Vollsmose-imamen bag den kvindefjendske skilsmissekontrakt har hetzet mod Danmark – han er dømt for jødehad og har været sat i forbindelse med terror i Tyskland

Imam Abu Bashar

Skriv under på, at du aldrig vil gifte dig igen.

 

Sådan lød en af betingelser i det shairadokument, som Vollsmose-imamen Abu Bashra udfærdigede i forbindelse med en skilsmisse, hvor han fastsatte de betingelser, hustruen skulle opfylde, hvis hun fortsat ville se sine børn.

 

Ud over forbuddet mod nogensinde igen at indgå ægteskab er det også stillet som betingelse for samvær børnene, at hun ikke flytter længere væk end 130 kilometer fra nuværende bolig.

 

De samme betingelser gælder, hvis hun slår sine børn og ikke giver dem mad, samt at ”Hvis hun opfører sig på en måde, der krænker hende eller familiens ære.”

 

Desuden skal hun tilbagebetale de 75.000 kroner, hun ved indgåelser af ægteskab fik som medgift fra sin mand.

 

Det er Berlingske, der bringer historien efter at have fået det tre sider lange shariadokument for skilsmissen oversat fra arabisk.

 

Odense Kommune har nu politianmeldt imam Abu Bashra

Ligesom det i sidste uge kom helt bag på Odenses socialdemokratiske borgmester, Peter Rahbæk Juel, at der eksisteret et religiøst råd i Vollsmose, kommer også denne sag helt bag på ham.

 

”Det er jo psykisk vold, udført ved hjælp af sharialov. Det er utilstedeligt, og det gør ondt i maven at læse de her ting.  Kvinden er jo ikke blevet skilt, hun er stavnsbundet og underlagt mandens og imamens kontrol,” siger Rahbæk Juel til TV 2 Fyn.

 

Kommunen har nu anmeldt imamen til politiet.

 

”Det bør være strafbart, hvis en imam undertrykker en kvinde med sharialovgivning. Derfor har Odense Kommune anmeldt imamen til politiet,” lyder det Peter Rahbæk Juel (S).

 

Og politiet er ikke et nyt bekendtskab for ham. Dem har han været i forbindelse med flere gange.

 

Det er ikke første gang, imamen er blevet slæbt i retten

I juni 2014 blev imam Abu Bashar idømt 14 dages betinget fængsel for racistiske udtalelser om jøder.

 

Udtalelserne faldt helt tilbage i september 2014, hvor Abu Bashar i Det Islamiske Trossamfund moské på Ørbækvej i Odense under en fredagsbøn blandt andet afleverede denne svada:

 

”Hvordan kan vi og alle andre muslimer med tro i hjertet acceptere en opdeling af Palæstina mellem palæstinensere og en bande af jøder, afkom fra aber og grise,” sagde imamen i sin prædiken.

 

Den blev holdt på arabisk og delt på nettet, men efter en oversættelse blev anklagemyndigheden ved Fyns Politi opmærksom på den og tog efter en konference med Rigsadvokaten selv initiativ til at indlede straffesagen mod Abu Bashar.

 

Han nægtede i byretten at have overtrådt racismeparagraffen. For ham handlede det om ytringsfrihed, men landsretten var enig med byretten og dømte ham.

 

Det var dog ikke første gang, den omstridte imam var i mediernes søgelys. Og ikke for småting.

 

Dansk Folkeparti ville have hans danske statsborgerskab inddraget

I 2005 havde imam Abu Bashar en fremtrædende rolle som anstifter af det had, der i Mellemøsten rejste sig mod Danmark med afbrænding af ambassader og boykot af danske produkter.

 

Det skete efter at Jyllands-Posten den 30. september 2005 bragte Muhammedtegningerne som illustration til en artikel om selvcensur,

 

Den største udenrigspolitiske katastrofe siden Anden Verdenskrig, som man sagde dengang.

 

Han var således en del af den imam-kvartet, der ud over ham selv bestod af Ahmed Akkari, nu afdøde imam Abu Laban samt imam Raed Hlayhel, og som rejste Mellemøsten rundt med det ene formål at oppiske en stemning mod Danmark.

 

Det var således Abu Bashar, der medbragte et foto af en mand med en maske af et grisehoved som en af de tegninger, Jyllands-Posten skulle have bragt.

