Det begyndte som et mindre skænderi foran Føtex – så blev han og hans kammerat slået til blods af en gruppe arabisk talende drenge

To drenge på 16 og 17 år kom gående forbi Stationscentret i Roskilde. Her mødte den 16-årige en bekendt. Af en eller anden grund kom de op at toppes foran restaurant ”Spise Station”.

 

Men det var tilsyneladende ikke noget særligt. Den 16-årige gik videre.

 

Det ville den bekendte, der talte arabisk, dog ikke lade passere. Han følte sig åbenbart krænket, og det skulle hævnes med vold.

 

Så den arabisk talende vendte tilbage i selskab med flere andre unge mænd. De overfaldt den 16-årige med slag og spark. Men det lykkedes for den 16-årige at stikke af og tilkalde den 17-årige kammerat.

 

Det stoppede i første omgang voldsmændene. Men de vendte hurtigt tilbage og overfaldt de to venner med en ny omgang slag og spark foran Føtex.     

 

Efter denne lektion i arabisk voldskultur stak de arabiske drenge af på et el-løbehjul.

 

Mellemøstligt udseende, arabisk tale og gedeskæg

I mellemtiden var overfaldet blevet anmeldt til politiet. Da en patrulje kom frem, fandt de den 16-årige og den 17-årige blødende fra hovedet. En ambulance kom til stedet, og de to blødende drenge blev tilset. Så kom de en tur forbi skadestuen, hvor de blev behandlet for overfladiske skrammer.

 

Ifølge politirapporten beskrives gruppen af overfaldsmænd som mænd, mellemøstlige af udseende, 15-16 år.

 

To af deltagerne i gruppen beskrives nærmere som:

A: Kraftig af bygning. 165-170 cm høj. Hudfarve: Brun. Hårfarve: Sort. Gedeskæg. Talte arabisk. Iført en rød/hvid hættetrøje.

B: Spinkel af bygning. 170 cm. Hudfarve: Brun. Hårfarve: Lys. Talte arabisk. Iført en sort hættetrøje. Medbragte el-løbehjul.

 

Politiet efterforsker nu sagen for at finde frem til gedeskægget og hans medgerningsmænd.

 

Danmark anno 2020. Arabisk voldskultur på Stationscenteret i Roskilde. Gerningsmændene gjorde sig ikke engang den ulejlighed at tale dansk, mens de tæskede løs.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…