32 indvandrere sigtet for seksuelt misbrug af piger ned til 13 år – grupper af pakistanske mænd har i årevis misbrugt især britiske piger

En anklaget ankommer til et retsmøde

Storbritannien har i adskillige år været plaget af store grupper af indvandrere fra hovedsageligt Pakistan, der misbrugte piger og unge kvinder seksuelt.

 

I mange år skete der dem reelt ikke noget, grundlæggende fordi myndighederne var bange for at blive beskyldt for racisme.

 

Men i de senere år er anklager og domme begyndt at regne ned over mange pakistanske mænd i en række engelske byer som Rotherham, Rochdale, Bradford og Telford.

 

Nu ruller endnu en retssag.

 

I det engelske storbyamt West Yorkshire er 32 mænd anklaget for næsten 200 tilfælde af seksuelt misbrug af otte piger, der var helt ned til 13 år på gerningstidspunktet.

 

Sagen kører ved retten i næste uge, skriver thesun.co.uk og andre medier.

 

Overgrebene omfatter voldtægter, misbrug af børn, menneskehandel og andre forbrydelser begået i årene 1999 til 2012 i byerne Kirklees, Bradford og Wakefield.

 

De tiltalte er mellem 31 og 50 år. Deres navne opremses blandt andet i den lokale avis Yorkshire Evening Post. Det fremgår af navnelisten, at alle 32 gerningsmænd, pånær én, har muslimske navne. Avisen nævner desuden hvilke forbrydelser, den enkelte er sigtet for – det er en meget lang liste.

 

West Yorkshire Police udtaler i forbindelse med retssagen: “32 mænd, hovedsagelig fra Kirklees-området, er blevet anklaget for en række forskellige lovovertrædelser som led i Operation Tourway, der er en efterforskning af seksuel udnyttelse af børn i dele af West Yorkshire, der går langt tilbage”.

 

Den Korte Avis har skrevet et stort antal artikler om de mange grooming skandaler i det pakstanske miljø i England. I den seneste artikel om pakistaneres misbrug af britiske piger skrev Kirsten Valeur følgende:

 

Det er i de senere år kommet frem, at mindreårige engelske piger i årevis er blevet seksuelt misbrugt, gruppevoldtaget og tvunget til prostitution – ‘groomet’ – i fortrinsvist pakistanske miljøer. Pigerne blev konsekvent svigtet af myndighederne, der fremfor alt ville undgå at fremstå som racistiske, ligesom man frygtede for etniske spændinger. Disse hensyn var åbenbart vigtigere end de tusinder af engelske piger, der fik deres liv ødelagt.

 

Offentligheden fik for alvor øjnene op for grooming-fænomenet i 2011, da journalisten Andrew Norfolk efter en gennemgang af gamle retssager om grupper af mænd, der var blevet dømt for at udnytte skolepiger seksuelt, i en artikel fortalte, at størstedelen af gerningsmændene var muslimer, der kom fra det pakistanske miljø. I 2012 skrev The Times om omfattende organiseret misbrug af engelske piger i Rotherham. Samme år udsendte BBC en dokumentar om grooming af engelske piger i Rochdale, og flere bynavne føjedes efterhånden til listen over gerningssteder. Pressen skrev om politifolk og socialrådgiveres fatale svigt af pigerne, der fortrinsvist kom fra den engelske underklasse, og de skrev navnlig om skandalerne i Rotherham og Telford. Disse byer kom derved til at fremstå som undtagelsestilfælde.

 

Der er i de senere år blevet ført retssager mod formodede gerningsmænd i adskillige byer, og der er faldet dom i 42 byer fordelt over England (se kortet). Peter McLouglin, der er forfatter til bogen Easy Meat: Inside Britain’s Grooming Gang Scandal, opdaterer en oversigt over afsluttede retssager, med årstal, by, gerningsmandens navn og alder, og hvorvidt vedkommende ud fra navnet formodes at være muslim. I mange af byerne er det imidlertid kun 2-3 personer, der er blevet dømt. Flest gerningsmænd er blevet dømt i Rotherham (39) og Rochdale (46). I alt 394 mænd er blevet dømt.

