Vanvidsbilist satte menneskeliv på spil – men han endte med selv at være til grin

 

Han overtrådte alle fædselsregler – men endte med at blive stoppet af Harrestrup Å.

 

Retten i Glostrup har tirsdag eftermiddag varetægtsfængslet en 41-årig mand frem til den 13. februar.

 

Manden er mistænkt for at bringe mindst to borgeres liv eller førlighed i fare i forbindelse med vanvidskørsel i Rødovre mandag eftermiddag.

 

Den 41-årige blev anholdt sent mandag eftermiddag efter en politijagt, hvor han havde forsøgt at køre fra flere patruljevogne.

 

Jagten endte, da manden kørte i Harrestup Å, der udspringer ved Herstedøster og ender med at løbe ud i Kalvebod Strand.

 

Kørte imod færdselsretningen og over for rødt lys

Inden den 41-årige blev anholdt, er han mistænkt for at have kørt imod færdselsretningen og kørt over for rødt lys fire gange samt for at have kørt bil på cykelstier.

 

Bilen, manden kørte i, var stjålet, og han er desuden mistænkt for at køre under påvirkning af narko.

 

Hos Københavns Vestegns Politi er anklagemyndigheden tilfreds med, at retten valgte at varetægtsfængsle den 41-årige vanvidsbilist.

 

”Det er fuldstændigt uacceptabelt, at borgere skal risikere at miste livet eller førligheden, fordi en person groft tilsidesætter både færdselslovens regler og hensynet til andre, så jeg er tilfreds med at retten har valgt at følge anklagemyndigheden og varetægtsfængsle mistænke”, siger senioranklager Danni Richter Larsen.

 

Heldigvis kom ingen til skade i forbindelse med vanvidskørslen, men Københavns Vestegns Politi opfordrer fortsat vidner til gårsdagens biljagt om at melde sig. Det kan ske på telefon 4386 1448, skriver Københavns Vestegns politi i en pressemeddelelse.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…