To somaliere er danske statsborgere – som ‘tak’ har de støttet terror og stjålet 8 mio. via biblioteker

Modelfoto
Retten i Sønderborg har fredag afgjort en sag mod to brødre. De bedrog for otte millioner kroner.

 

To brødre, der tidligere er dømt for terror, er fredag blevet idømt henholdsvis tre og fem års fængsel for omfattende databedrageri på 15 af landets biblioteker.

 

Det skriver DR Nyheder.

 

Afgørelsen er faldet ved Retten i Sønderborg.

 

25-årige Nuur Mohamed Warsame og 30-årige Guleed Mohamed Warsame er dømt for at have installeret keyloggere på bibliotekernes computere fra sidst i 2016 indtil den 30. maj 2017, hvor de blev anholdt.

 

En keylogger kan bruges til at gemme alle indtastninger på tastaturet.

 

På den måde kunne de aflure personlige oplysninger og blandt andet få adgang til biblioteksbrugernes bankkonti og oprette lån og bestille kreditkort og nøglekort til ofrenes NemID.

 

Den ældste bror fik fem år, og den yngste fik tre år for bedrageriet, der løb op i otte millioner kroner.

 

Derudover er der et erstatningskrav på 600.000 kroner, som skal deles mellem de to brødre.

 

Ifølge anklageskriftet er svindlen sket på biblioteker i det meste af landet.

 

I en pressemeddelelse udtaler specialanklager Heidi Colbæk tilfredshed med dommen:

 

– Jeg er tilfreds med dommens resultat, og at retten har lagt vægt på, at der er tale om hacking under særligt skærpende omstændigheder, og at der er tale om alvorlig organiseret kriminalitet, der er egnet til at undergrave tilliden til NemID og netbank.

 

Ifølge DR Nyheder har begge brødre valgt ikke at anke afgørelsen.

 

I 2014 blev brødrene dømt for at have forsøgt at arrangere terrortræning af den ældste bror hos al-Shabaab i Somalia.

 

Brødrene har somalisk baggrund.

 

Yderligere tre personer er sigtede i sagskomplekset, men deres sager er udskilte til særskilt behandling.

 

/ritzau/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…