Antallet af ikke-vestlige indvandrere i Danmark skal bringes drastisk ned – her er en plan for at gøre det

Købmagergade i København (Foto: Steen Raaschou)

Ind imellem bør man standse op og se på det større billede, der tegner sig i Danmark tillige med en lang række andre vesteuropæiske lande i disse år, hvad angår udviklingen på udlændingeområdet. Det fører mere eller mindre uundgåeligt til følgende analyse:

 

Forholdene i andre lande kan vi herhjemme ikke håbe på at påvirke i nævneværdig grad. Dertil er Danmark for lille et land. Og så måske alligevel. Eksemplets magt kan som bekendt være stærk.

 

Hvordan bør Danmark tilrettelægge sin udlændingepolitik i fremtiden?

 

Det følgende giver et bud under den forudsætning, at vi har brudt med vanetænkningen og alene undersøger, hvad der bør gøres, den hidtidige udvikling taget i betragtning.

 

Her følger nogle få, men helt afgørende tal til belysning af udfordringens omfang.

 

Den befolkningsmæssige forandring er ustoppelig under den nuværende politik. Den ikkevestlige andel af befolkningen udgør ca. 9 pct.

 

Disse 9 procent er endda uden de 107.000 personer med delvist blandet ikkevestlig baggrund, som netop er kommet frem.

 

Disse 9 pct. står for 16 pct. af børnefødslerne.

 

Simpel hovedregning fortæller, at det betyder en voksende andel ikkevestlige og en faldende andel danskere fremover.

 

En ny, realistisk baseret udlændingepolitik må derfor indeholde to elementer.

 

Trin 1: Tilstrømningen skal stoppes

For det første må tilstrømningen standses helt eller stort set helt. Et nyt 2015/16 med adskillige titusinder asylsøgere må ikke længere være muligt.

 

Dette skridt kan foretages uden at udtræde af FN’s flygtningekonvention. Enten tager Danmark indtil videre forbehold for dele af konventionen (fuldt muligt efter gældende retningslinjer om internationale aftaler), eller også genfortolker Danmark flygtningekonventionen som i tiden før udlændingeloven af 1983.

 

Før dette skæbnesvangre år fandtes der ikke noget retskrav for asylsøgere på ophold i Danmark, skønt Danmark siden 1952 har anerkendt FN’s flygtningekonvention. Dette ikkeretskrav kan genindføres uden videre.

 

Trin 2: En stor del af de 500.000, der er i landet, skal rejse hjem

Nu har vi så en situation, hvor tilstrømningen er stoppet helt eller stort set fuldstændigt. Nu må vi se på den gruppe på mere end 500.000 med ikkevestlig baggrund, som allerede opholder sig i Danmark.

 

En del af denne gruppe klarer sig fint økonomisk og er samtidig integrerede eller rettere tilpassede ind i og til det danske samfund. De er demokratisk sindede, de accepterer og er glade for fuld juridisk ligeberettigelse mellem de to køn, og de engagerer sig på forskellig vis i det danske civilsamfund, hvad enten det foregår i forbindelse med skolen eller i det frivillige foreningsliv. Sådanne mennesker vil ingen fornuftige danskere have noget imod at dele land med, og de vil efterhånden blive indoptaget i det danske folk gennem giftermål og fælles børn med danskerne.

 

En stor del af de ikkevestlige er derimod ikke godt skikkede til at leve sammen med os andre i Danmark. Vi kan se på dem i en rækkefølge, hvor det først er åbenlyst, at de ikke bør være her og derpå bliver vanskeligere at afgøre.

 

Kriminelle der ikke er danske statsborgere

Kriminelle ikkestatsborgere skal naturligvis udvises uden videre. Man kan f.eks. sætte grænsen ved tre måneders ubetinget fængsel, hvorefter udvisning automatisk træder i kraft.

 

Hvis hjemlandet ikke vil tage imod dem, kan man fratage landet eventuel støtte, hvis sådan gives.

 

Er det ikke tilfældet, kan det være nødvendigt at lade de pågældende lande tilflyde nogle midler fra den danske statskasse. Det er urimeligt, at det skal være sådan, men verden er ikke, som vi gerne så det.

