Afghaner sårede sin danske kone dødeligt og smed hende ud fra altan – tidligere er en dansk kvinde tævet ihjel af en pakistaner

Der lød skrig og derpå røg noget sort ud over en altankant og landede med et hult drøn på fliserne.

 

Det var 2. september sidste år på Skovvejen i Kolding.

 

En politibetjent, der tilfældigvis var til stede hørte og så ud af øjenkrogen, hvad der skete.

 

Nede på fliserne lå en ung kvinde – danske Louise Makkonen.

 

Hun var blevet hårdt såret af adskillige knivstik og derpå kastet ud fra én altan på første sal med et fald på 6,6 meter.

 

Som endnu et offer for brutale mænd fra Mellemøsten, Afghanistan og Pakistan og deres mishandling af naive og forelskede danske kvinder, der har indladt sig med dem.

 

I Kolding slog politibetjenten alarm, og der blev skredet til øjeblikkelig anholdelse.

 

Der var tre mænd til stede i lejligheden, og det kunne tolkes som optakt til et æresdrab som følge af, at Louise havde brudt forholdet med sin voldelige og kontrollerende afghanske kæreste.

 

De tre mænd i lejligheden var Louises ekskæreste, den nu 38-årige afghaner Sulaiman Mizan, som hun har en toårig søn sammen med, samt Sulaimans bror og endnu en mand.

 

TV2 oplyser mandens navn og Kim Møller skriver, at han er afghaner og kom til Danmark i 1996.

 

De blev alle tre anholdt, men kun ekskæresten Sulaiman Mizan er blevet dømt for drabsforsøg på danske Louise.

 

Dommen er faldet ved Retten i Kolding, hvor drabsforsøget blev det takseret til syv års fængsel.

 

Udvisning kom ikke på tale, da Sulaiman Mizan sandsynligvis er dansk statsborger takket være et stort flertal i Folketinget.

 

Han nægter sig skyldig og har anket dommen til landsretten.

 

Havde blot 0,3 liter blod tilbage i kroppen, da hun kom på hospitalet

Ved Retten i Kolding var der til gengæld ingen tvivl om skyldsspørgsmålet, og den forklaring, som Sulaiman Mizan afgav i retten, lød da også helt usandsynlig.

 

”Jeg sad på knæ ved sofabordet og så en film på telefonen med min søn. Hun tog pludselig en kniv, der lå på et skærebræt på sofabordet. Og jeg kan huske, at hun på et tidspunkt stod ved vinduet, hvor jeg råbte “stop”, men så lå hun dernede,” lød forklaringen.

 

Louises forklaring lød ifølge TV 2 noget anderledes:

 

”Jeg kan huske, at vi skændtes. Og så gik jeg ud for at ryge på altanen. Og så kan jeg huske, at jeg lå på altanen og ikke kunne røre mig. Min søn græd, han græd rigtig meget, jeg kunne ikke se ham, men jeg kunne høre ham. Og så så jeg, at min ekskæreste stod med vores søn på armen, han sagde til mig, at jeg skulle ligge stille.”

 

Det næste, Louise husker er, at hun vågnede på hospitalet, forklarede hun i retten

 

Her konstaterede man, at hun kun havde 0,3 liter blod tilbage i kroppen.

 

Og det var der en grund til.

 

Var blevet stukket med kniv i både halsen og ryggen og andre steder

På hospitalet konstaterede man ligeledes, at hun var blevet stukket med en kniv i halsen samt i nakken, ryggen og låret.

 

Retsmedicineren, der undersøgte Louise dagen efter, at hun var blevet indlagt, refererede under retssagen ifølge TV 2 blandt at:

 

”Hendes halsvene i venstre siden af halsen var skåret over, hun havde hjernekvæstelse, en blødning mellem hjernens bløde hinder, hendes lunger var klappet sammen, hun havde væske og luft i bughulen, blodpropper i lungerne, flere brud på bækkenet, var kvæstet i bugspytkirtlen og var i livsfare.”

 

Ifølge retsmedicineren var det et mirakel, at Louise overlevede.

 

Forinden havde hendes samliv med Sulaiman Mizan været præget af kontrol og vold, hvilket var grunden til at hun afbrød forholdet og derefter med nød og næppe overlevede det muslimske forsøg på æresdrab.

 

Så heldig var en anden dansk kvinde ikke, efter at hun havde giftet sig med en pakistaner.

 

Som teenager var hun skønhedsdronning – som 34-årig blev hun tævet ihjel

Danske Aya Bonde Jensen var ikke så heldig som Louise Makkonen.

 

Hun overlevede ikke sit ægteskab med en muslimsk mand fra Pakistan, hvor kvinder i lighed med forholdene i det dybt muslimske Afghanistan kan behandles efter forgodtbefindende.

 

Herunder finde sig i tæv og mishandlinger.

 

Aya fra Falster blev som 16-årig kåret som ”Miss Teen Danmark”, og umiddelbart efter mødte hun i København pakistanske Kamran Khan.

 

Hun faldt for pakistaneren, og som sytten og stadig umyndig blev hun i 2001 muslimsk gift med ham.

 

Herefter startede et liv i helvede.

 

Et liv, som endte med, at hun den 2. oktober 2018 blev tævet ihjel af sin pakistanske mand, som blandt andet brugte økse og  hammer i det, der åbenbart skulle have været en afstraffelse, men som endte med døden.

 

I retten kom det frem, at den danske kvinde konstant var blevet tævet og mishandlet gennem hele sit ægteskab.

 

”Jeg har set mor blive kastet på gulvet og blive trampet på ansigtet og hænderne til hun blødte. Far blev bare ved,” fortalte den 18-årige datter i retten.

 

Kamran Khan blev idømt forvaring på ubestemt tid og derefter udvist.

 

Ham havde Folketingets flertal trods alt ikke nået at beskytte med et dansk statsborgerskab.

 

Politisk korrekt og politisk ukorrekt

Tilbage står, at de to historier, der her er refereret, også vil gentage sig i fremtiden, så længe man fra myndighedernes side ikke sætter en informationskampagne ind.

 

Men det vil jo være politisk ukorrekt.

 

Til gengæld er politisk korrekt at uddele statsborgerskaber også til brutale og voldelige typer.

 

Men sådan er holdningerne jo så forskellige.

Politifoto og Colourbox

Læs også:

https://nyheder.tv2.dk/krimi/2020-04-30-ung-kvinde-indlagt-med-03-liter-blod-i-kroppen-nu-er-ekskaeresten-doemt-for

https://jv.dk/artikel/m%C3%A6nd-sigtet-for-at-skubbe-kvinde-ud-fra-f%C3%B8rste-sal-stak-hende-i-nakke-ryg-og-mave

https://denkorteavis.dk/2020/ung-kvinde-muslimsk-gift-nu-er-hun-dod318028/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…