Valget til EU-parlamentet bliver en milepæl for EU’s kurs i holdningen til nationalstater og indvandring

EP-valget d. 26. maj bliver af afgørende betydning for den kurs, EU sætter for fremtiden. Svag politisk ledelse i toppen af EU og politisk døvhed over for, hvad der rører sig i det europæiske folkedyb har sammen med brexit og det anstrengte forhold til USA kastet EU og Europa ud i noget, der let kan ende i kaos.

 

Kursen mod et føderalt Europa en farlig vej at gå

 

Det er helt tydeligt, at Merkel – og især Macron og Juncker – fremturer med at udvikle EU i retning af en føderal union styret fra Bruxelles. Nationalstaterne skal fylde mindre og den politiske union mere. At følge den kurs vil imidlertid forstærke det demokratiske underskud, der i forvejen er unionens store problem. Det vil øge politikerleden til stor skade for et stabilt og trygt Europa. Den langt overvejende del af de europæiske befolkninger er jo positive over for det europæiske samarbejde i det omfang, der er tale om et handelsmæssigt samarbejde, hvor alle medlemslande har fri adgang til det store europæiske marked. Det er der både god økonomi og sund politisk fornuft i. Til gengæld vender det samme folkelige flertal, hvilket bekræftes af indtil flere folkeafstemninger, sig imod en overstatslig union. De ønske hjemlande, hvor de selv bestemmer og ser det som EU’s fornemste opgave og mål efter verdenskrigenes Ragnarok at sikre nationalstaternes frihed og selvbestemmelse. Derimod går opgaven ikke ud på at skabe en fælles rets- og velfærdsstat med alt, hvad det fører med sig af regeltyranni, hvilket provokerer borgerne i de respektive lande. Folkene vil have et europæisk fællesskab, hvor der er rum og plads til, at de enkelte nationale befolkninger kan spejle sig i den kultur, de er vokset op med – og hvor de selv udstikker rammerne.

 

Totalt politisk svigt i håndteringen af migrationen

 

EU’s katastrofalt dårlige ledelse har desværre manifisteret sig tydeligt i det totale politiske svigt i forbindelse med håndteringen af migrationen fra især den muslimske verden. I stedet for at passe på Europa har kontinentet været en åben ladeport og svaret på de kulturelle og økonomiske udfordringer et ”Wir schaffen das!” – Et føderalt Europa, der samtidig skal være multikulturelt, er en dødsensfarlig vej at gå. Den fører direkte mod kaos, utryghed og store kulturelle sammenstød.

 

Et EU bygget på præmisserne for nationalstaternes Europa kan sikre en tryg fremtid i frihed

 

En anden og mere sikker og betryggende vej at gå, når det gælder en fremtid for et kristent, frit og demokratisk Europa er at fastholde det europæiske samarbejde, men på de præmisser, at det hviler på respekten for et nationalstaternes Europa og en vilje til at forsvare og videreføre de værdier, som har gjort Europa til et kontinent af frie og velfungerende lande. Vælgerne kan med deres kryds medvirke til, at EU-toget ikke kører af sporet – og EU-toppen kan gøre sit ved at lytte til signalerne fra deres befolkninger. Macron bør derfor opgive sine føderale drømme om at blive en ny General Napoleon i en europæisk stormagt. Og Europas regeringer må bestræbe sig på at bedre forholdet til USA ved i højere grad at leve op til forpligtelserne i forhold til Nato. Uden USA og Nato er Europa ganske enkelt prisgivet. Det viser historien med al tydelighed.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…