Video: 22-årig soldat dræbt af flugtbilist – her viser politiet den efterlyste bil

Efterlysning af flugtbilist

Midt- og Vestjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere en lys personbil og føreren af denne bil.

Mandag aften blev en 22-årig fodgænger påkørt og dræbt på Herningvej ud for indkørslen til Flyvestation Karup. Den 22-årige blev ramt af en lys mindre personbil, der kørte mod nord ad rute 12, Herningvej.

 

Nu offentliggør politiet en overvågningsvideo, der viser to biler passere ud for Gedhusvagten, lidt syd for ulykkesstedet på rute 12, Herningvej. Den første bil er en hvid varebil, som politiet tidligere har efterlyst føreren af som vidne. Kort derefter passerer den lyse personbil. Det er denne, politiet er interesseret i at få identificeret inklusiv føreren. Den formodes at have skader på fronten og evt. knust rude.

 

Hvis du kan genkende personbilen, eller har kendskab til en lignende personbil med skader svarende til beskrivelsen, bedes du kontakte politiet på tlf. 114. Oplys gerne journalnummer 4100-80113-00100-19.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…