Dansk Arbejdsgiverforening: Tilgangen af EU-arbejdskraft rasler ned

Tilgangen af udenlandske medarbejdere fra EU og særligt Østeuropa er nærmest gået i stå. Fra at toppe med næsten 15.000 fra hele EU i 2016 er tallet nu nede på lidt over 3.000 – det laveste siden 2011.

 

Beskæftigelsen i Danmark forsætter med at stige, og de seneste fem år er der kommet 240.000 flere i arbejde. Det skyldes både, at ældre i langt højere grad end tidligere bliver på arbejdsmarkedet, og at flere danskere har skiftet tilværelsen som offentligt forsørget ud med et arbejde. Men derudover har udenlandske medarbejdere været helt afgørende for beskæftigelsesstigningen.

 

Det er særligt medarbejdere fra Østeuropa, der har medvirket til at øge beskæftigelsen på de danske virksomheder. Det har været med til at danne grundlaget for det opsving, den danske økonomi har oplevet de seneste år.

 

Men grundlaget ser nu i stigende grad ud til at smuldre.

 

De seneste tal for beskæftigelsen viser, at EU-borgere i højere grad vender Danmark ryggen, når de skal beslutte, hvilket land de skal tilbyde deres arbejdskraft. Siden 2011 er der hvert år kommet mellem 8.000-15.000 flere europæere i job på det danske arbejdsmarked, men fra 3. kvartal 2018 til 3. kvartal 2019 er det antal reduceret til omkring 3.300.

 

Det er det laveste antal siden 2011, og det er det klart laveste antal siden 2013, hvor beskæftigelsen begyndte at stige i Danmark.

 

Laveste beskæftigelsesvækst fra EU i mange år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udviklingen betyder, at borgere fra Europa som helhed og Østeuropa i særdeleshed udgør en fortsat lavere andel af den samlede beskæftigelsesvækst i Danmark. I 2013 udgjorde europæiske medarbejdere hovedparten af beskæftigelsesvæksten, og siden 2017 har andelen ligget nogenlunde konstant omkring 20 pct.

 

Færre job går til EU-arbejdere

Men i midten af 2019 er andelen blevet halveret, således at mindre end 10 pct. af de nye jobs går til medarbejdere fra et EU-land. Og medarbejdere fra Østeuropa, der tidligere har bidraget med mellem 10-15 pct. af alle de nye beskæftigede, udgør nu mindre end 4 pct. af den samlede beskæftigelsesvækst.

 

EU-medarbejdere udgør en fortsat faldende andel af beskæftigelsesvæksten

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den aftagende tilgang af europæiske medarbejdere på det danske arbejdsmarked hænger sammen med udviklingen på arbejdsmarkederne i resten af Europa.

 

I Polen er ledigheden faldet fra 10 pct. i 2013 til omkring 3 pct. i 2019, og i Bulgarien er ledigheden i samme periode faldet fra 13 til 4 pct.

 

Reduceret arbejdsstyrke

Samtidig står adskillige EU-lande over for en demografisk udvikling, der vil reducere arbejdsstyrken. Og manglen på arbejdskraft i både Europa og i Østeuropa er fortsat på et højt niveau.

 

I Østeuropa oplever mere end hver tredje virksomhed på tværs af alle brancher produktionsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft.

 

Høj mangel på arbejdskraft i EU og Østeuropa

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I takt med den faldende ledighed og stigende rekrutteringsudfordringer forsøger mange af de østeuropæiske lande at få deres statsborgere, der arbejder i andre lande, til at vende tilbage. Polen, som historisk har bidraget med mange medarbejdere til de danske virksomheder, har således reduceret skatten for unge polske borgere markant for at få dem til at blive eller søge tilbage til hjemlandet, ligesom den polske ambassadør i Danmark officielt har meldt ud, at Polen vil igangsætte initiativer for at få de polske medarbejdere i eksempelvis Danmark til at vende tilbage til Polen.

 

Og særligt den sidste del ser ud til at lykkes. Finansministeriet konkluderer i Økonomisk Redegørelse fra august 2019, at særligt medarbejdere fra Polen, Rumænien og Bulgarien i højere grad end tidligere udvandrer fra Danmark.

 

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…