De grusomme jihadisterne fra Islamisk Stat kan komme tilbage til Europa, hvis vi ikke giver kurderne den hjælp, de beder om

Islamisk Stat / Arkiv

Kurderne har tabt tålmodigheden med de vestlige regeringer, og at de overvejer selv at dømme jihadister fra Europa, som sidder fængslet i det nordøstlige Syrien. Berlingske den 7. februar i år (bag betalingsmur)

 

Europa betragter naturligvis jihadisterne som en sikkerhedsrisiko. Og det rigtige sted at dømme disse jihadister må selvsagt ske dér, hvor de har udført deres bestialske forbrydelser. For de vestlige lande har slet ikke en jordisk chance for at kunne bevise, at de tilbagevendte jihadister ikke er de rene uskyldigheder, der blot har solgt is eller ageret sygehjælpere, medmindre forbryderne er blevet fotograferet under en halshugning eller med et halshugget hoved i hånden.

 

Venstrefløjens pres

Venstrefløjen pressede i 2019 hårdt på for at vi skulle tage jihadisterne tilbage meget hurtigt.  Det kunne slet ikke gå stærkt nok, for det var da bedre, end at de listede sig over grænsen, uden at nogen vidste, at de var ankommet. Hvad med grænsekontrol?

 

Og Holger Nielsen (SF) ville da også gerne have, at jihadisterne i en dansk retssal skulle fortælle, hvorfor de var taget afsted. Hvad havde han ventet, at de ville sige? At de var bestialske mordere eller at de ville afsted for at sælge is og være sygehjælpere?

 

Vestens – og Danmarks – forhalingsplan

Det er en farlig forhalingsplan, de vestlige lande opererer med.

 

Kurderne, der ikke har kapaciteten til at håndtere de udenlandske jihadister, har gang på gang bedt om, at de vestlige lande tager deres egne statsborgere tilbage og selv dømmer dem. Det ville dog sikkert resultere i en masse frifindelser (eller samfundstjeneste!), da Europa slet ikke kan bevise de grusomheder, som jihadisterne har begået.

 

Alternativt har kurderne anmodet om, at Europa hjælper med at finansiere udbygning af fængselssystemet og etablering af domstole.

 

Hidtil har Europa ikke reageret på disse anmodninger.

 

Endelig har det kurdiske selvstyre foreslået, at man med økonomisk støtte hjælper med at få oprettet en international domstol i regionen.

 

Indtil videre finder justitsminister Nick Hækkerup (S) forslaget ”interessant”.

 

Fra interessant til økonomisk støtte og anden hjælp er der en bid vej. Hvis forslaget ender frugtesløst, kommer vi til at tage skade for hjemgæld.

 

Meget milde straffe for ubeskrivelige forbrydelser

I marts i år påtænkte kurderne så at indlede retssager mod 1.000 udenlandske jihadister fra over 50 lande. Der skulle være mindst én etnisk dansker blandt dem, men der er formentlig også ikke så få ”danskere”, idet 150 skulle være rejst ud fra Danmark.

 

Når henses til de meget milde domme, der er afsagt over de lokale jihadister, skal vi næppe vente, at  straffene bliver hårdere mod udlændingene. For jo kortere straf, jo hurtigere kan de lukkes ud, så de kan rejse tilbage til Europa.

 

Var der virkelig ingen såkaldt ansvarlig, der kunne forudse det?

 

En anden mulighed

Måske kunne politikerne lytte til det kurdiske selvstyre og prøve at forstå, hvilket dilemma, de står i. Og at sagen haster.

 

Og så kunne der måske også blive en skærv også til det kurdiske selvstyre, såfremt der skulle være bare et par millioner kroner tilbage i statskassen, efter at Tunesien og Ruanda har fået.

 

Vi ved, hvad den finansielle hjælp til kurderne vil gå til. Men kan man være sikker på, at de danske politikeres intentioner om at få afrikanerne til at blive i deres egne lande er sammenfaldende med intensionerne hos de nævnte lande? I modsat fald er pengene spildt.

 

Rettidig omhu

Hvor mange af de 150 udrejste jihadister fra Danmark, der har undgået deres velfortjente skæbne, er der vist ingen, der ved. Men når selvstyret oplyser, at der er ”mindst én etnisk dansker”, må vi bide i det sure æble og kan blot håbe på, at PET ånder ham/dem i nakken resten af deres liv, når de sætter foden på dansk jord.

 

De af de udrejste jihadister med blot en opholdstilladelse skal naturligvis slet ikke ind, og hvis det lykkes dem at snige sig over grænsen i ly af mørket, skal de hurtigt ekspederes ud igen, uanset rørende historier om mors gode dreng eller umenneskelig straf i hjemlandet.

 

Er de blevet meddelt statsborgerskab, må der allerede nu indledes retssager til fratagelse af deres danske statsborgerskab. Ikke en dag, men i dag. Det er det, der kaldes rettidig omhu.

 

Danmark ignorerede muligheden (eller sov i timen) for at tage forbehold inden ratificeringen af Statsløsekonventionens artikel 8, stk. 3, hvor det står anført:

 

”Uanset bestemmelserne i denne artikels stk. 1 bevarer en kontraherende stat adgangen til at fratage en person statsborgerretten, hvis den på undertegnelses-, ratifikations- eller tiltrædelsesdatoen udtrykkeligt afgiver erklæring om, at den ønsker at bevare denne adgang af een eller flere af følgende grunde, når disse indgår i statens lovgivning på det pågældende tidspunkt (min fremhævelse).

 

Og inden ratificeringen havde det også været muligt at få vedtaget den lov, der kræves af konventionen for overhovedet at få tilladelse til at tage forbehold!

 

Det skete ikke, men det skal ikke komme befolkningen til skade. Det makværk må politikerne selv rode sig ud af.

 

Den rene uskyldighed

Her er et eksempel på hårrejsende manglende rettidig omhu.

 

Den marokkanske terrorist, Omar Maarouf, vendte tilbage til Danmark efter 14 års fængsel i Marokko. Han slår nu sine folder på Nørrebro og får behandling for tortur på trods af, at ingen havde hørt om tortur, før han vendte tilbage til Danmark. Og så får han naturligvis offentlig ydelse efter aldrig at have foretaget sig andet end at ligge Danmark til last.

 

Han bedyrer selvfølgelig sin uskyld.

 

Han blev tilsyneladende glemt af politikerne, efter at han fik dødsstraf i Marokko. Dødsstraffen blev dog ændret til 14 års fængsel, og så blev han lige pludselig Danmarks problem, for vi må ikke afvise ”egne statsborgeres” indrejse.

 

Hvorfor i himlens navn sørgede ingen for, at hans danske statsborgerskab blev frataget ham? Det har politikerne haft 14 år til.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…