 

Imam Abu Laban havde ikke dansk statsborgerskab, men var her på tålt ophold på grund af sygdom, men hvad angår de tre øvrige lød opfordringen dengang fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, til daværende integrationsordfører Rikke Hvilshøj (V):

 

”Vi ser gerne, at de her tre imamer får frataget deres danske statsborgerskab, hvis det kan lade sig gøre. Det må ministeren undersøge nu.”

 

Det blev dog ikke til noget. De radikales daværende retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll kaldte ifølge Information Dansk Folkepartis planer som et angreb på ytringsfriheden.

 

Og så var der sagen med en tysk terrorist

Knap nok var Abu Bashar landet i Danmark efter rundrejsen i Mellemøsten og havde fået børstet ørkenstøvet af støvlerne, før hans navn igen optrådte på mediernes forsider.

 

Den 4. september 2006 skrev Ekstra Bladet således, at det ifølge oplysninger, der var sivet fra det tyske forbundskriminalpoliti, var meningen, at den odenseanske imam skulle skjule en ung libanesisk terrorist, der var på flugt efter et mislykket togattentat i Tyskland den 31. juli.

 

Han blev anholdt på banegården i Kiel med en billet til Odense i lommen samt imamens telefonnummer gemt i sin mobiltelefon.

 

”Jeg har aldrig talt med den unge mand eller hørt om ham. At den unge mand har mit telefonnummer, er der ikke noget mærkeligt i. Det er der mange rundt omkring i verden, der har,” bedyrede imam Abu Bashar efterfølgende over for Ekstra Bladet.

 

Og så fulgte terrorsagen fra Odense

To dage efter Ekstra Bladets omtale af Abu Bashars formodede tilknytning til et mislykket terroranslag i Tyskland, dukker han op i forbindelse med terrorsagen fra Odense.

 

Det er Ritzau, der bringer et interview med ham den 6. september, hvor han fortæller, at han kender tre af de anholdte.

 

”Vi er næsten naboer. De bor et par gader fra mig. Og vi kender jo hinanden herude ligesom i andre bydele,” siger han til Ritzau og understreger, at han ikke overrasket over, at politiet nu har anholdt nogle personer for at forberede terror.

 

Han mener, at det er en naturlig følge af Danmarks militære tilstedeværelse i Irak.

 

”Jeg er bange for, at der kan ske et terrorangreb i Danmark, fordi der er danske soldater i Irak, og jeg er bange for, hvad al-Qaeda kan finde på, hvis ikke Danmark trækker sine tropper hjem,” advarede han.

 

Han tør dog ikke udtale sig om, hvorvidt der er hold i politiets mistanke om, de anholdte har forberedt terrorhandlinger.

 

”Jeg er hverken ked af det eller glad for, hvad der nu er sket. Jeg er bare glad for, at jeg selv stadig er fri,” siger han med henvisning til at han er i politiets søgelys som følge af sagen fra Tyskland.

 

Fyret som fængselsimam i Nyborg

Under sin rundrejse i Mellemøsten havde Abu Bashar fået løn som imam i Nyborg Statsfængsel, men blev fyret i oktober 2006.

 

Officielt på grund af nedskæringer, men ifølge flere medier dengang havde han blandt andet prædiket jihad for fængslets muslimske fanger.

 

Og han er altså stadig på fri fod og i stand til at praktisere sharialovgivning i Danmark og blandt andet udfærdige uhyrlige og kvindeundertrykkende skilsmissebetingelser.

 

Takket være politikere, der ikke vil have Danmark ud af de konventioner, der beskytter typer som Abu Bashar og ligesindede i deres arbejde med at underminere ikke den danske retsstat, men også samfundets sammenhængskraft.

 

Læs også:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-09-25-imam-traekker-et-spor-af-daarlige-sager-efter-sig

https://www.berlingske.dk/danmark/omstridt-imam-lavede-skilsmissekontrakt-hvor-muslimsk-kvinde-kunne-miste

 

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article4472855.ece

 

https://nordjyske.dk/nyheder/vollsmose-imam-kender-anholdte-imam-abu-bashar-i-vollsmose-bor-ikke-langt-fra-tre-af-de-anholdte-og-kender-deres-familier/88195706-ad7c-4cec-8025-74eaecee3333

 

https://www.tv2fyn.dk/nyborg/faengselsimam-fyret

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…