Udlændingenævnets årsberetning afslører meget lange sagsbehandlingstider – danskerne betaler

Nørrebro i København (Foto: Privat)

Udlændingenævnet har netop udsendt sin Årsberetning 2018. Beretningen kan læses på Udlændingenævnets hjemmeside.

 

Udlændingenævnet er klagemyndighed for fx Udlændingestyrelsens afgørelser. Udlændingenævnet håndterer også klagesager til EU-domstolen.

 

Sagbehandlingstid

Det fremgår, at Udlændingenævnet i 2018 har haft en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for alle sagstyper på 205 dage (lidt under syv måneder). 

 

Derudover kan søges om Humanitært Ophold hos andre myndigheder samt ske indbringelse for Flygtningenævnet, FN´s Menneskerettighedskomite og domstolene, så den samlede sagsbehandlingstid bliver nemt over 5-10 år.

 

Der indkom i 2018 i alt 3.990 nye klagesager til Udlændingenævnet. 

 

Andre tal på udlændingeområdet

Til orientering modtog Udlændingestyrelsen i 2018 ca. 3500 asyl-ansøgninger. Udlændingestyrelsen behandler fx asyl-ansøgninger i 1. instans,  

 

Bare for at nævne det, men UDOVER asyl-ansøgere, er der i 2019 cirka 5.000 FAMILIESAMMENFØRINGER i Danmark, som sker administrativt via Udlændingestyrelsen ( se link til Udlændingestyrelsens opgørelse:   Tal på udlændingeområdet pr. 31.05.2019 – Nyidanmark.dk). Tallet for familie-sammenføringer var for eksempel i 2015 på ca. 16.000 familiesammenføringer.

 

Sagstyper

I sagens natur er det afslag fra Udlændingestyrelsen, som påklages til Udlændingenævnet.

 

Her nævnes et par sagstyper:

 

Proforma og tvangsægteskab

Udlændingenævnet afgjorde i flere tilfælde, at en anmodning om ægtefællesammenføring skulle afvises, da der var særlige grunde, der gjorde, at ægteskabet måtte anses som pro forma eller tvangsægteskab fx meget kort forudgående bekendtskab eller ansøger var nært beslægtet med ægtefællen. De anførte forhold er del-elementer i vurderingen af visum hhv opholdstilladelse hhv familiesammenføring.

 

Kriminalitet

Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning af en statsborger fra Irak, der havde søgt om asyl i december 2015, og som Flygtningenævnet havde meddelt endeligt afslag på asyl i februar 2017. Klageren var i august 2016 blevet anholdt, da politiet var blevet kaldt til et asylcenter, som klageren var beboer på, grundet uro på centeret. Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for at kunne udvise klageren med indrejseforbud i medfør af udlændingeloven med indrejseforbud i to år var opfyldt, da Udlændingestyrelsen traf afgørelsen.

 

Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klageren på grund af vidneforklaringer fra august 2016 var blevet sigtet af politiet for overtrædelse af udlændingeloven, ved, at have udvist en voldelig optræden over for en anden person, som ligeledes havde opholdt sig på indkvarteringsstedet, og at klageren samme dag havde vedtaget et bødeforelæg herfor. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at udvisningen måtte antages at virke særligt belastende for klageren.

 

Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at klageren aldrig havde haft et lovligt opholdsgrundlag i Danmark, og at der ikke forelå oplysninger om tilknytning til herboende personer eller oplysninger om helbredsmæssige forhold, der kunne føre til, at en udvisning af klageren måtte antages at virke særligt belastende. Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at klageren ved en tilbagevenden til sit hjemland frygtede for sin tidligere kærestes familie. Udlændingenævnet fandt imidlertid, at dette ikke kunne føre til en anden vurdering i sagen, da der herved var tale om forhold, som kunne være af asylretlig karakter, og da Flygtningenævnet tidligere havde meddelt klageren endeligt afslag på asyl. 

 

Au pair

Au pair kan meddeles ophold mhp arbejde i Danmark efter au pair bekendtgørelsen og det førte til 38 klager i Udlændingenævnet i 2018. Et eksempel på en klage, som de danske myndigheder er nødt til at bekoste og behandle er en 28-årig mandlig au pair, der søger via den danske ambassade i Mali, Afrika: Udlændingenævnet fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse som au pair i Danmark ikke kunne anses for at være, at ansøgeren ønskede at udvide sin kulturelle horisont samt at forbedre sine sproglige- og faglige kundskaber.

 

Udlændingenævnet fandt i den forbindelse, at der ikke forelå en naturlig sammenhæng mellem det ønskede au pair-ophold og ansøgerens hidtidige livsforløb. Udlændinge-nævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for styrelsens afgørelse var 28 år, at ansøgeren havde afsluttet en fireårig videregående uddannelse som ”Bachelor of Science in Tourism Major in Travel and Tours”, og at ansøgeren herefter i perioden fra februar 2015 til maj 2017 havde været ansat i en virksomhed, hvor ansøgeren havde arbejdet med ”Human Ressource” og dermed havde været beskæftiget inden for sit uddannelsesområde.

 

Udlændingenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgeren måtte antages at være så godt etableret i hjemlandet, at et au pair-forløb ikke kunne anses som en naturlig forlængelse af hans hidtidige livsforløb, og at ansøgeren derfor ikke kunne formodes at have til hensigt at opnå en kulturel udveksling i tråd med au pair ordningens formål og hensigt. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af sagen, at ansøgeren havde været au pair i Norge i perioden fra november 2013 til november 2015, hvorfor der var en formodning for, at han allerede havde opnået en stor del af den læring og personlige udvikling, som var tiltænkt en au pair person via ordningen. 

