Yahya Hassan er efter seks års skrivepause tilbage med en ny digtsamling.
Yahya Hassan: YAHYA HASSAN 2. Hæftet. 114 sider. Pris kr. 199,95 (vejl.) Gyldendals Forlag. Udkommet d. 8.11.2019.
**** fire stjerner ud af seks
_________________________________________________________________
Det er næppe undgået nogens opmærksomhed, at Yahya Hassan har barslet med en ny digtsamling. Hvor ’stor’ han er (blevet) – i hvert fald i kulturkleresiet ført an af systemet Politiken med Weekendavisen som stadig mere gelassen sekundant – signaleres af titlen, der ganske enkelt hedder YAHYA HASSAN 2.
Så kan det ikke blive større.
Hvordan lanceres digtsamlingen?
Hvordan lanceres digtsamlingen? Jeg har valgt at citere fra pressematerialet for at give en så loyal præsentation som muligt:
”YAHYA HASSAN 2 er en ny og stærkt personlig digtsamling af Yahya Hassan. I 59 digte fortæller han om sin historie, fra han er 18 år, debuterende forfatter og ”præmieperker” med politibeskyttelse, til han bliver jaget vildt, voldsmand, fængslet og indlagt, ”psykoseperker” og uden et sted at være. Det er digte om tvivl, sammenbrud, vrede og ensomhed, om volden og vanviddet i verden og i en selv og om at ville kærligheden og nærheden, men ikke kunne holde på den.”
Man kunne tilføje: Det er også historien om digter-jegets socialisering i en voldskultur, der har smadret og ’fucked’ en dreng ’up’ (STOL IKKE PÅ DE VOKSNE) – og dermed endnu et eksempel på, hvordan forsøget på at blande to så vidt forskellige kulturer som den danske og den islamiske er opskriften på problemer for enkeltindividerne.
Bogens komposition
Bogen er komponeret i fire dele med overskrifterne: 1. Præmieperker, 2. Jagtsæson, 3. Fængsler og fanger, 4. Psykoseperker. Betegnelserne taler for sig selv, måske lige bortset fra ”Jagtsæson”, der rummer digte omhandlende, hvordan Yahya Hassan bliver jaget efter sine afsløringer i første bog af bl.a. ghettoernes overgreb i form af vold, undertrykkelse og social kontrol.
Herfra stammer et af samlingens bedste digte PØBEL, der som alle de resterende står i versaler. Digterjeget RÅBER sin frustration, smerte, aggression, vrede og fortvivlelse ud på alle 114 sider:
JEG BESØGTE DISKOTEKET
SOM JEG BESØGTE BIBLIOTEKET ENGANG
JEG KASTEDE MIG OVER KVINDER
SOM JEG KASTEDE MIG OVER BØGER
ENGANG
MEN FORORDET VAR FOR LANGT
OG MIT ENGAGEMENT SABOTEREDES
FREMMEDE BLEV BEKENDTE
OG BEKENDTE BLEV FREMMEDE FOR MIG
MENS FREMMEDE VILLE KENDE MIG
VILLE BEKENDTE IKKE LÆNGERE KENDES VED MIG
MIN SKYGGE FORLOD MIG
OG EN SKIKKELSE NEDFÆLDEDE SIG OVER MIG
SENERE BLEV JEG EN KARIKATUR AF MIG SELV
Selverkendelsen (SINDSLIDELSEN LIGGER TIL GRUND FOR MIT INTELLEKT), den hudløse ærlighed, selvhadet og kærlighedslængslen går hånd i hånd med digterens narcissisme ( ‘det grandiose selv’) og offerrolle (det er samfundets og de andres skyld – og det er bare synd for mig).
Forfatteren Yahya Hassan og digterjeget er samme person
Undtagelsesvis foretager jeg ikke den skelnen, der ellers er første bud i den litterære analyse-lov, mellem forfatteren Yahya Hassan og teksternes digterjeg. Såvel den nye bogs titel som de enkelte digte legitimerer lighedstegnet.
Digterens kønsorgan fylder uendeligt meget, og på et tidspunkt bliver man (jeg!) bare træt af det latrinære sprog og skal have en dosis Roger Scruton før videre læsning.
Med det sagt er en række af digtene sprogligt uforlignelige: Eksperimenterende på en måde, så sprogets grænser vider sig ud, både på ord- og sætningsplan (SOLIDARIET BLEV TIL SOLODARITET), leg med ord og betydninger (SVINEPRODUCENTERNE TRYNES AF DERES EGNE SVIN), originale bogstavrim (i det hele taget er allitteration et af Hassans yndlingsvirkemidler) – og samtidig fornemmes en puls og et ’drive’ og en passion, der næsten slår en (mig!) bagud.
De korte digte står stærkest. Nok et eksempel er RØGET:
JEG LAGDE MINE PANDELAPPER NED
OG AFBARKEDE MIN HJERNESTAMME
HVIS JEG TAGER ET HVÆS MERE FALDER MINE LUNGER SAMMEN
JEG ER SÅ RAMT AT JEG MÅ LIGGE I AFLÅST SIDELEJE
Anmelderne har været ellevilde, og et stykke ad vejen er jeg med på begejstringsbølgen – i hvert fald i forhold til en række af de korte(re) digte, der fremstår mere helstøbte end når digteren går i selvsving over flere sider.
Yahya Hassan kan noget, som mig bekendt ingen andre nulevende danske lyrikere kan. Måske fordi hans digterpersonlighed er en helt specifik og enestående cocktail blandet af lige dele palæstinensisk oprindelse, opvækst i et voldeligt miljø, kultursammenstød, høj intelligens, passion, omfattende læsning, der har bundfældet sig og fungerer som reservoir, og en formidabel, galopperende sproglig kreativitet?
Bestemt en vigtig og ofte bevægende udgivelse – der dog næppe egner sig som mandelgave. ________________________________________________________________
OM FORFATTEREN
Yahya Hassan (f. 1995) har palæstinensisk baggrund og er vokset op i Aarhus. I 2013 debuterede han som forfatter med digtsamlingen ”Yahya Hassan”. For den modtog han Weekendavisens Litteraturpris, Politikens Litteraturpris og BogForums debutantpris.
Af pressebrevet til den nye bog – udsendt primo november – fremgår det, at Hassan er frivilligt indlagt på en psykiatrisk afdeling.
