Venstres bagland gjorde oprør mod Løkke og vandt – den ny formand må finde tilbage til de stærke værdier fra Foghs tid

Et voksende pres på Lars Løkke Rasmussen fra Venstres egne rækker har nu fået Løkke til at gå af som formand for partiet.

 

Samtidig forlader Kristian Jensen posten som næstformand. Kristian Jensen lod tidligere på ugen forstå, at han var villig til at forlade posten som næstformand, hvis Lars Løkke ville gå af som formand.

 

Dette er nu sket i forbindelse med et dramatisk møde i Venstres hovedbestyrelse.

 

Løkkes beslutning om at gå skyldes vrede over, at partiets hovedbestyrelse tilføjede ham et stort nederlag ved at træffe en beslutning, som han indædt har kæmpet imod.

 

Det sker efter en periode, med meget hård kritik mod Løkke fra partiets bagland.

 

I et tweet skriver Løkke:

 

”Vigtigt at holde fast i sin selvrespekt. Kan ikke være formand for et parti, hvor jeg som formand afskæres fra min mulighed for at få diskuteret og afprøvet den politiske linje, jeg har lagt, i det landsmøde-forum, hvor jeg er valgt. Tak for mange gode år.”

 

Løkke erkendte, at slaget var tabt

Hovedbestyrelsen vedtog på sit møde lørdag, at der skulle indkaldes til et ekstraordinært landsmøde med det ene formål at få afklaret, hvem der fremover skal udgøre Venstres ledelse. Man ville altså koncentrere dette landsmøde om personspørgsmål.

 

Løkke havde ønsket, at man i stedet skulle fremrykke det ordinære landsmøde, som oprindelig skulle have fundet sted i november. Hans formål med dette var, at et sådant landsmøde ikke alene skulle diskutere personspørgsmål, men også drøfte den politiske linje efter oplæg fra Løkke selv.

 

Løkke satsede på, at hvis landsmødet først bekræftede den politiske linje, som han anbefalede, ville man have svært ved at vælte ham som formand.

 

Men Venstres hovedbestyrelse holdt fast i den holdning, som har været fremtrædende i de meldinger, der i den senere tid er kommet fra partiets bagland: Man skulle indkalde til et ekstraordinært landsmøde, der alene skulle vælge formand og næstformand.

 

Dette var en klar besked til Løkke om, at partiets bagland ikke ville følge partiets leder. Dermed var det også sandsynligt, at Løkke ville miste sin formandspost på den ekstraordinære kongres.

 

Vejen banet for Jakob Ellemann-Jensen

Løkke erkendte tilsyneladende, at slaget var tabt. Det fik ham til at give frit løb for sin vrede og forurettelse over, at partiets tillidsfolk vendte ham ryggen.

 

Med Løkkes farvel til hovedbestyrelsesmødet vil det blive lettere for partiet at finde hans afløser.

 

Jakob Ellemann-Jensen er hyppigt blevet nævnt som mulig ny formand for Venstre. Men det har været usikkert, om Ellemann var villig til at stille op i et kampvalg mod Løkke.

 

Den problemstilling er nu overhalet af den seneste dramatiske udvikling. Ellemann vil formentlig kunne kåres som ny leder uden et kampvalg – også fordi Venstre-folkene nu længes efter ro og samling på tropperne.

 

Værdipolitikken og storhedstiden under Fogh

Mens Ellemann nu står som den sandsynlige formand, står det stadig meget åbent, hvem der skal afløse Kristian Jensen som næstformand.

 

Partiet har brug for en ledelse (formand og næstformand), der dækker bredt i forhold til partiet og dets vælgere.

 

For Venstre vil der ligge en afgørende pointe i at finde en næstformand, der kan markere partiet i udlændingepolitikken og værdipolitikken i det hele taget.

 

Venstres storhedstid under Anders Fogh Rasmussen byggede på en klar profil i værdipolitikken. Partiet levede op til sit slogan: ”Venstre ved du, hvor du har.”

 

Løkke-perioden blev en nedtur i forhold til dette. Løkke havde ikke nær samme styrke i værdipolitikken som Fogh.

 

Jakob Ellemann og Inger Støjberg

I befolkningen er og bliver især udlændingepolitikken et afgørende spørgsmål. Og det er et spørgsmål, hvor Venstre nu får en stærkere udfordring fra den socialdemokratiske regering, der gør sig stor umage for at fremstå som strammere.

 

Ellemann har ikke en politisk profil, der umiddelbart tiltrækker de vælgere, som under Fogh søgte mod Venstre på grund af værdipolitikken.

 

Hvis han får en næstformand, der har det samme fjerne forhold til udlændingepolitikken, kan det blive meget svært for Venstre at genvinde regeringsmagten.

 

Den populære Inger Støjberg kunne som næstformand trække forbindelsen til storhedstiden under Fogh.  Men Støjbergs kritikere – også inden for Venstre – forsøger hele tiden at udstille hende som kontroversiel. Hvis hun er så kontroversiel, hvorfor stemmer så mange danskere så på hende?

 

Venstre kan få problemer, hvis den kommende næstformand politisk kommer til at ligne en eventuel formand Jakob Ellemann-Jensen. Partiet har brug for større folkelig bredde og slagkraft i ledelsen.

 

Ellemanns ben

Jakob Ellemann kan sikkert umiddelbart blive godt modtaget som ny formand for Venstre. Han er skarp i hovedet, slagfærdig og handlekraftig. Og så skader efternavnet ham nok ikke.

 

Men endnu er Ellemann for de fleste danskere en ret ukendt størrelse. Han vil naturligvis i sidste ende blive bedømt på, hvad han står for politisk.

 

Jakob Ellemann-Jensen bliver formentlig båret frem til formandsposten i Venstre. Men så skal han stå på egne ben. Og de ben skal bære partiet væk fra nedturen under Løkke efter storhedstiden under Fogh.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…