 

Immigrationsafslag

Den nedenfor gennemgåede afgørelse er et eksempel på, at tidligere afslag på asyl/ophold/andet efter andre regler ikke afholder ansøgere fra at søge efter andre regler (og som følge deraf sker en yderligere behandling).

 

Immigrationsafslag omhandler situationer, hvor der ikke søges om opholdstilladelse til en udlænding i Danmark, som søger om opholdstilladelse på eget, selvstændigt grundlag uden at der henvises til familiemæssig tilknytning til Danmark. Der er typisk tale om situationer, hvor vedkommende enten har opholdt sig i Danmark i en længere periode ( fx pga søgt asyl ! ) uden nogensinde at have et egentligt opholdsgrundlag, eller fordi vedkommendes tidligere opholdstilladelse ikke er blevet forlænget. 

 

Udlændingenævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til to statsborgere fra Albanien og disses to fællesbørn, født i henholdsvis 2002 og 2005. Ansøgerne var indrejst i Danmark i juni 2012 og havde søgt asyl. 

Juli 2012: Ansøgerne var blevet meddelt afslag på asyl, og denne afgørelse kunne ikke påklages. 

Juli 2013 : Meddelte Justitsministeriet ansøgerne afslag på humanitær opholdstilladelse. 

Juli og december 2013 havde Justitsministeriet afslået at genoptage ansøgernes sag om humanitær opholdstilladelse.

 

December 2015 havde FN’s Menneskerettighedskomité afvist at behandle en klage indgivet af ansøgernes partsrepræsentant i februar 2014. 

 

Januar 2016 indgav ansøgernes partsrepræsentant på ansøgernes vegne ansøgning om ophold og partsrepræsentanten henviste til fællesbørnenes tarv og ansøgernes tilknytning til Danmark samt i den forbindelse FN’s Børnekonvention. 

 

Juli 2017 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgerne afslag på opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerne ikke ved eller siden deres indrejse i Danmark i juni 2012 havde haft et opholdsgrundlag i Danmark og dermed ikke kunne have haft en berettiget forventning om at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark. 

 

Udlændingenævnet fandt endvidere, at det forhold, at partsrepræsentanten til støtte for klagen havde anført, at ansøgernes fællesbørn havde opholdt sig i Danmark siden juni 2012, at fællesbørnene talte dansk, og at børnene gik i dansk folkeskole, var værdsat af deres kammerater, samt at der til sagen var vedlagt skoleudtalelser vedrørende fællesbørnene, ikke kunne føre til en ændret vurdering.

 

Udlændingenævnet lagde herved vægt på, at uanset at fællesbørnene måtte have opnået en vis tilknytning til Danmark i kraft af, at de havde gået i skole i Danmark, at de skrev og læste dansk, samt at ansøgerne måtte have opnået en vis tilknytning til Danmark gennem danskundervisning, praktikforløb og sociale arrangementer, kunne dette ikke i sig selv medføre, at ansøgerne kunne meddeles opholdstilladelse, henset til at familien alene havde opholdt sig i Danmark på processuelt ophold siden deres indrejse, og at længden af det processuelle ophold skyldtes egne forhold. (Begrundelsen er meget længere, men hovedtrækket er gengivet her)

 

Konklusion

Det er valgt alene at give et lille indblik i nogle få sager fra Udlændingenævnets Årsberetning 2018. Sagerne viser, at der er kæmpe udfordringer med at give rettigheder til hele verdens befolkning efter meget komplekse og vidtforgrenede konventioner og love, der i stort set alle tilfælde betyder over 5-10 års behandling af sagen i Danmark.

 

Sagen om immigrationsafslag til at par, der har fået afslag på asyl i år 2012 og først får udtømt de administrative klagemuligheder i år 2017 viser, at alene den administrative sagsbehandling kan vare 5 år. Som nævnt kan sagen derefter i de fleste tilfælde indbringes for retten – og køre yderligere adskillige år og det giver samlet sagsbehandlingstid 5 – 10 år. De danske skatteborgere betaler.

 

Hurtigere og smidigere sagsbehandling kunne være ønskeligt, så alle forhold er taget i betragtning og der kan fås éen samlet behandling af sagen. Det vil givet også være bedre for børnene, der er involveret i de sager, da forældrene berøver børnene deres barndom i deres eget land og deres egen kultur og sprog, fordi forældrene tager børnene som gidsler under sagens behandling.

 

Efterskrift. Ingen retssikkerhed for danskerne

Hvis en dansker skal føre en civil sag i retten, skal han selv betale fx advokat og retsafgifter efter sagens værdi – og syn og skøn, hvis det er nødvendigt og der skal også betales retsafgift til staten, hvis sagen ankes. For danskere er der ingen betalt advokat og gratis adgang til at føre retssag for at sikre sin ret. 

 

For danskerne er der ingen betalt retssikkerhed. 

 

Danskerne skal finde sig i 170.000 siders retsakter fra EU*, og ca. 100.000 siders love og bekendtgørelser og fx ca. 4000 siders skattelovgivning. Kald lige det retssikkerhed. 

 

Danskerne har ingen retssikkerhed, men skal betale for andre landes statsborgere kan få retssikkerhed og få prøvet deres sag ved flere instanser fx klagenævn og domstolene.

 

* oplysningen om antallet af EU-retsakter ca. 170.000 stk. er oplyst af EU-oplysningen i Danmark i 2019

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…