Vesterhavet var dødsensfarligt i 1800-tallet- så blev Rubjerg Knude Fyr bygget og reddede tusinder fra druknedøden

Skærmprint fra visitnordjylland
 
Langs den nordjyske kyst findes nogle af Danmarks mest ikoniske fyrtårne

 

Inden det danske fyrvæsen blev etableret i 1560 af Kong Frederik 2., var det en livfarlig prøvelse for fortidens sejlere, når mørket faldt på. Uden hjælp fra navigationsmidler og markering af farlige områder, måtte de skibsfarende sejle på et hav kun oplyst af stjernehimlen.

 

Fyrvæsenets første opgave var at markere sø-ruten mellem Skagen og Falsterbro i Sverige – en opgave de løste med rejsningen af tre fyr, men langt fra den samme slags fyr, som vi kender i dag. Dengang var et fyr nemlig bare et jernfad med brændebål, som blev placeret på en høj platform.

 

I 1627 blev Danmarks første vippefyr bygget i Skagen på grund af utallige Skibsforlis langs vestkysten og omkring Grenen. Når  Vippefyret blev tændt og hejst op, kunne flammen ses på 10 sømils afstand ved normal sigtbarhed. De traditionelle fyr kunne kun ses fra 2,5-3 sømil, så opførelsen af vippefyret var en klar forbedring, og andre kystbyer fulgte hurtigt trop med opførelsen af vippefyr. I dag kan du stadig finde en tro kopi af vippefyret i Skagen. I Skagen finder du også ét af de 11 fredede sømærker, der blev placeret langs Vesterhavet for også at hjælpe sømændende på rette vej. Du kan lære mere om livet ved kysten på Kystmuseet Skagen.

 

Nutidens fyrtårne hjælper stadig havets sejlere med at orientere sig om positioner, farlige kystlinjer, stimer og rev. Fyrene, som er blevet opført de seneste århundrede, er typisk kæmpestore konstruktioner, som både pryder kystlinjen og det nordjyske landskab.

 

Moderne fyrtårne er ofte blot stålmaster med blinkende lamper, men vi tager et kig på nogle af Nordjyllands mest interessante og ikoniske fyr her på listen.

 
 

Sømærker ved Vesterhavet

Hvis fyrtårne er havets trafiklys, så er sømærker havets vejskilte. Båker er farvandsafmærkninger, der er opsat for at vejlede skibsfarten. De advarer om farlige områder og hver af de gamle sømærker er unikt udformet, derfor kunne skipperne bruge dem til at bestemme sin position i forhold til søkortet, hvor sømærkerne var tegnet ind.

 

Vesterhavet er et lumsk farvand, der har forårsaget mange skibbrud gennem tiderne. Indtil 1705 nød mange af vestkystens beboere godt af de tragiske forlis, det var nemlig meget normalt at samle og sælge vraggods for at tjene lidt ekstra til føden. I 1705 fik staten ejendomsret til strandede skibe og det blev derfor ulovligt for private borgere at videresælge deres fund.

 

Der gik længe før søfartssikkerhed for alvor blev en vigtig prioritet. De fredede sømærker som du ser i dag blev opsat i 1884-1885, sammen med en række redningsstationer, for at øge sikkerheden langs vestkysten. De var en del af et netværk på 23 båker, der strakte sig fra Skagen i nord til Blåvands Huk i syd. De supplerer også fyr- og kirketårnene som landkendingspunkter. De er op til 12 meter høje og af de 23 oprindelige sømærker står 11 endnu, derudover står der også en rekonstruktion i Blokhus.

 

Sømærket i Blokhus blev sprængt i luften i 1944 under anden verdenskrig, men for at bevare kulturhistorien blev en rekonstruktion opført i 2006. Nordjylland er regionen med flest af de oprindelige sømærker, udover Blokhus kan du se sømærker i Gl. SkagenLøkken, Stenbjerg, Vigsø og Bøgsted Rende. Tre af de nordjyske sømærker findes altså i Nationalpark Thy, som også byder på mange andre spændende oplevelser.

 

I dag pryder sømærkerne landskabet, de er vestkystens vartegn og populære seværdigheder, selvom ikke mange ved hvad de er. Teknologien har gjort de oprindelige sømærker overflødige, men man bruger stadig båker og andre sømærker. Nutidens båker bruges bl.a. til at vise sikker vej gennem snævert farvand og til at guide indsejling til havne, men de kan også signalere områder med kabler eller rørledninger på havbunden, militære forbudsområder, fredningsområder og gravelinjer.

 
 

Læs også: Baggrundsartikel

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…