Mishandling af danskerne stopper ikke, før politikerne gør op med EU og konventionerne

Pige bliver sparket - Arkiv/video fra Sverige

 

Der er i den seneste tid sket en række forfærdelige overfald. De har en karakter, som burde få selv den mest virkelighedsresistente til at se, at hyppigheden og farligheden eskalerer.

 

Mange af der overfald, der sker, er regulære mordforsøg, og det er tilfældigheder, der gør, at ofrene slipper fra det med livet. Livslange mén slipper de dog næppe for.

 

De udenlandske kriminelle og ”efterkommerne”

Selv om de kriminelle ofte er nyankomne migranter samt efterkommere af førstegenerationens fremmedarbejdere, kan østeuropæerne også være med.

 

Bøllerne ”arbejder” i grupper og overfalder og røver fortrinsvis unge mænd, men også ældre mennesker, drenge, piger og kvinder er i farezonen for at blive udsat for forbrydelser.

 

Overfaldene bliver farligere og farligere. Der er tale om mordforsøg, når et offer forsøges smidt ned på et togspor, når et ”nedlagt” offer trampes på hovedet af forbryderne, og når folk overfaldes med kniv. Voldtægter og røverier hører også til dagens uorden.

 

Det værste er dog, at det stort set er umuligt at slippe af med de kriminelle.

 

Mange af de grove kriminelle er blevet danske statsborgere og kan derfor ikke udvises. Og kriminelle fra Østeuropa er EU-borgere. De må ikke udvises, medmindre forbrydelsen er særlig ondartet. Problemet er, at befolkningens og dommernes opfattelse af ”ondartet” ligger milevidt fra hinanden.

 

Det så vi bl.a., da Marlene i 2008 blev overfaldet og smidt ud af vinduet fra 3. sal af sin algiersk-franske ekskæreste. Han havde fået fransk statsborgerskab, og så var han EU-borger. Så han fik i stedet en kort dom og en gratis uddannelse.

 

Det er dog sådan set ligegyldigt, om udlændinge har fået dansk statsborgerskab eller bare har opholdstilladelse. Der skal en utrolig bestialsk forbrydelse til, før de smides ud ved første forbrydelse. Hvad angår ”bestialsk”, er der også her forskel på befolkningens og dommernes opfattelse.

 

I 2011 voldtog en 17-årig somalisk voldtægtsforbryder bl.a. en 10-årig pige. Det blev takseret til kun 6 års fængsel, så med rabat og varetægtsfængsling er han for længst ude igen. Blev han smidt ud af landet? Næh, det gjorde han ikke. Han blev betinget udvist.

 

Mente dommerne virkelig, at voldtægten af barnet ikke var bestialsk nok?

 

Når henses til den eskalerende grovhed over årene, der har ødelagt mange danskeres liv, voksnes såvel som børns, er det helt uforståeligt, at politikerne bare har ladet stå til i stedet for at arbejde effektivt for at beskytte den danske befolkning.

 

Dengang vi fik en ny udvisningslov

Tilbage i 2011 (den 1.7.) trådte en ny udvisningslov i kraft. Loven blev vedtaget med et overvældende flertal. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stemte underligt nok for. ((dele af nedenstående har været trykt i Rights.no i 2012)

 

Det Radikale Venstre og Enhedslisten stemte derimod imod. Det skyldes deres ”menneskesyn”. Menneskesyn er et rigtigt plusord. Det emmer tungt af Anstændighed. Den anstændighed, som vi, der mener, at det er en menneskeret at gå i fred på gaden og være i sikkerhed i vores eget hjem, ikke ejer.

 

Udgangspunktet var, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf – uanset længde – udvises. Loven var en skærpelse af den hidtil gældende lov, hvor udvisning af kriminelle udlændinge kun skulle undlades, hvis udlændingens personlige forhold, herunder tilknytningen til Danmark, talte imod udvisning.

 

Loven fik nu ikke den store betydning. Som følge af Danmarks internationale forpligtelser ville en udvisning ofte være ”belastende” for den kriminelle. Så han kunne kun udvises betinget. Begik udlændingen ny kriminalitet i prøvetiden, skulle han igen betinget udvises. Var udvisningen stadig belastende for forbryderen, skulle der igen idømmes betinget udvisning. I realiteten kunne (og kan) forbryderen blive i landet, til han falder død om af alderdom.

 

For oven over alting – dansk lovgivning, forbrydernes ofre, den danske befolkning generelt – står Menneskerettighedskonventionen. Denne Konvention, der som Moses tavler anses for hugget i granit i himlen og er underskrevet af politikere med bind for både øjne og tankevirksomhed, har som sit fornemmeste kendetegn, at menneskerettigheder er noget, de andre har – ikke landets egne lovlydige borgere.

 

Folketinget

Hvordan i alverdens riger og lande er vi endt med at blive regeret af den virkelighedsresistente flok, der sidder på Tinge?

 

Et parti, der vil have revolution (hvis vi altså på demokratisk vis stemmer os til det – sic!), et parti dansende i lysegrønt tylskørt (for politik skal være sjovt), et parti, der vil sælge sin gamle mor, hvis Danmark (vores andres fædreland) kunne blive underlagt partiets højtelskede EU. Og resten – med meget få undtagelser – der aldrig rigtigt ved, til hvilken side man skal hælde.

 

Vreden – for ikke at bruge et mere dramatisk udtryk – over den måde, Danmark er blevet misregeret gennem 40 år, kan næsten ikke rummes.

 

De fremmedes mishandling af befolkningen ikke stopper, før politikerne gør op med EU og konventionerne.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…