Der er noget helt galt: Sundhedsstyrelsen i Danmark forkaster en strategi mod corona, som har givet store resultater i andre lande

Den frygtede corona-virus slog først igennem i den kinesiske millionby Wuhan og i Hubei-provinsen, hvor byen ligger.

 

I først omgang forsøgte de kinesiske myndigheder at undertrykke informationer om, hvor alvorlig situationen var. Men siden sadlede de om og satte alle kræfter ind på at stoppe smitten.

 

Det har givet imponerende resultater. Det samme har indsatsen i lande som Sydkorea og ministaten Singapore.

 

Der er nu praktisk talt ingen nye smittede i Wuhan.

 

Sydkorea fik smitten på nogenlunde samme tid som Italien. Men hvor Sydkorea har fået smitten under kontrol, er den løbet løbsk i Italien. Pr. 17.3. var 81 personer døde af corona i Sydkorea – i Italien var dødstallet 2.158 og stærkt stigende! (Se Per Ullidtz’ artikel i Den Korte Avis).

 

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, taler om, at vi skal regne med 500.000 smittede i Danmark. Det er fire gange højere end det samlede antal smittede i Kina, der har en befolkning på 1,4 milliarder!

 

Alligevel vil Sundhedsstyrelsen nu ikke længere følge den strategi, som har givet de imponerende resultater i Kina og Sydkorea. Nu vil man skifte til en anden strategi. Og politikerne følger med.

 

Det er stærkt foruroligende.

 

To strategier

Sundhedsstyrelsen kalder den strategi, som Kina og Sydkorea har fulgt, for ”inddæmningsstrategien”. Den vil de erstatte med noget, som de kalder ”afbødningsstrategien”.

 

Disse ord siger jo ikke ret mange mennesker noget. Men de dækker over følgende:

 

I Kina og Sydkorea har man været meget konsekvent med at teste personer, der viste mulige tegn på corona. Der har været to formål med dette:

 

Man har villet tage de pågældende personers sygdom i opløbet, så den ikke kom helt ud af kontrol.

 

Og man har villet have styr på, hvordan og hvor meget smitten bredte sig. Som en del af dette har man gjort en stor indsats for at opspore de mennesker, som de smittede havde kontakt med, så man kunne gribe ind over for dem i tide.

 

Smittekæden skulle brydes hurtigt. Denne fremgangsmåde har givet markante resultater. Og den bliver da også stærkt anbefalet af verdenssundhedsorganisationen WHO.

 

Men Sundhedsstyrelsen i Danmark har nu reelt forkastet den.

 

Man får dårligere styr på smittekæden

I stedet for at satse stærkt på at få testet folk med symptomer, inden smitten spredes, går man en anden vej:

 

Man overlader det i høj grad til folk selv at vurdere, om de er smittede. Groft sagt: Hvis de har feber og tør hoste, skal de betragte sig selv som smittede og holde sig på afstand af andre.

 

Tanken bag dette er, at man på den måde kan koncentrere indsatsen om de alvorligt syge.

 

Men for det første betyder denne strategi, at man ikke får taget smittetilfælde i opløbet, før de udvikler sig og spredes.

 

For det andet betyder den, at man får dårligere styr på smittekæden – manglende tests betyder ringere viden om, hvem der sender smitten videre til hvem.

 

For det tredje betyder de manglende tests, at man har ringere overblik over, hvordan corona-smitten udvikler sig i samfundet, og hvordan bekæmpelsen af den virker.

 

Mette Frederiksen bør orienteres om Kina og Sydkoreas succes

Flere danske sundhedseksperter retter da også kritik mod Sundhedsstyrelsens ”afbødningsstrategi”. Se for eksempel her

 

Der er alvorlig fare for, at den fører i den gale retning. Statsminister Mette Frederiksen og andre politikere er nødt til at være opmærksomme på denne fare.

 

De bør være bevidste om de imponerende resultater, som flere af de asiatiske lande har opnået med en fundamentalt anderledes strategi. I forhold til disse resultater har de europæiske lande, herunder også Danmark, jo ikke just meget at prale af.

 

Sundhedsstyrelsens frygt

Hvorfor har Sundhedsstyrelsen valgt at slå ind på en anden strategi end den, der har haft så stor succes i dele af verden? Det kan man kun gisne om.

 

En del af årsagen er formentlig økonomiske overvejelser: Sundhedsstyrelsen kan være bange for, at man bruger for mange penge og andre ressourcer på tests – ressourcer, der så ikke kan bruges på patientbehandling.

 

Men erfaringerne fra Kina og Sydkorea, der er langt fattigere lande end Danmark, synes ikke at støtte denne bekymring.

 

Disse lande tyder snarere på, at jo hurtigere man får styr på smittespredningen, jo mindre belaster man landets ressourcer i det lange løb.

 

Politisk korrekthed

Sundhedsstyrelsens modvilje mod den ”kinesiske strategi” kan også have en anden baggrund: politisk korrekthed.

 

Den ”kinesiske strategi” er ikke kun karakteriseret ved mange tests. Den er også karakteriseret ved en meget håndfast indsats for at holde områder med stor smitte afsondret fra omverdenen.

 

Wuhan og Hubei-provinsen blev konsekvent lukket af for omverdenen. Indbyggerne herfra kunne ikke bevæge sig ud i resten af Kina. Og man lukkede af for tilstrømning udefra, så der ikke kom nye smittede til området, som ødelagde kampen mod sygdommen.

 

Det er kun et gæt. Men måske har de meget håndfaste kinesiske metoder ikke huet de politisk korrekte mennesker i Sundhedsstyrelsen.

 

I hvert fald kan man konstatere, at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, talte kraftigt imod at lukke de danske grænser. Selv om kineserne havde stor succes med midlertidig aflukning.

 

De argumenter mod grænselukningen, som Brostrøm fremførte, var meget svævende. EU-landene har da også på stribe fulgt det danske eksempel.

 

Men der kom aldrig nogen debat om Sundhedsstyrelsens holdning til den sag. Ingen politikere sagde noget. Ingen medlemmer af Journalistisk Venstreparti sagde noget.

 

Det er så, hvad det er. Langt alvorligere vil det være, hvis politikerne og sundhedssystemet nu blindt overtager Sundhedsstyrelsens ”afbødningsstrategi” – til trods for, at den stik modsatte strategi har givet så store resultater.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…