16-årig mistænkte to østeuropæere for at stjæle fra ham i toget – så skubbede de ham ned på togskinnerne og sparkede ham

Foto: Politiet

En 20-årig mand var på vej hjem med toget fra København mod Frederikssund natten til lørdag den 1.2.

 

Her opdagede han, at hans telefon var stjålet, mens han sad og småsov.

 

En anden passager gjorde ham opmærksom på, at de to personer, som formentlig havde stjålet telefonen, stadig befandt sig i toget.

 

De stod af på Ølstykke Station. Den 20-årige mand fulgte efter for at konfrontere dem med tyveriet med hjælp fra en 16-årig bekendt.

 

Der opstod tumult, og den 20-årige fik flere knytnæveslag i ansigtet.

 

Samtidig blev den 16-årige skubbet ned på togskinnerne og fik efterfølgende flere spark i hovedet, mens han forsøgte at komme op på perronen igen.

 

De formodede gerningsmænd løb herefter fra stedet og stjal på vejen også den 16-åriges skoletaske og computer.

 

“Vi vil meget gerne have en snak med de to mænd, for der er tale om en grov forbrydelse, hvor to unge mænd bliver overfaldet, selv om de egentlig bare gerne ville have den stjålne telefon tilbage. Det er selvfølgelig uacceptabelt både at stjæle og begå vold, og derfor vil vi naturligvis gerne finde frem til gerningsmændene,” siger politikommissær i Nordsjællands Politi Jørgen Lyster.

Ud over billederne (se dem her) har vi også skriftlige signalementer af de to formodede gerningsmænd:

A:

• Mand
• Østeuropæisk af udseende
• 20-35 år
• 180-185 cm
• Almindelig af bygning
• Hvid i huden
• Talte østeuropæisk,
• Var iført sort hue med hvid skrift på siden, sort mellemlang dynejakke med lysebrun pelskrave, lyse jeans med hul på højre ben samt brune støvler.
• Medbragte sort rygsæk med hvide striber ved skulderstropperne og også en rød stribe på.

B:

• Mand
• Østeuropæisk af udseende
• 20-35 år
• 170-180 cm
• Muskuløs af bygning
• Hvid i huden
• Brunt, kort hår
• Grove ansigtstræk
• Talte østeuropæisk
• Var iført sort bomberjakke med lynlås samt en lynlås på venstre overarm, mørkegrå jeans og sorte Nike-sko med hvidt logo og hvid sål.

– Vi har forsøgt at få identificeret de to formodede gerningsmænd, som vi har modtaget overvågningsbilleder af fra toget. Det har vi blandt andet gjort ved at efterlyse dem internt i politiet og ved at vise billederne af dem i lokalområdet. Det har dog ikke båret frugt, og vi håber derfor, at vi med efterlysningen her kan få kontakt til borgere, som ved, hvem de to mænd er, slutter Jørgen Lyster.

Borgere, som har informationer om episoden eller kan genkende en eller begge de formodede gerningsmænd, kan kontakte Nordsjællands Politi på mail [email protected] eller telefon 114.

Nordsjællands Politi har af hensyn til efterforskningen ikke yderligere kommentarer til sagen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…