Vi spiser alle halal uden at vide det – og uden at vide, at det ikke engang kræves af Koranen

Arkivfra andre sammenhænge / skærmprint / You Tube

PARIS: Halal griber mere og mere om sig, og intet synes at kunne bremse de muslimske spisekravs fremmarch på vore breddegrader.

 

Alle religioner har deres anvisninger på, hvad de troende må sætte til livs, og jøderne har deres bibelske kosher-regler med forbud mod at spise svinekød, fisk uden skæl og finner samt en del godt fra havet som muslinger og søstjerner.

 

Men halal har ikke rod i koranen. Der er usandheder, som gentages så ofte, at de til sidst opfattes som sandhed.

 

I det franske ugeblad “Le Point” fortæller lederskribenten Franz-Olivier Giesbert, at han selv troede, at halal gik tilbage til Islams tidligste tid. Indtil han tilfældigt faldt over en bog “Halal-markedet eller opfindelsen af en tradition” skrevet af Florence Bergeaud-Blackler, udgivet på forlaget Seuil og sikker på at blive forbudt, hvis en dag immigranterne får flertal i Frankrig.

 

Forfatteren afviser som totalt latterlig den idé, at halal skulle være betonrodfæstet i Islam. Men Florence Bergeaud-Blackler er ikke en polemisk provo, fastslår Franz-Olivier Gilbert. Hun er en seriøs antropolog, der som forsker er tilknyttet et parisisk universitet. Hun fastslår, at halal ikke er en nedarvet islamisk sædvane. Den er med gustent overlæg undfanget af kødindustrien, islamistiske fundamentalister, det muslimske broderskab og de iranske mullaher for at grave en voldgrav mellem muslimerne og Vesten.

 

Lige til 1970’erne kunne muslimer spise som kristne og jøder. Det står klart i Koranens femte surat:

 

Du er tilladt samme føde som bogens folk. og din føde er tilladt dem.(Bogens folk er kristne og jøder).

 

Så sent som i 1987 fastslog rektoren for den store moske i Paris, sheik Abbas, at ofring af får ikke var obligatorisk.

 

Siden er der sket det, at integristerne har brugt halal til at forhindre muslimer i at integrere sig i de vestlige samfund. Økonomisk jihad har sikret grundlaget for et “islamic way of life”.

 

Marginalt hos jøderne, men i stadig fremvækst hos muslimerne, er rituel slagtning. Altså slagtning uden bedøvelse, så dyrene udsættes for skandaløse lidelser under en dødskamp, som kan vare over et kvarter. Talrige lande forbyder denne barbariske metode og kræver, at dyret bedøves med et elektrochok, før det forbløder. Det opfylder de religiøse krav, eftersom dyret ikke er klinisk dødt, mens blodet løber ud.

 

Hvorfor viger vi i Frankrig (som i Danmark) tilbage for de radikaliserede islamisters krav? Vi spiser halal uden at vide det, for ikke at brændemærke muslimske tilflyttere. Det fremgår ikke af etiketterne i kølediskene eller i slagterbutikkerne, at en imam har messet, mens slagtedyret med hovedet vendt mod Mekka fik halsen skåret over.

 

Imamens medvirken er økonomisk betydningsfuld, for muhammedanerne får en afgift, som er proportional med hvert kilo kød. Pengene går til drift af moskeer og islamiske privatskoler.

 

PS: Hvordan spiseregler indgår i muslimsk erhvervspolitik leverede præstestyret i Iran et fornøjeligt eksempel på. Da erhvervslivet beklagede sig over tab af indtægter, fordi eksport af kaviar var blevet forbudt, udstedte ayatollah Khomeiney en fatwa ,som ophævede forbudet. Alle kunne være glade måske lige med undtagelse af støren.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…