Næsten halvdelen af alle ikke-vestligt dømte i 2018 havde dansk statsborgerskab – og endnu flere får det i næste måned

Gadefoto fra Nørrebro

Torsdag den 23. januar i år blev et irakisk ægtepar ved Retten i Glostrup hver idømt fjorten års fængsel for at have pint deres nyfødte datter ihjel.

 

Den irakiske mand havde ønsket sig en dreng og ikke en pige, og derfor skulle den lille nyfødte pige gennem flere ugers pinsler med blandt andet en punkteret lunge og adskillige ribbensbrud, inden den lille mishandlede krop omsider gav op.

 

Ud over de fjorten års fængsel blev moderen idømt udvisning for bestandig, da hun er irakisk statsborger.

 

Det slap faderen for, da han af Folketinget var bevilget dansk statsborgerskab og således ikke kan udvises, men tværtimod efterløsladelsen kan se til evig forsørgelse i Danmark.

 

Begge nægtede sig skyldige og har anket dommen.

 

Næsten halvdelen af ikke-vestligt dømte har dansk pas

Den irakiske mand, der var med til at pine sin nyfødte datter ihjel, er ikke den eneste kriminelle ikke-vestlige, der er sluppet for udvisning takket været et dansk statsborgerskab.

 

Det viser sig nu, at ud af de 24.394 ikke-vestlige personer i alderen 15 – 79 år, der i 2018 blev kendt skyldige i en overtrædelse af straffeloven, havde næsten halvdelen eller i alt 10.913 fået dansk statsborgerskab.

 

Dermed være dog ikke sagt, at de alle ville have stået til udvisning, hvis de ikke havde haft dansk statsborgerskab.

 

Alt det afhænger af overtrædelsens art og dommens karakter, men en del ville uden tvivl være blevet sparket ud af landet.

 

Tre ikke-vestligt dømte voldtægtsmænd med dansk pas

Blandt dem, der efter alt at dømme ville have været sikre på at få en udvisningsdom, var tre af de i alt 30 ikke-vestlige mænd, der i 2018 blev dømt voldtægt.

 

Det viser sig nu, at de havde fået dansk statsborgerskab.

 

Den Korte Avis har fundet frem til tallene ved at sammenkøre to kriminalitetsstatistikker.

 

Oprindelsesland og statsborgerskab

Den ene, der omhandler de dømtes oprindelsesland (STRAFNA4) og den anden, der omhandler de dømtes statsborgerskab (STRAFNA13).

 

Ifølge NA4 blev i alt 38 med dansk oprindelsesland dømt for voldtægt, medens én vestlig og 30 ikke-vestlige ligeledes blev dømt for voldtægt.

 

Går vil NA13 med statsborgerskaberne, ser billedet helt anderledes ud.

 

Her er i alt 42 personer med dansk statsborgerskab dømt for voldtægt i 2018, medens antallet af ikke-vestlige er faldet til 27 samtidig med, at den vestligt dømte er væk.

 

I lighed med de tre manglende ikke-vestlige også havde han fået dansk statsborgerskab og dermed en forsikring mod udvisning.

 

Efter samme metode viser det sig, at ud af de i alt 1.599 ikke-vestlige, der i 2018 blev dømt for vold, viser det sig, at de 804 havde fået dansk statsborgerskab.

 

Men Folketinget forsætter ufortrødent med uddelinger

Samtidig med at de fleste af Folketingets partier snakker om, at domstolene skal udvise flere, spænder Tingets store flertal selv ben for udvisninger.

 

Man fortsætter ufortrødent med at uddele statsborgerskaber.

 

Næste uddeling finder formentlig sted til november. Hvor mange, det drejer sig om, er endnu ikke oplyst.

 

Udlændinge- og Integrationsministeriet har tidligere meddelt, at listen vil dukke op i slutningen af oktober, men her den 26. oktober er den endnu ikke tilgængelig.

 

Tidligere i år uddelte Folketinget i den 6. juni i alt 1.861 statsborgerskaber. Blandt dem til 126 pakistanere, 49 irakere, 48 afghanere og 27 somaliere.

 

Kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte imod.

 

Næsten en kvart million siden 1979

Siden 1979 og til om med 2019 har i alt 214.693 ikke-vestlige indvandrere fået dansk statsborgerskab mod blot 45.343 vestlige.

 

I 1979 var forholdet lige omvendt. Det år fik 3.785 vestlige og 2.464 ikke-vestlige statsborgere dansk statsborgerskab.

 

Sådan har tiderne ændret sig med dansk statsborgerskab som en magnet for ikke-vestlige indvandrere, hvoraf hovedparten er muslimer.

 

Men det får ingen alarmklokker til at ringe i Folketinget bortset fra hos Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

 

Denne artikel er baseret på følgende kilder:

https://www.statistikbanken.dk/10338 (Tabelkode: STRAFNA4)

 

https://www.statistikbanken.dk/10338 (Tabelkode: STRAFNA13)

 

https://www.statistikbanken.dk/10025 (Tabelkode: DKSTAT)

 

Læs også:

https://denkorteavis.dk/2020/han-ville-have-en-dreng-irakisk-aegtepar-mishandlede-nyfoedt-pige-til-doede-manden-er-dansk-statsborger-og-slipper-for-udvisning/

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…