Busrute fra indvandrerghetto er blevet rent mareridt – billede på det danske samfunds problemer

Foto: Privat / arkiv

Børn og unge med indvandrerbaggrund har gjort busruten 4A til en berygtet busrute. Den kører fra det indvandrertætte Brabrand i Aarhus Vest.

 

Det har i flere år givet problemer med asociale passagerer fra området. Men det er bare blevet værre. Det fremgår af en artikel fra TV2 Østjylland.

 

Det er en far til to børn, der har fået nok. Han tager bladet fra munden og fortæller om sine oplevelser med asociale indvandrere i busserne på rute 4A. Børn og unge ned til 12 – 14 år.

 

De spiller høj musik, de råber og skriger, larmer og slås, fortæller manden, Ofer Attias.

 

“Jeg stod med mine to børn på otte og tolv år, som begyndte at græde, og jeg blev selv bange, så jeg ville hellere gå væk”, siger han.

 

Men det, der finder sted på burruten, er endnu værre:

 

“De begynder at spytte på stole og vinduer, og de ryger cigaretter i bussen, smider skrald over det hele, og i går blev en gammel dame nødt til at flytte sig til et andet sæde”, siger han.

 

Og bussens chauffør var magtesløs.

 

“Chaufføren stoppede bussen midt på vejen og bad dem om at stoppe, men de var ligeglade og truede ham bare og begyndte at grine ad ham.”

 

TV2 har også talt med Busselskabet Aarhus Sporveje som bekræfter, at det står slemt til.

 

“Der har de seneste måneder været uro i det område og bøvl med grupper af unge”, siger HR- og kvalitetschef hos Busselskabet Aarhus Sporveje, Bjarne Larsen, til TV2 ØSTJYLLAND.

 

“Det er forskelligt, hvor meget chaufførerne kan klare. Nogle beder folk om at forlade bussen, mens andre taler til dem over mikrofonen og andre igen satser på, at det går over. Det kommer jo meget an på, hvor meget chaufførerne føler”, de kan håndtere, siger HR-chefen.

 

Spytter på chaufføren – men han bevarer kampånden

Tidligere i år fortalte TV2 ØSTJYLLAND om buschauffør Hans Horsten, der flere gange har oplevet, at han på sit arbejde er blevet spyttet på, slået og råbt af så mange gange, at han ikke længere tæller.

 

“Spytklat i ansigtet af to passagerer, hvor den ene tager kvælergreb, mens den anden tæsker løs på mig, stenkast, verbale overfald. Jeg har prøvet det hele”, sagde han i januar til TV2 ØSTJYLLAND.

 

Buschauffør Hans Horsten har været udsat for kvælergreb, tæsk, stenkast og verbale overfald. Alligevel siger han, at han er glad for sit job, og at han føler sig ”næsten helt tryg”.

 

Det kan virke paradoksalt. Men det er en almindelig menneskelig reaktion.

 

Der er noget kampånd i denne reaktion. Horsten nægter at lade de asociale unge indvandrere forpeste hans arbejdsliv.

 

Men Horstens holdning må også ses som en overlevelsesstrategi. Han tilpasser sig en situation, som han personligt ikke kan gøre ret meget ved.

 

En sådan overlevelsesstrategi gør mange danskere brug af i forhold til de problemer, som vores samfund møder i kølvandet på den store indvandring fra ikke-vestlige lande.

 

Danske værdier under pres

Man kan se, at den kultur og de værdier, som det danske samfund er bygget på, er kommet under pres fra den store indvandring:

 

Opsplitning i parallelsamfund. Islamisering. Øget voldskriminalitet. Mere kvindeundertrykkelse. Stærkere antidemokratiske holdninger. Store offentlige udgifter, der kunne være gået til danskernes velfærd i stedet. Voksende problemer med dårligt uddannede borgere.

 

Mange danskere ved, at disse problemer præger vores samfund. Men de kan ikke holde ud, at det hele skal gå op i problemer. Ligesom buschauffør Hans Horsten.

 

Sådan er det. Sådan skal det være. Vi har alle et stort behov for at leve livet. Ingen vil gå rundt og være sammenbidte og sure det meste af tiden.

 

Men det er vigtigt, at behovet for positive oplevelser ikke ender i naivitet.

 

Den ikke-vestlige indvandring medfører ganske klart store problemer for vores samfund. For sammenhængskraften. For åbenheden og tilliden mellem mennesker. For økonomien.

 

Så mens vi forhåbentlig glæder os over livet, skal vi holde fast i, at vi har en kæmpestor udfordring: En stadig større del af befolkningen har ikke-vestlig, overvejende muslimsk baggrund.

 

Til trods for stramningerne i udlændingepolitikken fortsætter denne udvikling. Den ikke-vestlige andel af befolkningen i Danmark vil fortsætte med at vokse ganske kraftigt i de kommende årtier. Det hænger sammen med de højere fødselstal.

 

Skal man begynde at gøre noget ved det, må der laves en strammere styring af indvandringen. Og man må sørge for at hjemsende flygtninge, der ikke længere har behov for vores beskyttelse.

 

Vi kan selvfølgelig også bare lade være med dette – sådan som partier i rød blok foreslår.

 

Men i så fald får vi et helt andet Danmark. Et Danmark, hvor den enkelte for alvor får brug for en overlevelsesstrategi i det daglige.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…