Venstrefløjen og jurister prioriterer retsprincipperne højere end befolkningens liv

Skærmprint fra video fra Al-Hol lejren

Gudskelov har Folketinget nu vedtaget en lov, hvorefter IS-terrorister med to officielle statsborgerskaber samt ét i kalifatet, nu kan fratages deres danske statsborgerskab, mens de er uden for Danmarks grænser.

 

Men det har til det sidste holdt hårdt, mens befolkningen har holdt vejret. Hvilken side ville få flertal? Retsprincipsiden eller den danske befolknings sikkerhed?

 

Vores fremmeste jurister, der er eksperter i fremmedes menneskerettigheder, er kaldt til hjælp i medierne, så teksten kan udlægges for den tåbelige befolkning, som tror, at principper sådan kan sættes til side, om det så gælder vores liv. Vi må forstå, at hvis retsprincipperne sættes til side, og befolkningen beskyttes mod tilvandrede terrorister og andre forbrydere, så ”er vi lige som dem”.

 

Hvem genkender ikke den bemærkning, som vi får stukket i næsen, hver gang eksperter og venstrefløjen flasher deres særegne godhed?

 

Det lighedstegn, disse personer sætter mellem afskyvækkende brutale individer og en befolkning, der er i livstruende fare for at blive udsat for terror, er en sjofelhed og bør affejes som en sådan.

 

Retsprincipperne
Unormale tider kræver unormale forholdsregler. Det forstod man i Frankrig, hvor befolkningens frihedsrettigheder også sættes højt.

 

Til beskyttelse af den franske befolkning indførtes i 2015 undtagelsestilstand, der varede i 2 år indtil 2017. Derefter blev den erstattet af en meget stram antiterrorlov, hvor elementer fra undtagelsestilstanden blev ført over.

 

Heller ikke i Frankrig gik det stille for sig, da disse for Frankrig unormale forholdsregler blev indført for at beskytte befolkningen. Amnesty International og Human Rights Watch kritiserede antiterrorloven for at være for streng. Hellere en lempelse, selv om det ville betyde endnu flere myrdede borgere.

 

Det bliver sikkert svært at finde en dansker, der ikke tilslutter sig vores retsprincipper. Men det er vores retsprincipper, der i mange andre dele af verden ingen gang har på jord. Ikke desto mindre har politikerne importeret i hundretusindevis af personer, der betragter vores rettigheder og retssystem som en svaghed og en joke. Men stadigvæk skal vi for alt i verden holde fast i principperne, om det så skal koste os selv og vores kære livet.

 

Man kan i sit stille sind spekulere på, om disse selverklærede humanister er på en selvmordsmission, eller om de tror, at lige netop de er udødelige.

 

Eksperterne
Som bekendt tilsiger retsprincipperne, at selv de mest brutale og umenneskelige terrorister skal for en dommer i Danmark, før de kan blive frataget deres danske statsborgerskab. Og hvordan skal det så foregå?

 

Jo, vi henter dem da bare selv. Det er langt, langt farligere, hvis de selv kommer snigende over den ubevogtede grænse og befinder sig iblandt os.

 

Men lad os se på, om de ikke alligevel befinder sig iblandt os, når de nu er hentet tilbage og er stillet for en dommer, måske dømt og har fået frataget statsborgerskabet.

 

Først skal de lige dømmes for deres bestialitet, inden en eventuel fratagelse af statsborgerskabet kan komme på tale.

 

Vi tager lige to eksempler på tilbagevendte terrorister (nej, de er ikke hjemvendte, for dette land er ikke og har aldrig været deres hjem).

 

Muhammed
I retten bedyrer Muhammed, at han blot har solgt is og sodavand og har været sygehjælper. Der er ingen vidner i retten, der kan oplyse om hans grusomheder, og ingen der kan modbevise hans forklaring. I øvrigt havde han ingen anelse om, at han ikke måtte rejse til det udråbte kalifat. Han ville bare ud og opleve noget.

 

Eventuel familie i Danmark kan bevidne, at Muhammed altid har været en god dreng, der har gjort, hvad mor sagde.

 

Ifølge vores retsprincipper kan han ikke idømmes fængselsstraf, højst en løftet pegefinger, fordi han ikke havde holdt sig orienteret om forholdene på det sted, han i sin eventyrlyst var rejst til.

 

Og således ustraffet får han lov til at beholde sit danske statsborgerskab og kan fortsætte sin agitation for en kalifat på dansk jord.

 

Hassan
Anderledes ser det ud med Hassan. Han har sørget for at blive fotograferet, mens han som en dedikeret terrorist stolt holdt afhuggede hoveder i vejret. Det foto er det lidt svært at snakke sig ud af.

 

Han bliver efter danske forhold idømt en – synes hans forsvarer – streng straf på 10-12 år for sine uhyrligheder. Bliver han frataget sit danske statsborgerskab og dermed udvist, skal han kun sidde den halve tid, og så skal den tid, han har været varetægtsfængslet, lige trækkes fra. Så det varer ikke så forfærdelig længe, før han er på fri fod.

 

Han har ikke selv noget ønske om at forlade smørhullet Danmark, og hans hjemland vil betakke sig for at få ham hjem, medmindre man dér har et ønske om at slå kløerne i ham og give ham den straf, han fortjener. Men det skal vores myndigheder nok få opsnuset, og så er vi forpligtet til at passe godt på ham, så der ikke sker ham noget ondt.

 

Så han kommer som så mange før ham på tålt ophold.

 

Da Menneskerettighedskonventionen forbyder os at holde folk, der har udstået deres straf, indespærret, har han helt frie forhold på udrejsecentret. Han kan komme og gå, som han vil. Selv om han som udgangspunkt (dette ord er et smuthul, så myndighederne kan vende det blinde øje til) skal overnatte på centret og melde sig X-antal gange om ugen, forårsager det ingen større hindring for hans bevægelsesfrihed.

 

Og så kan han ellers gå i gang med det, han er bedst til, nemlig starte sin egen afdeling af kalifatet med de rædsler, det medfører for den danske befolkning.

 

Er de slet ikke bekymrede for befolkningens reaktioner?

I sin prioritering af retsprincipper frem for den danske befolknings beskyttelse, vil venstrefløjen have et medvirkende ansvar for terrorangreb i Danmark.

 

Hvor mange af den slags angreb og døde mennesker kan vi endnu tåle at stå model til? Med de sædvanlige fakkeloptog og rørende politikertaler, der lader os forstå, at vi bare skal fortsætte, som vi plejer, ”for ellers har terroristerne vundet”. Forventer venstrefløjen, at de, som terroren tager til, fortsat kan klare frisag?

 

Går de mon ud fra, at når de aldrig er blevet stillet til ansvar for vedtagelsen af 1983-loven og 1992-særloven, der var begyndelsen til enden af det Danmark, vi kendte, så vil de heller ikke fremover være i risiko for at få som fortjent?

 

Bekymrede borgere, der var klar over, at den førte politik ville ende galt, blev hånet og latterliggjort, blev svinet til med sprogets værste gloser, ofte infantile og latrinære udtryk (det, der kaldes ”den gode tone”). Det er lykkedes at splitte familier og venskaber, og for nogle har det yderligere kostet dem jobbet. Ikke mindst de, der har stået i front for at forsvare Danmark, har måttet lide den tort at få smidt nazikortet i hovedet, så snart de åbnede munden.

 

Det er mig en gåde, at nogle få personer helt ansvarsfrit på ganske få årtier kan afvikle et land som Danmark.

 

Men lad os nu gå over til noget meget mere vigtigt. Klima for eksempel.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…