Afrikaner voldtog kvinde i Sverige – derefter rejste han bare videre til Tyskland og søgte asyl

Foto: Politiet

Afrikanere, arabere og andre kan udnytte asylsystemet i Europa næsten som det passer dem. De kan skifte identitet og begå kriminalitet, fordi kontrollen er næsten ikke eksisterende. Det er Musa Njie – eller hvad han nu i virkeligheden hedder – et strålende eksempel på.

 

Voldtog bevidstløs kvinde – så stak han bare af

I sommeren 2018 voldtog en 39-årig mand fra Gambia, der kaldte sig Musa Njie, en kvinde i Örebro i Sverige. Kvinden var bevidstløs, men det generede ham åbenbart ikke.

 

Bagefter overfaldt han kvindens venner.

 

Musa Njie blev dømt for voldtægt, to tilfælde af overfald og mindre stofmisbrug.

 

Dommen lød på to år og tre måneders fængsel og ti års udvisning fra Sverige.

 

Men han kom ikke i fængsel, for han stak af inden.

 

Politiet efterlyste ham internationalt og på svensk TV3 i programmet “Wanted”. (expressen.se)

 

Det gav mange reaktioner, der pegede på Tyskland.

 

Efter et stykke tid fandt tysk politi Musa Njie i det sydlige Tyskland.

 

Han havde ændret sin identitet og søgte asyl i Tyskland under et nyt navn.

 

Han bliver nu udleveret til Sverige.

 

Beretningen om Musa Njie er endnu et eksempel på, at asylsystemet i Europa er pilråddent.

 

Pilråddent

En mand fra Gambia kommer til Sverige, hvor han formentlig havde fået asyl. Men var han overhovedet fra Gambia? Hed han Musa Njie? Var det, han fortalte, én stor løgn?

 

Sverige brugte en masse penge på manden til asylsagsbehandling, ophold og senere til fængsel og domstol. Derefter penge til eftersøgning, transport tilbage til Sverige og fængsel igen.

 

Hvis ikke han var blevet fundet, kunne han have fået asyl i Tyskland. Han kunne have voldtaget flere kvinder og begået mere kriminalitet.

 

Hvor heldig kan man være?

Mange migranter rejser nærmest rundt, som det passer dem. Selv om de burde søge asyl i det første land, der kommer til, så rejser de ofte videre.

 

Måske har de som Musa Njie begået kriminalitet i ét land, og så flygter de til et andet land for at undgå deres straf. Måske synes de bare, at de sociale ydelser er for lave i det første land, som de er kommet til, og så rejser de videre til et land, hvor de kan få mere ud af det.

 

Asylsystemet fungerer i alt for høj grad som et tag-selv-bord. Grænserne står pivåbne. De offentlige kasser står pivåbne. Adgangen til at begå kriminalitet står pivåben.

 

Mange af dem må simpelt hen gnide sig i øjnene: “Hvor heldig kan man være?”

 

Asylsystemet er en skandale

Politiet og andre myndigheder har opbygget ganske gode systemer til at opspore kriminelle asylansøgere på tværs af landegrænser. Det var netop det, der til sidst fældede Musa Njie.

 

Men efterlysninger og opsporinger kommer jo først ind i billedet, når det allerede er gået galt. Som for eksempel Musa Njies voldtægt mod en kvinde.

 

Sådan en type burde aldrig i livet kunne komme ind i Europa og derefter bevæge sig rundt mellem landene.

 

Men politikerne har ikke kunnet finde ud af at lave et system, der gør det umuligt at rejse ind i et EU-land, hvis man kommer fra et andet EU-land eller bare et land, der må anses for sikkert.

 

Sådan burde det jo være. Men det er det ikke. På grund af konventioner, der overhovedet ikke tager højde for den virkelighed, vi lever i i dag. Og på grund af politisk korrekthed og slaphed.

 

Asylsystemet er en skandale. Det virker ikke. Det beskytter ikke de mennesker, der skal beskyttes. For eksempel kvinder, der risikerer at blive voldtaget af en mand som Musa Njie, der rejser ind og ud, som det passer ham.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…