Befolkningstilvæksten har gjort problemerne i verden sværere at løse i dag end i 1945

Arkiv/skærmprint Youtube

Verdenssituationen er i dag sværere at ordne end efter 1945 pga. befolkningstilvæksten

 

  1. maj 2020 mindes vi 75-års dagen for afslutning af 2. verdenskrig, og der er meget at være taknemlig for, men der er nye problemer, ikke kun en coronavirus men også en global opvarmning.

 

Efter 2. verdenskrig lå Tyskland i ruiner, og Danmark modtog tusinder af tyske flygtninge, som efter krigens slutning skulle hjem igen. De havde fået beskyttelse i nogle år men skulle ikke blive.

 

Oksbøllejren vest for Varde var den største lejr for tyske flygtninge og husede, da den var på sit højeste, omkring 36.000 mennesker. Lejren var opført i 1929 som en dansk militærlejr og blev senere tysk militærlejr – og efter krigen lejr for ca. 100.000 flygtninge i løbet af de 4 år, til den blev lukket i 1949, hvor de sidste 10.000 flygtninge blev sendt hjem til Tyskland. Jeg boede ikke langt fra lejren og stod en dag med næsen mod hegnet for at se den aktivitet, der foregik – med tøjvask, madlavning og børn, der legede. Jeg var 11 år, og det syn glemmer jeg ikke! Det var ikke tilladt for tyskerne at have omgang med danskere – kun med den lokale præst, som jeg kendte.

 

Efter 2 verdenskrig lå Europa i ruiner takket være Hitler & Co., og det syntes en håbløs opgave at rydde op i de europæiske lande, men takket være USA skete det forholdsvis hurtigt og effektivt. Samme ’medicin’ kunne i dag anvendes i afrikanske, mellemøstlige og andre lande, der er havnet i et kaos pga. overbefolkning og dårlig ledelse.

 

USA’s udenrigsminister George Marshall udarbejdede efter 2. verdenskrig Marshall-planen til genopbygning af Europa. Planen blev udformet, så de europæiske lande selv deltog i en plan, der skulle bringe Europa på fode igen. George C. Marshall holdt tale på Harvard universitet i Boston den 5. juni 1947 og indledte med at sige, at ’verdenssituationen var meget alvorlig’ og fortalte om planen, der skulle hjælpe Europa ud af økonomisk krise og politisk kaos.

 

Helbredelse er bedre end lindring. Marshall-hjælpen på 13 mia. US dollars til lån og tilskud betød en forskel for Europa, og hjælpen skulle være helbredelse og ikke kun lindring. Danmark modtog 1,7 mia. kr. indtil 1953, og nogle af pengene gik til nye maskiner i landbruget, så der ikke skulle bruges så mange mennesker, som så kunne få job i de nye industrier i byerne.

 

En EU-plan for bistandshjælp kunne ’helbrede’ i stedet for kun at ’lindre’

EU kunne lave en plan for at hjælpe lande på det afrikanske kontinent og andre steder, der bløder efter mange år med korruption og dårlig ledelse, og hvor bistandshjælpen ofte havner i de forkerte lommer. EU bør yde en hjælp, så folk ikke flygter fra deres hjemlande. Økonomien skal på fode igen, og befolkningseksplosionen skal stoppes. Man taler om en fordobling af mennesker i Afrika.

 

Efter 2. verdenskrig var verden bæredygtig med 2,5 mia. mennesker – nu er der næsten 8 mia., og befolkningstilvæksten fra 1945 til 2020 øger forurening og mængden af CO2 – til skade for klimaet.

 

I årevis har man serveret fisk til de fattige i stedet for at give dem en fiskestang

I over 50 år er der sendt milliarder af dollars i bistandshjælp til u-landene. Virkningen har været minimal, da man ikke har lavet kontrakt med modtagerlandene om bl.a. familieplanlægning og ledelse. Fattige lande skal hjælpes til at hjælpe sig selv.

 

Man kunne kopiere den 5-års plan, som Singapores første præsident Lee Kuan Yew indførte i 1959 og på få år omdannede det fattige Singapore til et af verdens rigeste lande. Lee Kuan Yew’s plan var bl.a. familieplanlægning, ligestilling, uddannelse, infrastruktur og industriel udvikling. På 5-10 år kan man ’helbrede’ et land i stedet for årevis ’lindring’, der kun hjælper på øjeblikkets sult.

 

En EU-plan kunne samle de mange mia. kroner, som de europæiske lande bruger i bistandshjælp og med en koordineret plan få fattige lande ud af fattigdom – en Marshall hjælp med betingelser. Ingen bistandspenge uden forpligtelse til selv at gøre en indsats.

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…