Venstre siger nej til Nye Borgerliges forslag om folkeafstemning om højere ydelser til flygtninge –og dermed falder det

Morten Dahlin, Venstre (Foto: Twitter)

Der bliver ikke nogen folkeafstemning om regeringens forslag om at forhøje børnebidragene til flygtninge på integrationsydelser samt dem, der er ramt kontanthjælpsloftet.

 

Inden debatten i dag i Folketinget havde Pernille Vermund (NB) på forhånd tilkendegivet, at man ville forlange en folkeafstemning, da regeringen med forslaget underminerer den stramme udlændingepolitik.

 

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Søren Espersen, havde på forhånd tilkendegivet, at Dansk Folkeparti vil støtte forslaget om en folkeafstemning.

 

Det kan ifølge Grundlovens paragraf 42 lade sig gøre at fremtvinge en folkeafstemning om et lovslag, hvis tres af Folketingets medlemmer skriver under på et krav om folkeafstemning.

 

Men Venstre siger nej til en folkeafstemning

Under debatten var der blandt de blå partier enighed om, at regeringen med sit forslag begår løftebrud i og med, at statsminister Mette Frederiksen (S) i april i år understregede, at en socialdemokratisk regering ikke ville røre ved ydelser til flygtninge

 

Ligeledes erklærede samtlige partier i blå blok, at de ville stemme imod regeringens forslag om at forhøje børneydelserne til flygtninge på integrationsydelse og til folk, der er ramt af kontanthjælpsloftet.

 

Nye borgerlige vil gå længere og have en folkeafstemning om lovforslaget. Pernille Vermund skriver efter debatten blandt andet  på Facebook:

 

“I dag førstebehandlede vi i Folketinget et forslag fra regeringen om at øge udgifterne til offentlig forsørgelse af migranter på integrationsydelse.

 

Mellem 200 og 300 millioner kroner skal der udbetales til indvandrede familier, der i stedet for at tage et arbejde og forsørge sig selv, bliver forsørget af de danske skatteydere.

 

Det skal stoppes. Og det kan vi godt, hvis de fem partier i opposition står sammen, og danskerne bakker op.”

 

Men Venstre vil ikke støtte forslaget, og deres 43 mandater er afgørende.

”Det forslag om folkeafstemning kan vi ikke støtte,” sagde Venstres ordfører, Morten Dahlin, umiddelbart efter debatten til Den Korte Avis.

 

Og da de øvrige partier i blå blok tilsammen repræsenterer blot 35 mandater, kan forslaget som det ser ud nu ikke samle flertal.

 

Venstre kan frygte en lignende aktion,når de får regeringsmagten

Det har ikke været muligt for Den Korte Avis at få en kommentar fra Naser Khader (KF), som ikke var tilstede under debatten, men var repræsenteret af Venstre.

 

Heller ikke Liberall Alliances ordfører, Alex Vanopslagh har det været muligt at komme i kontakt med.

 

Venstres er et potentielt regeringsbærende parti. Og alt hvad partiet gør i opposition kan ramme dem i nakken, nå de selv får regeringsmagten.

 

Hvis Venstre går ind for folkeafstemninger om regeringens lovforslag, så kan Socialdemokratiet på samme måde støtte krav om folkeafstemning om lovforslag, når Venstre får regeringsmagten.

 

Forhøjelser på omkring 300 millioner kroner

Det aktuelle lovforslag drejer sig om en midlertidig forhøjelse af børneydelserne på gennemsnitlig 700 kroner skattefrit per måned per barn til flygtningefamilier på integrationsydelse og familier, der er ramt kontanthjælpsloftet.

 

I alt 63 procent af dem, der får gavn af ydelserne, er flygtningefamilier.

 

Her vil en familie med tre børn få i alt en ekstra indkomst på 36.000 kroner om året skattefrit.

 

”Det vil svare til, at en selvforsørgende familie skal tjene 72.000 kroner mere om måneden for at få det samme beløb,” lød det blandt andet fra Dansk Folkepartis ordfører, Bent Bøgsted.

 

Venstres ordfører havde fået regnet ud, at det samlede beløb på 300 millioner kroner, som forhøjelserne vil koste, svarer at ansætte fem hundrede nye sygeplejersker.

 

Den socialdemokratiske ordfører, Leif Lahn Jensen, henholdt sig under hele debatten til, at forhøjelserne af børneydelserne til flygtninge på integrationsydelse og folk ramt af kontanthjælpsloftet handler om, at der skal være råd til at holde Jul og børnefødselsdage.

 

Det er meningen, at loven om den midlertidige forhøjelse af ydelserne skal træde i kraft den 1. januar 2020 gælde og med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019, indtil en ydelseskommission har fremsat et forslag, som kan få bred tilslutning i Folketinget.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…