Biden fører over Trump – men uanset udfaldet forudser de fleste uroligheder lang tid fremover

Biden og Trump (Fria Tider)

Klokken 15 onsdag eftermiddag er præsidentvalget fortsat ikke afklaret.

 

Biden fører med 235 valgmænd mod Trumps 213.

 

Vinderen skal have 270 valgmænd.

 

Meget tyder på dog på, at optællingen går Bidens vej med udviklingen i Wisconsin og Michigan.

 

Men Trump erklærede omkring middagstid, at han har vundet valget. Han sagde, at der var valgsvindel og at han vil gå til Højesteret for at inddrage dem i en afgørelse af valget.

 

Men flere stater er ikke talt endeligt op. Og flere af dem kan falde ud til begge sider.

 

Og der kan gå flere dage, før man kender resultatet. Det hænger blandt andet sammen med brevstemmerne.

 

De enkelte stater har hver deres system for optælling af brevstemmer.

 

I flere stater trækker det ud som for eksempel Pennsylvania, hvor man først modtager man de sidste brevstemmer fredag.

 

Der kan altså gå dage eller uger, før vi ved, hvem der bliver USA’s kommende præsident, og hvem der sidder på flertallet i Senatet og Repræsentanternes Hus.

 

Demokraterne står til som i dag at få flertallet i Repræsentanternes Hus.

 

Men Republikanerne har ifølge optællingen flertal i Senatet, hvor de fører med 47 mod Demokraterne 44 pladser.

 

Men i flere stater er det fortsat uafklaret, hvem der vinder statens plads i senatet. Helt slemt er det i Georgia, hvor en afgørelse kan trække ud til januar, ifølge TV2.

 

Lige nu står de to kandidater forholdsvis lige. Derfor kan optællingen af brevstemmer blive vigtig.

 

Men på grund af de forskellige valglove i de enkelt delstater giver denne optælling grobund for beskyldninger om valgsvindel.

 

Det er denne uklare situation, som Trump udnytter til at trække Højesteret ind i en afgørelse af valget.

 

Hvis det kommer dertil, at de ni højesteretsdommere skal afgøre, hvem der skal være USA’s næste præsident, vil det næsten med sikkerhed udløse meget stærke spændinger med anklager mod den part, der er udnævnt som valget vinder.

 

Det kan dog ende med så forholdsvis klar en sejr til Biden, at det ikke kommer så vidt.

 

Men derfor kan USA nok alligevel se frem til dyb splittelse og voldsomme uroligheder i de kommende år.

 

Sådan som man har oplevet det med de sidste måneders skærpede uroligheder med hærværk og plyndringer i kølvandet på Black Lives Matter demonstrationerne. Disse demonstrationer blev udløst af Georg Floyds død under en hårdhændet politianholdelse.

 

Efterfølgende har flere militanter grupper optrådt som noget, der ligner en mindre og tungt bevæbnet hær. Disse grupper har tilsyneladende rødder i såvel venstreekstremisme som højreekstremisme.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…