 

 

 

Der er imidlertid et misforhold mellem antallet af dømte og overgrebenes enorme omfang. Der menes således at have været omkring 1.500 ofre i Rotherham for årene 1997-2013. I Telford menes omkring 1.000 piger at have været udsat for grooming i løbet af de seneste 40 år.  I Newcastle har der været mere end 700 ofre. Peter McLoughlin vurderer, at mindre end 1% af gerningsmændene er blevet dømt.

 

Overgreb i Skotland

Overgrebene har ikke været geografisk begrænset til England. Skotlands største by Glasgow er en af Storbritanniens fattigste byer, og her har grooming-bander i flere år forgrebet sig på skotske piger.

 

Glasgow Times kunne i 2017 berette om en pårørende til et 17-årigt offer, der var blevet misbrugt siden hun var 15 år. Som den pårørende fortæller: “Det her er bare vores værste mareridt, det er den her slags Rochdale og Rotherham ting, men det sker her i Glasgow i stor stil.” “Ingen ser ud til at gøre noget for at standse det”, og hun fortsætter: “De går efter hvide piger på 14 til 19 år.”

 

Det er nu kommet frem, at politiet i 2016 efterforskede en grooming-bande under den såkaldte ‘Operation Cerrar’. Overgrebene havde omfattet mindst 44 piger, og der var 55 mistænkte gerningsmænd. Blandt de 55 mænd blev 46 identificeret. De var asylansøgere (afghanere,  pakistanere, irakere, tyrkere, kurdere, egyptere og marokkanere), hvoraf nogle havde fået statsborgerskab. Af de 46 var 14 blevet udvist, 1 afventede udvisning, 1 sad i fængsel, 22 boede i Glasgow og 8 boede i det øvrige Storbritannien.

 

I en kort præsentation af rapporten er der konkrete eksempler på forholdet mellem antallet af ofre og gerningsmænd – i det omfang man har kunnet identificere mistænkte. Det formodes således, at 28 mænd har misbrugt ‘pige 1’, og at 23 mænd har misbrugt ‘pige 2’.

 

Der er 1,4% selverklærede muslimer i Skotland (2011), og heraf er 58% af pakistansk herkomst. I Glasgow er der 5% selverklærede muslimer.

 

Overgreb i Vesten

Grooming er ikke kun et engelsk – eller britisk – fænomen. Vestens politiske korrekthed har givet grooming-banderne spillerum til at misbruge den oprindelige befolknings piger.

 

Holland har i en årrække haft organiserede grooming-bander. Såkaldte ‘loverboys’ tager kontakt til mindreårige hollandske piger, der tror, at de indgår i et almindeligt parforhold, men pigerne tvinges herefter ind i sexindustrien. Der er årligt omkring 1.400 ofre, fortæller to eksperter i menneskehandel, Marijke van Overveld og Esmee Huijps.

 

Gideon van Aartsen arbejder for Watch Nederland, der i samarbejde med politiet koordinerer indsatsen mod seksuel udnyttelse af børn. Han fortæller, at hovedparten af gerningsmændene har indvandrerbaggrund fra Marokko, Tyrkiet, Caribien eller er romaer. Disse ‘loverboys’ tjener godt på at sælge sex med unge skolepiger: op til 800 euro (6.000 kr.) om dagen per pige. De fleste af gerningsmændene indgår i større netværk, der også er involveret i smugling af stoffer og våben.

 

Da den engelske grooming så småt begyndte at komme til offentlighedens kendskab i 2011, satte journalisten Alice Thomson fra The Times sig for at undersøge, hvad de britiske myndigheder kunne lære af den hollandske tilgang til grooming. Hun deltog i Holland i en undervisningstime i seksualoplysning, hvor de 14-årige elever hørte om grooming, så de kan undgå ‘loverboys’.

