Omkring 1000 muslimer bevæger sig i optog gennem København. Til sidst når de frem til Rådhuspladsen, hvor mikrofoner og lys er gjort klar til talerne.
Mændene går forrest og kvinderne bagerst – helt i tråd med rettro islam.
Det får bare lov at ske. Ingen af de etablerede medier reagerer.
Minhaj-ul-Quran
Forrest går en række mænd med et stort banner. Her står der på dansk “Til lykke til alle med Profeten Muhammads fødselsdag”.
På andre skilte står der “Vi elsker Ham” og inden i et stort rødt hjerte står der “Muhammad”.
Teksten på andre skilte er på urdu.
Optoget er organiseret af den muslimske organisation Minhaj-ul-Quran, der er grundlagt i Pakistan. Det fremgår af Minhaj-ul-Quran i Danmarks facebookside. Derfor må man formode, at det er urdu, der står på skiltene.
Minhaj-ul-Quran er en muslimsk organisation, der bygger på en bogstavtro islam.
Derfor går mændene forrest i optoget. Kvinderne skal gå bagerst. Det er helt i overensstemmelse med Koranens syn på mænd og kvinder. Mænd står over kvinder, som der står i Koranen sura 4:34.
Der er efterhånden en del af sådanne muslimske optog i København. Vi ved ikke, hvor mange, der konkret gik med Minhaj-ul-Quran, da myndighederne ikke har vist det nogen interesse. Men folk, der så optoget, har skønnet, at der var omkring 1000, og på videoen kan man, se at der i hvert fald var mange, der deltog.
Antallet af muslimer i Danmark vokser støt, og en stor del af dem er overhovedet ikke integreret.
De har ikke taget de danske grundværdier til sig. Men ser typisk gerne, at de muslimske værdier bliver udbredt til Danmark. Og unge muslimer er mere fundamentalistiske end forældregenerationen. Det ved vi fra flere undersøgelser.
Danmark bliver mere muslimsk.
Og det danske samfund lader det bare ske.
I 2009 holdt Minhaj-ul-Quran et møde på Den Sorte Diamant i København. Mødet var kønsopdelt og derfor var der demonstration foran bygningen. Flere ministre fra Venstre-regeringen deltog i protesten.
Men ingenting er reelt sket for at stoppe udviklingen. Danmark er blevet mere muslimsk.
Her er et kort uddrag af optoget fra uriasposten.dk
Og her live streaming fra Minhaj-ul-Qurans hjemmeside:
https://www.facebook.com/minhajulquranDK/videos/2466604026930539/