En mor kommer gående på gaden med sin datter. De passerer en flok unge mænd, der råber og smider ting efter dem.
Men så sker der noget godt.
Kvinden flytter sammen med sin mand og de to børn til Staffanstorp Kommune. Og så bliver de glade og trygge.
I Staffanstorp er man nemlig glad og tryg som borger. Her hjælper man hinanden og har masser af fællesskab.
Så nu er de lille familie også tryg og glad.
Men sådan må man ikke fremstille hverdagen i Sverige. I hvert fald ikke hvis det er op til nogle af de liberale og andre politisk korrekte.
Flere har været ude med hård kritik af kommunens reklamefilm.
De venstreorienterede kalder den ‘racistisk’, fordi der ikke er indvandrere med i filmen. (Fria Tider)
Og nogle liberale raser også.
“Ægte heimatkunst … blond og boden”, twitter Dagens Nyheters politiske redaktør Per Svensson med henvisning till begreber, som var populærer i Nazityskland. (Fria Tider)
Moa Berglöf kalder filmen modbydelig.
Det var Berglöf som skrev den berygtede tale for statsminister Frederik Reinfeldt om svenskerne, der skal åbne deres hjerter for flygtningestrømmen.
Nu kalder hun Staffanstorp for en “blåbrun” kommune.
Reinfeldt er fra det store borgerlige parti, Moderaterne.
Det er byens borgmester også. Men han rykker sig ikke en tomme fra støtten til informationsfilmen.
Jimmie Åkesson fra Sverigedemokraterne bakker kommunen op.
Men han har dog ét væsentligt kritikpunkt: Den gruppe unge bøller, som på videoen chikanerer kvinden og de to børn, ser efter hans mening alt for svenske ud.
a