Udlænding listede rundt på hospital: Stjal smykke fra en ældre kvinde, der var indlagt som hjertepatient

Colourbox

Folk, der er indlagt på et hospital, er ofte sårbare og værgeløse.

 

Især når der er tale om ældre medborgere, som er bundet til sengen på en hjerteafdeling.

 

De er oplagte ofre for de kyniske udlændinge, der har haft held til at komme over grænsen i de perioder, hvor grænsen desværre endnu ikke er bevogtet.

 

Stjal fra hjælpeløs 78-årig kvinde

En af dem havde sneget sig ind på Aarhus Universitetshospital, og her havde han udset sig en 78-årig kvinde, der var indlagt på hjerteafsnittet, som offer.

 

Det var en sygeplejerske, som opdagede manden.

 

Han stod ved siden af den 78-årige kvindes seng og rodede i en skuffe.

 

Sygeplejersken tilkaldt et par vagter, som havde held til at få fat i manden og fastholde ham, indtil politiet nåede frem.

 

Havde en stjålet halskæde på sig

Ved anholdelsen havde manden en halskæde på sig og indrømmede, at han havde stjålet den fra den 78-årige kvinde.

 

Da han er udenlandsk statsborger uden fast bopæl i Danmark, modtog han en straksbøde, som han skulle betale med det samme, skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

 

Om han derefter blot blev lukket ud samfundet og kunne fortsætte med at stjæle fra sagesløse danskere, melder historien intet om.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…