 

Ikke-vestlige indvandrere på langvarig offentlig forsørgelse

Så er der ikkestatsborgere på langvarig offentlig forsørgelse. Her kan man ophæve deres opholdstilladelse, naturligvis, de er jo netop ikke statsborgere.

 

Ved udvisning bør der følge en sum penge med, gradueret efter hvor længe de har opholdt sig i Danmark. Det er ikke noget, udlændingen har krav på, men noget vi gør, fordi det er rimeligt, ja, moralsk rigtigt, om man vil. Er hjemlandet genstridigt, følges samme procedure som ved de kriminelle ikkestatsborgere.

 

Utilpassede ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab

Nu er vi allerede nået langt. Anslået er vi nu nede på 300.000 ikkevestlige i stedet for mere end 500.000. Nu må vi se på de mange utilpassede, som vi har været så uforsigtige at tildele statsborgerskab gennem de sidste næsten 40 år.

 

Vi vil ikke fratage nogen deres statsborgerskab ufrivilligt, da det vil bryde med retsstaten. Undtagelsen er terrorister, der har fået statsborgerskabet ved lov, altså som voksne. Men resten er beskyttet af det danske statsborgerskab.

 

Vi vil i stedet gøre det, at vi tilbyder de utilpassede statsborgere med rødder i den tredje verden et særdeles klækkeligt beløb for at frasige sig deres danske statsborgerskab mod at vende tilbage til det hjemland, hvor de tydeligvis hører mere hjemme. Her skal vi ikke være fedtede, tværtimod. Et beløb på f.eks. en million pr. person i gennemsnit (gradueres efter antallet af år i Danmark) og en yderligere million til hjemlandet for at lade det glide lettere ned vil være i en realistisk størrelsesorden.

 

200 milliarder er hurtigt tjent ind

Inden man stejler over disse to millioner i snit til blot én person, bør man foretage et simpelt regnestykke. Kan vi få 100.000 til at permanent at udrejse fra Danmark ved hjælp af denne ordning, vil det koste statskassen 200 milliarder. Inden man besvimer over dette tal, skal vi have sat det i relief.

 

Danmarks BNP er i øjeblikket på ca. 2.100 milliarder kroner. 200 milliarder vil således udgøre under ti pct. af BNP. Denne sum, 200 milliarder, kan uden videre skaffes ved over en årrække, lad os antage ti år, at sælge statsobligationer. Den danske statsgæld vil da stige fra meget lave ca. 34 pct. af BNP i øjeblikket til stadig meget lave 43 pct. af BNP, langt under den af EU fastsatte, ansvarlige grænse på 60 pct.

 

Og hov. Den netteudgift på 35 milliarder, som den ikkevestlige gruppe i dag koster skatteyderne, vil falde hastigt, og pengene vil således være tjent hjem i løbet af en kortere årrække. Selv hvis det ikke var tilfældet, ville det stadig være den kulturelt bedste forretning, Danmark som land nogensinde har foretaget sig.

 

Vil det være alle statsborgere, der får dette generøse tilbud, der så også vil benytte sig af det? Nej, naturligvis ikke. Der er altid undtagelser. Afgørende er imidlertid, at mange vil tage imod det, ikke mindst fordi dette først vil ske, når det politiske klima gør det tindrende klart for de utilpassede, at deres bevidste eller ubevidste forhåbninger om fundamentalt at ændre det danske samfund ikke længere lader sig gøre.

 

Det er nødvendigt for at redde Danmark som vi kender det

Og bemærk vel, at dette er muligt uden på nogen måde at komme i konflikt med Grundloven og retsstaten. Ved en gennemførelse efter disse retningslinjer vil antallet af ikkevestlige kunne reduceres til højst 200.000, og selv om der blandt disse vil befinde sig nogle, der er fjendtligt indstillet over for det danske samfund, er antallet på et niveau, hvor det ikke er systemtruende.

 

Lyder ovenstående urealistisk? Det synes jeg ikke. Vanetænkning gør nok, at man skal vænne sig til tanken, men ved en kølig analyse vil man nå frem til, at det er en løsning nogenlunde efter disse retningslinjer, der skal til for at rette op på næsten 40 års forfejlet politik.

 

Danmark har på alle måder ikke råd til at lade være.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…