Kan EU-budget og Genopretningspakke finansiere skattelettelser i Italien? 

Tyskland overtog formandskabet i EU den 1. juli og satte med ordene “Sammen om Europas genopretning” en entydig kurs for formandskabets målsætninger. Baggrunden var bl.a. at EU’s manglende solidaritet og handlekraft, da covid-19 ramte medlemslandene med stor kraft, fik EU-modstand og -skepsis til at vokse i EU og ikke mindst i Italien og andre Sydeuropæiske lande, hvor EU-modstanden allerede ulmede efter brexit og stigende tegn på en ny økonomisk krise.

13.580 milliarder kroner til rådighed 

Aftalerne om EU’s budget og oprettelsen af en såkaldt genopretningsfond koster samlet set 13.580 milliarder kroner. Genopretningsfonden på 750 mia. euro vil samlet set være den hidtil største kapitaltilførsel til medlemslandene for at sætte gang i økonomien.

Med Genopretningsfonden vil EU optage fælles lån med sikkerhed i EU’s budget. EU-landene hæfter fælles for milliardlånet, der først afdrages i den næste budgetperiode, som starter om syv år. Det betyder nye budgetstigninger, når tilbagebetalingen starter. Med aftalen får EU samtidig mulighed for at øge Unionens egne indtægter gennem nye skatter. Det er et principielt nybrud i EU-opbygningen i retning af den komplette Økonomiske og Monetære Union, ØMU’en. Udviklingen betyder, at EU får større indflydelse på finanspolitikken og ligesom den solidariske hæftelse for gælden vil gøre det sværere for flere lande at forlade EU.

Modstand i Danmark 

Op til det afgørende Topmøde 17. – 20. juli 2020 var der i Danmark betydelige reservationer overfor at overdrage yderligere kompetence til EU vedrørende finanspolitik, og at Danmark skulle bidrage til at dele penge ud til andre EU-lande uden modkrav.

Forargelsen var stor over den italienske udenrigsminister, Luigi Di Maios udtalelser om, at han gerne så nødhjælpen brugt på skattelettelser. Mange havde også svært ved at forstå, at danske skatteborgere skulle bidrage med tilskud til lande, hvor pensionsalderen er betydeligt lavere, end den er i Danmark.

Mette Frederiksen endte på Topmødet med at acceptere budget og en Genopretningspakke med omkring halvdelen som tilskud. Forhandlingsresultatet fik opbakning fra et stort flertal af Folketingets partier.

Mette Frederiksen har italesat aftalen som et godt resultat for danskerne, blandt andet med henvisning til at Danmarks rabat for medlemskabet er blevet tredoblet. Danmark var imidlertid i forvejen nettobidragyder og budgetaftalen betyder at Danmarks årlige nettobidrag stiger med 4,5 mia. kr. til omkring 15 mia. kr.

Pengene til den dramatiske merbetaling til EU skal findes under de kommende forhandlinger om finansloven for 2021. Her er der som bekendt allerede en meget stor regning at betale for de hjælpepakker, Folketinget har vedtaget under coronakrisen.

Vil Italien nedsætte skatten? 

I et interview med den italienske avis La Repubblica taler Fabio Panetta, direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank, ECB, den 27. juli 2020 om italiensk økonomi.

Genopretningsfonden på 750 mia. euro baseret på lånoptagelse på de internationale kapitalmarkeder med sikkerhed i værdipapirer udstedt af EU-landene i fællesskab markerer ifølge Fabio Panetta et fremskridt i retning af en ægte kapitalmarkedsunion, der vil gøre euroområdet mere attraktivt for internationale investorer. Tidligere vedrørte kapitalindstrømningen til euroområdet hovedsageligt kun et par lande og bidrog de facto til at øge forskellene mellem landene. Det vil ikke ske denne gang, fordi låneprovenuet vil blive brugt til at finansiere økonomien i hele euroområdet, og dermed bidrage til større homogenitet.

Den italienske økonomi har været stagnerende i årtier. Italien gik glip af den teknologiske revolution og har ikke investeret nok i at udvikle menneskelig kapital. Nu er der en chance for at bruge europæiske midler til at modernisere økonomien og gøre den mere miljørigtig, mere digitaliseret og mere inkluderende.

De uligheder, der er opstået, skal reduceres gennem vækst og beskæftigelse og ikke kun via subsidier.

Syditalien et særligt problem 

Fabio Panetta bekræfter, at Syditalien udgør en kritisk udfordring. Det er svært at forestille sig en afbalanceret økonomisk udvikling i Italien, når indkomsten per capita for en tredjedel af befolkningen er halvdelen af ​​resten af ​​landet, og hvor hele regioner er ramt af udbredt arbejdsløshed og mangel på infrastruktur.

Panetta bekræfter, at det i den italienske regering seriøst overvejes at indføre særligt gunstige og lempelige skatteordninger for Syditalien. Det er et projekt, der kan bidrage til at normalisere Syditaliens økonomi og som har været nøje overvejet også i den italienske centralbank, hvor Fabio Panetta tidligere var vicegeneraldirektør.

Et sådan tiltag med karakter af statsstøtte, hvor midler fra Genopretningsfonden bruges til at sænke skatten, skal ifølge Fabio Panetta vurderes både på nationalt og europæisk plan i betragtning af dets konsekvenser for de offentlige finanser og konkurrencen.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…