Ny rapport viser, at undertrykte muslimske kvinder har svært ved at blive skilt – islam bliver brugt mod dem

Foto: Privat

Ved Retten i Glostrup står et irakisk ægtepar tiltalt for drab på en nyfødt baby.

 

Barnet var en pige. Faderen ville have en dreng, da parret i forvejen har to piger, har moderen forklaret i retten.

 

På sin Facebook har tidligere jordemoder Karen West fortalt om, hvordan hun som jordemoder har oplevet, at en indvandrerkvinde på fødesengen fik en syngende lussing af sin mand straks efter fødslen.

 

Hun skulle straffes, fordi hun havde født en pige og ikke en dreng.

 

Som der står i Koranen (Sura 4:34): “Mænd står over kvinder.”

 

Men hun og hendes medsøstre har svært ved at få skilsmisse

Undertrykkelsen af kvinder i islams navn antager en række forskellige former. Én af dem består i, at muslimske kvinder ofte har svært ved at blive skilt, selv om de ifølge dansk ret har retten til at blive det.

 

Problemet for dem er typisk, at de nok kan få en almindelig dansk skilsmisse. Men en sådan skilsmisse bliver ofte ikke anerkendt af ægtemanden, familien og imamerne. De sidstnævnte støtter meget sjældent kvindens ønske om skilsmisse, selv hun efter dansk lov har retten til den.

 

De bidrager til, at kvinden reelt forbliver lænket til manden, fordi han ikke vil gå med til en islamisk skilsmisse.

 

Ny undersøgelse går på kattepoter over for islams rolle

Islams undertrykkende rolle i forhold til kvinder, herunder deres mulighed for skilsmisse, er velkendt og veldokumenteret. Alligevel går en ny dansk undersøgelse på kattepoter i forhold til dette alvorlige problem.

 

Undersøgelsen er lavet af forsknings- og analysecenteret VIVE for Integrationsministeriet. Den bliver solgt med følgende overskrift, der fuldstændig tilslører, at problemet overvejende drejer sig om islam og muslimske kvinder.

 

Man skriver bare helt generelt: “Ny undersøgelse afdækker problemet med at få religiøs skilsmisse”. “Religiøs skilsmisse”? Er det den danske folkekirke, der nægter kvinder skilsmisse? Nej, vel.

 

Det handler om islam og om kvinderne i den store muslimske befolkning her i landet.

 

Men man fortsætter rundt om den varme grød:

 

”En ny rapport viser, at nogle indvandrerkvinder har store problemer med at komme ud af samlivsforhold og få en religiøs skilsmisse. Mange af kvinderne oplever vold og undertrykkelse, kender ikke deres rettigheder og har svært ved at få hjælp.”

 

Og videre:

 

”Nogle etniske minoritetskvinder oplever, at en skilsmisse efter dansk ret fra Familieretshuset ikke anerkendes af den tidligere ægtemand, familien eller nærmiljøet,” lyder i undersøgelsen, som fortsætter:

 

”Hvis parret er viet ved en religiøs ceremoni, og manden ikke ønsker at opløse ægteskabet, kan han fastholde kvinden i forholdet mod kvindens vilje.”

 

Men så bliver man alligevel nødt til at tale om islam

Der er dog grænser for, hvor meget man kan vige uden om kendsgerningerne.

 

Først konstaterer man:

 

“Mange af kvinderne har været udsat for vold og negativ social kontrol, og de kan have svært ved at søge og få hjælp fra systemet.”

 

Og så kommer det:

 

“Det kan være svært at gennemskue, hvad en skilsmisse har af konsekvenser juridisk og socialt både for fagfolk og for kvinden selv. For at få hjælp opsøger kvinderne ofte imamer og islamiske autoriteter, der imidlertid er undvigende i forhold til skilsmissesager.”

 

Nå, det har altså alligevel med islam at gøre. Men knap har man indrømmet dette, før man alligevel forsøger at nedtone det. Mange imamer er jo ikke bare “undvigende i forhold til at gå ind i skilsmissesager”. De lader kvinden forstå, at hun ikke bør kræve skilsmisse mod mandens vilje. Hun må blive i ægteskabet.

 

TV2’s udsendelser under overskriften “Moskeerne bag sløret” gav et indtryk af, hvordan den slags foregår.

 

Men i VIVE’s undersøgelse er imamerne bare “undvigende”. Dermed holder man sig inden for den politiske korrektheds rammer.

 

Mattias Tesfaye erklærer sig “rystet” – men ærlig talt…

I en pressemeddelelse skriver integrationsminister Mattias Tesfaye (S):

 

”Den rapport er rystende. Vi lever i 2020. Ikke i middelalderen. De undertrykte kvinder skal kende deres rettigheder. De bestemmer selv, om de vil skilles. Og det er ikke nok med flere farverige pjecer. Fagfolk skal tættere på familierne. Voldelige ægtemænd skal mærke myndighederne i nakken. Vi vil ikke acceptere social kontrol.”

 

Men Tesfaye går også uden om, at denne form for kvindeundertrykkelse specielt knytter sig til islam og muslimske ægteskaber.

 

Det er jo fint, at han er forarget. Men han kunne da gøre det klart, at dette ikke kommer bag på ham. Muslimske ægteskaber fungerer i vidt omfang som fængsler for kvinder. Selv hvis de lever i et samfund som det danske, hvor de har fuld juridisk ret til at lade sig skille, så formår de alligevel ikke at komme ud af fængslet.

 

Den problemstilling er desværre alt for velkendt. Nu har VIVE bevæget sig ind på den igen, og det er jo i sig selv udmærket. Men det er ikke udmærket, at det sker i en udvandet og politisk korrekt udgave.

 

Du kan læse om undersøgelsen her:

https://uim.dk/nyheder/ny-undersogelse-afdaekker-problemer-med-at-fa-religios-skilsmisse

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…