DF: Tørklædet er en politisk kampplads og et af midlerne til islamisering af samfundet

Foto Steen Raaschou

 Af Lars Vestergaard
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Københavns Storkreds

 

Mange hævder, at det muslimske tørklæde bare er 30 gram stof.

 

Ja, men det er 30 gram med afgørende symbolsk politisk, ideologisk og religiøs betydning. Men det er også verden på hovedet. Tørklædet er dels et symbol for ærbarhed og dels et symbol for undertrykkelse, som blot er to sider af samme sag.

 

Hvis vi tager en stat som Tyrkiet, så blev den tyrkiske sekulære republik grundlagt i 1923, og den politiske grundlægger Atatürk forbød den kvindelige religiøse hovedbeklædning (tørklædet) i offentlige institutioner og på læreanstalter. Motiv og vision var dels at vestliggøre Tyrkiet og dels at kontrollere den religiøse magt. Atatürk ville stække præsteskabets religiøse magt over befolkningen.

 

Forbuddet var politisk.

 

Atatürk oprettede samtidigt et religiøst direktorat, der skulle kontrollere og sikre landet mod religiøs magt over befolkningen. Direktoratet eksisterer stadig og uddanner landets imamer og finansierer nu tyrkiske moskeer i hele verden.

 

Lige siden grundlæggelsen har de republikanske magteliter (sekulær elite) set ned på alt, der havde med den islamiske fortid at gøre. Den sekulære elite slog hårdt ned på religiøs aktivitet, herunder kvinders hovedtørklæde på offentlige arbejdssteder. Der var ikke plads til, at religiøse grupper kunne praktisere deres religion i den offentlige sfære. Forbuddet mod hovedbeklædning var altså politisk begrundet for at fremme en sekulær stat efter vestlig model.

 

Erdogan har med fuld effekt i 2013 ophævet forbuddet mod kvindelig religiøs hovedbeklædning (tørklædet) og kan nu bruge den religiøse kontrol over befolkningen. Samtidig er vestlige værdier som religionsfrihed, fri presse og demokratiske tiltag under hårdt pres. De førhen uønskede religiøse orienteringer er desuden blevet stærkere og mere synlige.

 

Ophævelsen var politisk.

 

Tørklædet er en politisk kampplads og et af midlerne til islamisering. Det er ikke blot mode, som beskrevet i links herunder. Moden hvidvasker en religiøs og ideologisk trosretning. Tøtklædet er ikke ligeså let at tage af, som det er at tage på.

 

Når både muslimske kvinder og mænd og tilmed flere kvinder i den danske kvindebevægelse og opinionsdannere af begge køn mener, at det hører med til kvindefrigørelsen at iklæde sig, hvad man vil – så er friheden snart afskaffet.

 

Enten i ond tro eller misforstået hensyn vises der flere og flere tørklædeklædte kvinder i offentlige medier, både reklamer for uddannelsesinstitutioner m.m., på tv og i introspots til programmer. Det er lige dele hjernevask og hvidvaskning af et ønske eller mål om kvindeundertrykkelse, og det er livsfarligt for danske kvinders ligestilling.

 

Kan I se mønstret?

 

Den nærmeste løsning er at friholde offentlige arbejdspladser, skoler og uddannelsessteder for religiøs påklædning.

 

https://friktionmagasin.dk/det-islamiske-hovedt%C3%B8rkl%C3%A6de-i-tyrkiet-fra-tabu-til-mode-f14f9f77d11d

 

https://www.information.dk/2004/09/fars-dag-hver-dag

 

www.bdkl.dk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…