Urolige aktiemarkeder, møde i den europæiske centralbank og frygt for recession

Hysteriet på aktiebørserne har nu bredt sig. Avisernes erhvervstillæg er fulde af overskrifter, hvor det fremgår at det strammer til: Største fare for dansk recession siden finanskrisen. Man må forstå, at risikoen, for at den danske økonomi ryger ind i en recession, nu er den højeste siden 2012.

 

De samme økonomer udspørges i en uendelighed og de bekræfter villigt, at der nu er udsigt til recession. Der peges på, at Den Europæiske Centralbank, CEB, træder sammen torsdag, hvor nogle venter at pengepolitikken lempes yderligere.

 

Realiteten er, at ser man på de seneste nøgletal for dansk økonomi, er der ingen direkte tegn på, at faren for recession er vokset.

 

Kursudsving

De seneste uger har vist betydelige kursudsving på verdens aktiebørser, ikke mindst på Wall Street. Uroen og kursfaldene på de amerikanske toneangivende aktieindeks – Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq Composite – afspejler, at der blandt investorerne er opstået usikkerhed om det høje kursniveau og værdiansættelsen af aktiebeholdningerne. Usikkerheden næres af en stigende bekymring for, at verdensøkonomien vil blive trukket ned af den optrappede handelskrig mellem USA og Kina og visse konjunkturtal, der har skabt frygt for en begyndende recession.

 

Centralbankernes rolle

Den forøgede markedsuro og de mulige afledte negative effekter for realøkonomierne har i børskredse skabt forventninger om, at både den amerikanske og den europæiske centralbank kommer med nye rentenedsættelser i løbet af september.

 

Lavere renter kan måske stimulere aktiemarkederne og holde hånden under de vaklende ejendomsmarkeder, men med det i forvejen meget lave renteniveau er det spørgsmålet, om det reelt har betydning for de beslutninger vedrørende drift og investeringer, der træffes ude i den reale økonomi.

 

Challenges for Monetary Policy

Den suverænt største årlige begivenhed i centralbankverdenen – det årlige symposium i Jackson Hole i Wyoming – fandt sted 22.-24. august 2019.

 

Den storslåede dal i Jackson Hole ved foden af bjergmassivet Teton Range i den amerikanske delstat Wyoming forbindes i USA med utallige kulørte beretninger om begivenheder fra erobringen af det vilde vesten i USA. Men fredag og lørdag den 22. – 24. august 2019 – var Jackson Hole centrum for alle verdens økonomiske iagttagere.

 

The Federal Reserve Bank of Kansas City har i 40 år været vært for et utal af centralbankchefer, der mødes til det årlige økonomiske symposium, og overskriften for årets symposium var ”Challenges for Monetary Policy”.

 

Af oplægget til mødet fremgik det, at de pengepolitiske beslutningstagere ti år efter finanskrisen står over for en række udfordringer. Forskellige opsvingsforløb har ført til, at centralbankerne har fulgt forskellige strategier for normalisering af pengepolitikken efter en periode, hvor de fleste centralbanker brugte både konventionelle og ukonventionelle pengepolitiske værktøjer, herunder quantitative easening, QE, som svar på den store recession.

 

Mens nogle centralbanker som den amerikanske har gennemført renteforhøjelser og forsøgt at nærme sig en neutral politik, har de måttet justere kursen. The Fed satte således den 31. juli 2019 styringsrenten ned et kvart procentpoint fra 2 – 2,5 pct. til 2 – 2,25 pct.

 

Andre centralbanker som f.eks. Den Europæiske Centralbank, ECB, har endnu ikke påbegyndt normaliseringsprocessen, herunder at forhøje rentesatser og nedbringe beholdningen af opkøbte statsobligationer og andre værdipapirer.

 

Trump og udsigterne for genvalg i 2020

I visse kredse i USA opfattes det relativt høje amerikanske renteniveau og den ligeledes relativt stærke dollar som ødelæggende for amerikanske virksomheders konkurrenceevne. Det er da også velkendt, at den amerikanske centralbankchef Jerome Powell er under pres fra præsident Trump for hurtigst muligt at sætte centralbankrenten yderligere ned.

 

Jerome Powells store tale

Det var derfor med spænding set frem til Jerome Powells store tale i Jackson Hole den 23. august 2019.

 

Powell redegjorde for at Centralbanken forud for mødet den 31. juli havde sænket forventningerne til rentens højde. Rentesænkningen havde bidraget til udsigterne for inflation og beskæftigelse fortsat var gunstige. Centralbanken ville opmærksomt følge udviklingen og Centralbanken var opmærksom på at der siden juli-mødet var annonceret nye toldforhøjelser på import fra Kina, at der var tegn på en vis afmatning specielt i Tyskland og Kina. Mulighederne for en hård Brexit, urolighederne i Hong Kong og de politiske problemer i Italien dominerede nyhedsstrømmen. De finansielle markeder havde reageret på den turbulente udvikling og den lange obligationsrente var verden over faldet.

 

I den amerikanske økonomi var der imidlertid ingen direkte tegn på recession.

 

Vil renten i USA falde?

Jerome Powell sagde:

 

“Meanwhile, the U.S. economy has continued to perform well overall, driven by consumer spending. Job creation has slowed from last year’s pace but is still above overall labor force growth. Inflation seems to be moving up closer to 2 percent. Based on our assessment of the implications of these developments, we will act as appropriate to sustain the expansion, with a strong labor market and inflation near its symmetric 2 percent objective.

 

Man skal være opmærksom på, at den amerikanske centralbank har opmærksomheden stift rettet mod inflation og beskæftigelse. Inflationen ligger tæt på 2 pct. -målsætningen, og den amerikanske beskæftigelse er den højeste i de sidste 50 år.

 

Umiddelbart er der altså ikke udsigt til rentesænkninger i USA til september. Hvis det alligevel sker, bliver det med 0,25 pct. -point.

 

https://www.federalreserve.gov/newsevents/speech/powell20190823a.htm

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…