Video: Han har forladt islam – nu bliver han kaldt Norges helt

Cemal Knudsen Yucel kommer fra Tyrkiet, var muslim og medlem af Det Muslimske Broderskab, der er en fundamentalistisk muslimsk organisation.

 

I dag bor han i Norge og har forladt islam.

 

Fundamentalistiske muslimer som Det Muslimske Broderskab hader Vesten og vestlige værdier som demokrati, siger han.

 

Da han forstod det, forlod han islam.

 

Men der er også en anden grund: “Jeg så hvordan min mor blev behandlet. Der er ikke ligestilling i islam. Kvinder er ikke noget værd. Det bliver betragtet som 2. klasses mennesker”, siger han.

 

Cemal har dannet en forening for eksmuslimer. I videoen længere nede bliver han interviewet af den islamkritiske organisation Human Rights Services, HRS.

 

Men han har også netop været interviewet i norsk TV i den bedste sendetid.

 

I TV fortalte Cemal om sit syn på ytringsfriheden og hvor helt afgørende den er for tilværelsen i Norge.

 

Cemal er Norges nye helt, skriver HRS.

 

“Vi har kendt Yucel i flere år, og vi kan skrive under på følgende: Et menneske kan ikke blive mere ærlig og mere oprigtig end Yucel. Han brænder for det gode samfund og for det gode Norge. Ingen som så han i TV kan være i tvivl om netop det. Yucel er en af os, os som elsker friheden. Han er ligesom mange andre nordmænd bekymret for at miste ytringsfriheden, der er samfundets livsnerve. At islam langsomt men sikkert æder vores livsgrundlag op”, skriver Hege Storhaug fra HRS.

 

Yucel: Dette kan man gøre

Hvordan bekæmper man politisk islam?, spøger HRS. Og Yucel svarer:

 

Man skal støtte alle islamkritiske kræfter. Man skal holde op med at bruge imamer som ‘dialogpartnere’. Og man skal stoppe økonomisk støtte til islamiske trossamfund.

 

I Danmark har Mustafa Sayegh startet en tilsvarende organisation for eksmuslimer.

 

https://denkorteavis.dk/2018/video-han-har-vaeret-islamist-i-dag-skammer-han-sig-over-islam/

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…