Bander fra Sverige havde fri adgang til Danmark under den skærpede corona-kontrol ved grænsen – nu vil Peter Skaarup (DF) have en forklaring

Colourbox

Det var ikke kun asylansøgere, der frit kunne komme ind i Danmark under corona-nedlukningen.

 

Nu viser det sig, at også bandemedlemmer uden problemet har kunnet køre frem og tilbage over Øresundsbroen i situation, hvor alle andre har skullet dokumentere et såkaldt anerkendelsesværdig formål med besøget i Danmark.

 

Det fremgår af et svar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til Dansk Folkepartis gruppeformand og retsordfører, Peter Skaarup.

 

Siden grænselukningen til Sverige den 14. marts og til og med den 2. april har politiet via den Automatiske Nummerplade Gengivelse (ANPG) registreret tolv bandebiler. Blandt andet én, der er kørt frem og tilbage over Øresundsbroen nitten gange, medens en anden har været frem og tilbage tretten gange.

 

Jamen, det er jo ikke sikkert, at der var bander i bilerne

I Justitsministeriet tager Nick Hækkerup det tilsyneladende helt roligt, for selvom bilerne er registreret som bandebiler, behøver der jo nødvendigvis ikke at have været bandemedlemmer i dem, lyder det fra justitsministeren.

 

Således skriver Nick Hækkerup i et tidligere svar til Peter Skaarup blandt andet, at:

 

”En registrering i ANPG-systemet er ikke ensbetydende med, at et bandemedlem har ført eller befundet sig i køretøjet. ANPG-registreringerne betragtes som efterretninger og indgår i den løbende monitering af bandemiljøet i Danmark,” lyder det fra justitsministeren, som fortsætter:

 

”Registreringerne skal altid underbygges med andre efterretninger eller anden faktuel viden, inden det kan bevises, at et bandemedlem rent faktisk har ført køretøjet. Der kan derfor ikke sættes lighedstegn mellem en ANPG-registrering og et bandemedlems rejsemønster.”

 

Peter Skaarup: Banderne låner ikke deres biler ud til naboen

Det svar giver efter Peter Skaarups opfattelse ingen mening. Han erkender, at ANPG-systemet selvfølgelig ikke kan registrere, hvem der sidder i bilerne, men:

 

”Den forklaring holder ikke, for havde politiet regeret på den livlige trafik, hvilket jo er meningen, ville man have fundet ud af, hvem der er i bilerne og udspurgt dem om deres ærinde. Det var sådan set meningen med systemet,” siger Peter Skaarup til Den Korte Avis og fortsætter:

 

”Og selvfølgelig var det bandemedlemmer, der sad i bilerne. De typer låner jo ikke deres køretøjer ud til naboen.”

 

Folketingsmedlemmer og andre skal slet ikke blande sig

I øvrigt fremgår det af et tidligere svar fra Nick Hækkerup til Peter Skaarup, at hverken folketingsmedlemmer eller andre skal blande sig i, hvem der er i bilerne.

 

Således har justitsministeren indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som kort og godt skriver:

 

”Af hensyn til politiets videre indsats mod bandekriminalitet kan Rigspolitiet ikke videregive eventuelle efterretninger om årsagerne til bandemedlemmers passage over Øresundsbroen.”

 

Det er der en god grund og logisk grund til medgiver Peter Skaarup, men tilføjer:

 

”Men når man ikke undersøger, hvem der sidder i bilerne og hævder, at det nødvendigvis ikke behøver at være bandemedlemmer, giver det jo ingen mening.”

 

Og så glemte politiet at opbevare registreringen af bandekøretøjerne

I perioden 1. maj til 2. april i år registrerede politiet i alt 53 bandekøretøjer, hvoraf en enkelte havde kort frem og tilbage over Øresundsbroen ikke færre end 32 gange.

 

Af samme grund forstod Peter Skaarup ikke, hvordan det kunne gå til, at man siden 14. marts kun havde registreret tolv biler.

 

Det hænger jo ikke sammen med, at det tidligere var blevet oplyst, at i alt 53 bandebiler frem til 2. april var blevet registreret.

 

Men det er der en logisk grund til, viser det sig i et svar fra justitsminister Nick Hækkerup, som oplyser, at:

 

”Københavns Politi ved en beklagelig fejl ikke gemt oplysninger om de nævnte 53 køretøjer og alene gemt anonymiserede oplysninger om de 12 køretøjers passage over Øresundsbroen, hvorfor politiet ikke er i besiddelse af oplysninger om registreringsnumrene på de pågældende køretøjer,” lyder det i svaret, som fortsætter:

 

”På den baggrund er det ikke muligt for politiet – hverken ved et elektronisk udtræk i politiets systemer eller på baggrund af en manuel opgørelse – at oplyse, om et eller flere af køretøjerne har været standset af politiet, umiddelbart efter, at køretøjerne har passeret den danske grænse.”

 

Og nu vil Peter Skaarup have en ordentlig forklaring

Ifølge Peter Skaarup giver det ingen logik, at man bare lader banderne køre frem og tilbage mellem Danmark og Sverige uden tilsyneladende at bekymre sig om, hvem der sidder i bilerne, og hvad deres ærinde.

 

Han oplyser, at han derfor nu har stillet disse spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup:

 

”Der opleves en livlig aktivitet af bandekørertøjer over Øresundsbroen, der formentlig indeholder bandemedlemmer. Vil ministeren forklare, hvorfor man ikke stopper disse køretøjer ved Øresundsbroen, undersøger bilerne og personerne, registrerer personerne og undersøger deres ærinder?

 

Herudover: hvorfor indberetter man så ikke de af personerne, som modtager offentlig forsørgelse, til deres pågældende kommune og informerer om, at personerne har opholdt sig i udlandet, hvorfor de har modtaget uberettigede ydelser fra det offentlige grundet ophold i udlandet og derfor skal tilbagebetale den offentlige ydelse efterfølgende?”.

 

Corona eller ej. Tilbage står, at bandetrafikken mellem Danmark og Sverige tilsyneladende kan fortsætte uanfægtet og uden, at nogen myndighed tilsyneladende blander sig.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…