Han ville stoppe nogle unge, der kastede sten efter ham – men så kom fem mænd i bil med høj fart …

En 20-årig mand sejlede sammen med nogle bekendte rundt i et oppusteligt badebassin ad Gudenåen i Randers.

 

På en bænk i Tronholmparken sad der en gruppe unge mænd.

 

Da den 20-årige og hans venner sejlede forbi, rejste en af de unge på bænken sig og begyndte at kaste sten mod personerne i badebassinet. Det skriver Østjyllands Politi.

 

Den 20-årige lagde til ved Energikajen og gik hen til gruppen af unge mænd og bad dem stoppe med at kaste sten efter dem.

Da de gik tilbage mod badebassinet blev der atter kastet sten efter dem, og de vendte rundt og løb efter de to drenge, der havde kastet med stenene.

 

De fik fat i den ene af dem. Og så blev det dramatisk.

 

En sort Chevrolet Cruze pludselig kom kørende i høj fart ind på parkeringspladsen.

 

I bilen sad der fem mænd, som den 20-årige vurderede til at være i alderen 25-28 år.

 

Alle fem steg ud af bilen og én af dem løb hen til den 20-årige, tog fat i hans trøje og krave og spurgte, hvad han havde gang i.

 

Herefter slog han den 20-årige hårdt i brystet og på siden af hovedet, hvorefter han, sammen med de fire andre i bilen, kørte fra stedet igen.

Manden beskrives som:

  • Rumænsk af udseende
  • 25-28 år gammel
  • 180 cm høj
  • Muskuløs
  • Lys i huden
  • Sort, kort hår
  • Mørkt fuldskæg
  • Talte dansk med accent
  • Var iført en bordeaux trøje og mørke lange bukser

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner til optrinnet, der foregik på parkeringspladsen ved Dansk Revision mellem kl. 22 og 22.30 tirsdag aften. Oplysninger kan gives til politiet på telefon 114

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…