.

 

Pressemeddelelsen blev opfattet som en instruks i strid med dansk lovgivning, hvor adskillelsen alt efter omstændighederne kun kan finde sted efter en sagsbehandling i asylsystemet.

 

Men sådan hang det bare ikke sammen, kom det frem under afhøringerne

Nu viser det sig, at Inger Støjberg dagen inden udsendelsen af pressemeddelelsen havde godkendt et ministernotat den 9. februar, hvor det blev præciseret, at de gældende regler for adskillelse af barnebrude skulle følges.

 

Blandt andet med en individuel vurdering i helt særlige tilfælde.

 

I sin pressemeddelelse den 10. februar 2016 skrev Inger Støjberg blandt andet:

 

”Det er fuldstændig uacceptabelt, at der i øjeblikket bor mindreårige i det danske asylsystem med en ægtefælle eller samlever, og jeg har bedt Udlændingestyrelsen om straks at sætte en stopper for det. Vi skal selvfølgelig sikre, at unge piger ikke bliver tvunget til at leve i et forhold med en voksen på asylcentrene.”

 

Den pressemeddelelse borede et af kommissionsmedlemmerne, Lars Kjeldsen, i og mente, at man ikke kunne få andet indtryk, end at der ikke skulle foretagers en individuel orientering.

 

”Jeg kan kun henvise til ministernotatet, hvor der står, at der i helt særlige tilfælde kan foretages en individuel vurdering,” lød det fra Inger Støjberg, som fortsatte:

 

”Når man sender en pressemeddelelse, kommunikerer man jo ikke undtagelserne. Så kommunikerer man hovedlinjerne.”

 

”Så i pressemeddelelsen kan man ikke få andet indtryk af end, at alle par nu skal adskilles,” fremførte Lars Kjeldsen igen på trods af, at Inger Støjberg netop forinden havde sagt det modsatte med henvisning til ministernotatet.

 

”Man skal forstå det sådan, at den absolutte hovedregel er, at man skal adskille dem,” forklarede Inger Støjberg og uddybede:

 

”I en pressemeddelelse som denne kommunikerer man, hvad der er den absolutte hovedregel. Hvis jeg som transportminister skal kommunikere, at man må køre 130 kilometer i timen på motorvejen, så skriver jeg jo heller ikke, at på nær ved Bjæverskov, hvor der er vejarbejde. Der må man kun køre 60 kilometer i timen.”

 

Ministernotatet er blevet centralt i sagen

Af det ministernotat, der blev udsendt dagen før den pressemeddelelse, der blev opfattet som en instruks, fremgår det, at der under alle omstændigheder skal ske en individuel vurdering i særlige tilfælde, hvor barnebruden er over 15 år gammel.

 

Set på den baggrund er det svært at forstå, hvordan embedsværket kan have opfattet pressemeddelelsen som en instruks. Men ikke desto mindre har tidligere direktør for Udlændingestyrelsen, Henrik Grunnet, under en afhøring tidligere på ugen udtalt, at Udlændingestyrelsen administrerede på grundlag af pressemeddelelsen.

 

Hvordan eller hvorfor man i Udlændingestyrelsen havde fået den opfattelse, kunne Inger Støjberg ikke redegøre for.

 

”Jeg kan kun henholde mig til, at jeg 9. februar godkendte et ministernotat, og at der skal administreres efter notatet og ikke, hvad der står i en pressemeddelelse,” forklarede Inger Støjberg og understregede:

 

”En pressemeddelelse er en pressemeddelelse. Det er ikke en administrativ instruks. Det har den aldrig været tænkt som.”

 

Det er første gang, det notat dukker op, og kommissionens formand, dommer Peter Mørk Thomsen, undrede sig over, hvorfor Inger Støjberg ikke havde nævnt det under et af de utallige samråd, som den daværende opposition næsten rutinemæssigt indkaldte hende til.

 

”Ville det ikke have været naturligt?” spurgte han, men det mente Inger Støjberg ikke.

 

”Jeg sidder jo ikke og nævner notater,” lød svaret fra den tidligere udlændinge- og integrationsminister.

 

Du kan skrive, hvad du vil, men vi administrerer efter loven

Efter søndagens vidneafhøring af Inger Støjberg står sagen nu der, at ikke blot Udlændingestyrelsens tidligere direktør, Henrik Grunnet, men også daværende afdelingschef Lykke Sørensen, havde fået den opfattelse, at pressemeddelelsen var en instruks.

 

Det kan undre på den baggrund, at ministernotatet præciserer, at der fortsat i særlige tilfælde skal ske en individuel begrundelsen og især kan det undre på grundlag af de oplysninger, tidligere departementschef Uffe Toudal Pedersen afgav under vidneafhøringen i onsdags.

 

Her fortalte Uffe Toudal, at han havde godkendt pressemeddelelsen, men at han samtidig havde gjort Inger Støjberg opmærksom på, at embedsværket forsat ville administrere efter lovgivningen.

 

Sagt på en anden måde: Du kan skrive, hvad du vil, men det får ingen indflydelse på vores embedsførelse.

 

I den forbindelse er det ikke mindst vigtigt, at Uffe Toudal under vidneafhøringen understregede, at han ved flere lejligheder havde præciseret over for embedsværket, at der skulle administreres efter loven.

 

Men det blev der altså ikke og spørgsmålet er nu, hvorvidt Inger Støjberg havde kendskab den ulovlige administration.

 

Det vil måske blive afklaret i dag mandag, hvor vidneafhøringen af Støjberg fortsætter.

 

Citaterne i artiklen er baseret på TV 2’s liveopdateringer, som du kan se her:

https://nyheder.tv2.dk/2020-05-24-nu-skal-stoejberg-forsvare-sig-i-sagen-om-den-ulovlige-instruks

Del på Facebook