 

Den hollandske åbenhed om grooming var helt anderledes end den britiske tilgang, hvor det var svært at få nogen til at lytte, og myndighedernes holdning til relationer mellem forskellige etniske grupper er en del af problemet, påpeger hun. I Holland havde de derimod ifølge Alice Thomson diskuteret fænomenet i et årti, og myndighederne fortalte åbent, at størstedelen af gerningsmændene havde marokkansk eller tyrkisk herkomst.

 

Finland har dømt flere, alle med indvandrerbaggrund, for grooming af piger ned til 10 år i byen Oulu. En 10-årig pige var i månedvis blevet voldtaget, og et af ofrene begik selvmord.

 

Flere vestlige lande ser en stigning i antallet af gruppevoldtægter som følge af indvandringen fra islamisk-dominerede lande. Hvorvidt der foregår grooming, undersøges i rapporten “Storbritanniens grooming-skandale: en europæisk relevans?” af Jeppe Matzen, der udgives af tænketanken Unitos om få uger.

 

Islams forhold til sex med piger

I forbindelse med grooming-sagerne i Storbritannien omtaler de britiske medier gerningsmændene som ‘asiater’. Det er landets sikher utilfredse med, da de ikke vil slås i hartkorn med de hovedsageligt muslimske, pakistanske gerningsmænd. Ligestilling- og menneskerettighedskommissionens tidligere formand Trevor Phillips siger, at eliten har erstattet sin gamle frygt for at blive kaldt for racist med en frygt for at blive kaldt islamofob. Man burde i stedet kalde en spade for en spade, mener han.

 

Ligestilling- og menneskerettighedskommissionens tidligere formand Trevor Phillips siger, at eliten har erstattet sin gamle frygt for at blive kaldt for racist med en frygt for at blive kaldt islamofob. Man burde i stedet kalde en spade for en spade, mener han.

 

Gerningsmændene i England og Glasgow har fortrinsvist været muslimer af pakistansk oprindelse. Den Islamiske Republik Pakistan, ‘de renes land’, er stærkt præget af islam. Herunder synet på kvinden som værende underlagt manden.

 

Muslimer lærer i moskeerne, at kvinder er andenklasses borgere, der ikke er meget mere værd end kvæg eller andre ejendomme, og at manden har fuld råderet over hende.

 

Koranen skelner mellem lovformelige koner og slaver og belærer muslimer om, at de kan have sex med deres slaver. Hadith’erne tillader muslimer at voldtage kvinder, som er fanget i slag, og derved bliver muslimens ejendom, dvs. slave. Den muslimske mand må gerne voldtage sine slaver, og hvis han gør en slavepige til prostitueret, er det ham tilgivet.

 

Profeten Muhammed spiller en  vigtig rolle som eksempel til efterfølgelse for alle muslimer, herunder at Muhammed havde sex med Aisha inden hun var fyldt 10 år.

 

Misbruget er ikke et overstået kapital – det foregår stadig

Man har søgt at nedtone grooming-skandalernes enorme omfang. Der skrives løsrevet om enkelte byer og om de retssager, hvor foreløbigt 394 mænd  blevet dømt. De fortløbende retssager viser ganske vist, at der sker noget efter de mange års svigt af den britiske arbejderklasses piger. Men det er fortsat kun en brøkdel af de skyldige, der er blevet dømt. Der burde rejse sig en folkelig protest i stil med #MeToo bevægelsen. Tommy Robinson har italesat den folkelige forargelse over, hvad der er sket, men myndighederne har slået hårdt ned på ham og med alle midler søgt at lukke munden på ham.

 

Det, at man så småt har taget fat på retsforfølgelse af gerningsmænd, betyder ikke, at overgrebene ikke fortsætter – tværtimod, de er sågår taget til i omfang. The Independent taler om en grooming-epidemi. Lokale myndigheder identificerede i 2013/2014 3.300 ofre, mens antallet 5 år senere, i 2018/2019, var steget til det femdobbelte: 18.700 ofre.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…