USA rejser svindeltiltale mod Huawei og finansdirektør – hvad siger den danske regering nu?

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (Foto: Forsvarsministeriet)
Anklager i Huawei-sag går blandt andet på at vildlede banker og stjæle forretningshemmeligheder.

 

Den amerikanske anklagemyndighed har mandag offentliggjort, at den rejser tiltale i sag om den kinesiske telegigant Huawei.

 

Det skriver nyhedsbureauerne AP og AFP.

 

Anklagerne er rettet mod Huawei, to af virksomhedens datterselskaber samt Huaweis finansdirektør, Meng Wanzhou.

 

Virksomheden er også anklaget i en særskilt sag for at stjæle forretningshemmeligheder fra T-Mobile.

 

Anklagerne går efter at få udleveret Huaweis finansdirektør, Meng Wanzhou, som blev anholdt 1. december i Canada. Hun anklages for svindel ved at vildlede banker om Huaweis forretninger med Iran.

 

De amerikanske anklagere beskylder Huawei for at bruge et Hong Kong-selskab til at sælge udstyr i Iran i strid med USA’s sanktioner.

 

Ifølge den amerikanske anklagemyndighed lavede Huawei forretninger i Iran via Hong Kong-virksomheden med navnet Skycom, og angiveligt fik Meng Wanzhou amerikanske banker til at tro, at de to virksomheder var adskilt.

 

Huawei benægter alle anklager og “er skuffet” over tiltalen, skriver telegiganten i en pressemeddelelse.

 

Ifølge det kinesiske ministerium for industri og informationsteknologi er den amerikanske tiltale “uretfærdig og umoralsk”. Det siger ministeriets talsmand Wen Ku.

 

USA’s fungerende justitsminister, Matthew Whittaker, understreger, at der ikke er noget, der indikerer, at det kinesiske styre er involveret i sagen.

 

– Men Kina må holde sine borgere og kinesiske virksomheder ansvarlige i forhold til at overholde lovgivningen, siger han.

 

De amerikanske anklager mod Huawei har også kompliceret forholdet mellem Kina og Canada.

 

Canada har afvist kinesiske krav om at frigive Meng Wanzhou.

 

Siden da er tre canadiere blevet anholdt i Kina, mens en fjerde canadisk statsborger er blevet idømt dødsstraf i landet.

 

Canadas udenrigsminister, Chrystia Freeland, har kaldt Kinas tilbageholdelser for vilkårlige og dybt bekymrende. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

 

Kina benægter dog, at anholdelserne hænger sammen med Meng Wanzhou-sagen./ritzau/

 

Den danske regeringen kan ikke forbyde Huawei

Den 22. januar var forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i samråd om Huaweis rolle i opbygningen af TDC’s kommende 5G-netværk.

 

Claus Hjort Frederiksen sagde, at han var bekymret, og at regeringen ville se på lovgivningen. Men det er ikke muligt at forbyde Huawei, sagde han ifølge flere medier.

 

Det bliver interessant at høre regeringens reaktion på udviklingen i USAs holdning til Huawei. (red.)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…