Nu skal der være gennemsigtighed i en af de tyske delstater, når det gælder kriminelles statsborgerskab
Det er indenrigsministeren i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, Herbert Reul (CDU), der nu har besluttet, at delstatens politi fremover skal oplyse pressen om nationaliteten på mistænkte.
Det skriver den tyske avis Welt.
”Vi skal til pressen oplyse alle mistænktes nationalitet, også når de er tyske statsborgere. Jeg er af den faste overbevisning, at denne gennemsigtighed er det bedste middel mod politisk bondefangeri,” lyder det fra Herbert Reul.
Hidtil har reglerne været som i Danmark, hvor politiet kun oplyser nationaliteten på mindretal, hvis det har betydning for efterforskningen, eller bevidst tilbageholder oplysningerne, hvis de kan forstyrre efterforskningen.
Men det er ikke nok med nationalitet, hvis fakta skal frem i lyset
Når Herbert Reul betegner oplysningerne om kriminelles nationalitet som ”det bedste middel mod politisk bondefangeri” mener han formentlig, at så kan tyskerne selv se, at det ikke er indvandrerne, der i forhold til deres antal er de mest kriminelle.
Og dermed spænde ben for det indvandrekritiske parti, Alternative für Deutchland (AfD), som ved landdagsvalget i delstaten Sachen i søndags opnåede 27,5 procent af stemmerne og blev næststørste parti efter CDU, og som ved valget til Europa Parlamentet i maj måned blev Tysklands største parti med over 25 procent af stemmerne.
Men spørgsmålet er egentlig, hvem der bondefanger hvem, når man blot nøjes med at opgive kriminelles statsborgerskab?
I hvert fald vil metoden i vidt omfang skjule omfanget af indvandrernes kriminalitet og dermed stikke befolkningen blår i øjnene, da også mange indvandrere i Tyskland har fået tysk statsborgerskab.
Herhjemme har halvdelen af ikke-vestlige mænd dansk statsborgerskab
Den 1. januar i år boede der i alt 199.238 ikke-vestlige mænd i alderen 15 – 79 år i Danmark, og af dem havde næsten halvdelen, eller i alt 92.735 fået dansk statsborgerskab.
De bliver i tilfælde af kriminalitet registreret som danske statsborgere og af samme grund ikke som indvandrere, uanset om de eksempelvis er somaliere eller libanesere, der lever i parallelsamfund langt væk fra danske normer.
Et godt eksempel: Hvem blev egentlig dømt for voldtægt i 2017?
En gang om året bringer Danmarks Statistik en opgørelse over afsagte domme, hvor der skelnes mellem danske statsborgere på den ene side, og udlændinge med forskellige former for ophold i Danmark samt asylansøgere på den anden.
Af opgørelsen fremgår det, at i alt 86 personer i 2017 blev dømt for voldtægt, og blandt dem var de 52 danske statsborgere.
Ifølge denne opgørelse fremgår det således umiddelbart, at det er danskerne, der begår langt over halvdelen af voldtægterne.
Men i realiteternes verden ser det helt anderledes ud.
I alt tolv af de dømte danske statsborgere var af anden etnisk oprindelse
Skræller man statsborgerskabet af, kommer der helt andre tal på bordet, fremgår det af Danmarks Statistiks opgørelse over dømte personer, og som er baseret på etnicitet.
Her viser det sig, at af de voldtægtsdømte i 2017, var 40 af de dømte etniske danskere, som dermed står for under halvdelen af voldtægterne.
Tilbage står, at 12 af de voldtægtsdømte danske statsborgere er indvandrere, som på forskellig måde takket være Folketingets store flertal har fået dansk statsborgerskab, og som derfor ikke kan udvises.
Desværre bliver denne retvisende statistik om etnicitet og kriminalitet først offentliggjort hvert år i november måned, så derfor har redaktionen for sammenlignighedens skyld været nødt til at bringe de gamle tal fra 2017.
Peter Skaarup: God ide, men etnicitet skal også med
Hos Dansk Folkeparti mener retsordfører Peter Skaarup, at det er en rigtig god ide at nævne mistænktes nationalitet, men det er ikke nok.
”Det lyder umiddelbart som en rigtig god ide altid at nævne nationaliteten. På den får danskerne i det daglige et billede af, hvilke nationaliteter der bliver mistænkt og dømt for at begå kriminalitet, men det er langt fra dækkende og risikerer at skævvride opfattelsen af, hvem det er, der begår kriminalitet,” siger Peter Skaarup og fortsætter:
”Næsten halvdelen af alle ikke-vestlige indvandrere har efterhånden fået dansk statsborgerskab, og det vil for eksempel ikke hjælpe politiet i et opklaringsarbejde, hvis man efterlyser en dansk statsborger uden samtidig lige at gøre opmærksom på, at manden eksempelvis er af somalisk oprindelse.”
Peter Skaarup understreger i den forbindelse, at hvis politiet udelukkende skal oplyse om statsborgerskab uden samtidig at gøre opmærksom på oprindelse, så risikerer man en skævvridning, hvor indvandrernes kriminalitet bliver tilskrevet danskerne.
”Og det kan ikke være rimeligt,” understreger Peter Skaarup.
Læs også:
https://www.statistikbanken.dk/10061 (Tabelkode: STRAF42)
https://www.statistikbanken.dk/10338 (Tabelkode: STRAFNA4)