En ekspedient på Q8-tankstationen på Ormslevvej i Viby blev tidligt tirsdag morgen kl. 04.36 sat for et røveri.
Tre maskerede mænd kom ind i butikken, den ene blev stående i døråbningen, mens de to andre gik hen til ekspedienten, hvor den ene truede ham med en pistol til at udlevere kontanter fra kassen, mens han sagde noget i stil med ”Det er et røveri – hit med pengene”.
De to mænd skyndede på ekspedienten, der gav dem en pose med et mindre kontantbeløb fra kassen, hvorefter alle tre gerningsmænd løb fra stedet i vestlig retning mod Ormslevvej.
De tre mænd beskrives som:
A – ham der truede med pistolen:
- Dansk
- 18-25 år
- 180-190 cm
- Spinkel af kropsbygning
- Talte dansk
- Var iført sort Northface skaljakke, hvid maskering, grå arbejdshandsker med gummi på håndflade og sorte bukser
- Var bevæbnet med en sort pistol
B:
- Dansk
- 18-25 år gammel
- 160-170 cm høj
- Almindelig af kropsbygning
- Talte dansk
- Var iført sort kasket, sort arbejdsjakke med grå skuldre og sorte bukser
C – ham der holdt døren:
- Dansk
- 18-25 år
- 165-175 cm høj
- Almindelig af kropsbygning
- Talte dansk
- Var iført sorte bukser, sort hættetrøje, sort skindjakke, sort kasket og blå maskering
Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der kan have set de tre personer ved Q8 omkring kl. 04.30 i nat, eller som kan have oplysninger om, hvem de tre personer er.