EN HVID HVID DAG – Vrede, vold og vildveje i seværdig islandsk film

**** 4 stjerner ud af 6 

 

Først en nøgle til den gådefulde titel EN HVID, HVID DAG instrueret af Hlynur Pálmason. Filmen åbner med et citat om, at ”når alting er hvidt, og du ikke længere kan se forskellen mellem jorden og himlen, kan de døde tale til os, der er i live”.  Med den ekstra krølle, at når alting er hvidt – og aldeles tåget – kan der ske uheld og ulykker.  

 

Islandske film er i vælten i disse år. Instruktøren Benedikt Erlingsson spillefilmsdebuterede i 2013 med ”Om heste og mænd”, der foregår i et lille islandsk samfund, og senest har han haft stor succes med “Kvinde på krigsstien”

 

Hans landsmand Hlynur Pálmason er kendt for den prisvindende film ”Vinterbrødre” (2017) og er nu tilbage med ”En hvid, hvid dag”. De to hovedroller spilles af Ingvar Sigurdsson (”Om heste og mænd”) og instruktørens egen datter – den i dag 11-årige Ída Mekkín Hlynsdóttir.

 

Handling

Den meget lange åbningsscene viser en enlig bil kørende på en indimellem bugtet vej i tæt tåge. Senere følger en sekvens, hvor der hele tiden med fast kameraplacering klippes mellem billeder af den samme lokalitet – et hus, en mark foran, undertiden med heste – i forbindelse med skiftende årstider og vejrlig. 

 

Hvad foregår der? 

 

Langsomt oprulles forhistorien, og brikkerne begynder at falde på plads. I en lille islandsk by uden for alfarvej kæmper den pensionerede politichef Ingimundur (Ingvar Sigurdsson) med sorgen over sin nyligt døde hustru. Hans eneste trøst er samværet med barnebarnet (Ída Mekkin Hlynsdóttir).  

 

Der føjes spot til skade, da Ingimundur får mistanke om, at en mand fra byen har haft en affære med den afdøde kone, der var ansat som lærer på skolen. Ingimundur kan ikke slippe tanken om den højtelskede hustrus utroskab – den bliver nærmest til en besættelse og får ham til at begå handlinger ude af trit med hans vante adfærd og personlighed. Men Ingimundur er drevet af, at sandheden må på bordet, koste hvad det vil.    

 

Islandske film er en fornøjelse

”En hvid, hvid dag” er interessant fortalt i både opbygning, billedsprog og personkarakteristik. Hovedtemaerne er sorg, vrede, hævn og kærlighed, men også mænd, maskulinitet og relationen mellem de to køn. 

 

Fordi filmen på flere måder virkeligt er original, har jeg vaklet mellem fire og fem stjerner, men loddet falder i vægtskålen med fire, da der er et par scener, som i den grad skurrer i øjnene. 

 

En fornøjelse er det imidlertid med disse islandske film, der bryder Hollywood-konceptets hektisk fortællerytme med hurtige klip og endimensionale figurer ved fx at bruge alenlang tid på sekvenser, hvor der tilsyneladende sker meget lidt – og så i anden omgang viser sig at have en klar funktion i den større sammenhæng. Billederne kommer til at tale for sig selv og lever derved fornemt op til filmgenrens særlige egenart. 

 

Længde: 109 minutter 

  • Medvirkende: Ingvar Sigurdsson, Ída Mekkin Hlynsdóttir, Hilmir Snær Gudnason, Sara Dögg Ásgeirsdóttir m.fl. 
  • Instruktør:  Hlynur Pálmason
  • Manus: Hlynur Pálmason
  • Premieredato: torsdag d. 5. december                                       

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…