Thorning ført bag lyset i terrorsag

Finn Rudaizky (Foto: Region Hovedstaden)

Tre nye bøger har afsløret afgørende svigt fra danske myndigheder i forbindelse med terror-sagen fra 14. og 15. februar 2015 i København, hvor Finn Nørgaard blev dræbt ved Krudttønden og Dan Uzan blev skudt foran Synagogen. 

 

Her, fire år efter terrorangrebet dukker fortsat nye oplysninger op. Oplysninger om terroristen, som bl.a. politiet har hemmeligholdt for offentligheden. 

 

Det kan undre. Terrorsagen jo er en offentlig sag. 

 

En bog, “Terroristen fra Nørrebro – jagten på Omar el-Hussein”, afslører, at terroristen rent faktisk var opført på en “bekymringsliste” hos PET to måneder før angrebet. PET og politiet foretog sig intet og vil i dag slet ikke kommentere sagen.

 

“Bekymringslisten” blev fremlagt på et PET-seminar i december 2014 og indeholdt 20 navne på militante islamister i Danmark. Syv af dem med relation til terror, 11 der har været i Syrien samt to ekstreme imamer. Desuden stod Omar el-Hussein på listen. 

 

Vi andre må have lov til at spørge: Hvordan pokker kunne terror-attentatet finde sted, når Omar el-Hussein var kendt af PET og endda stod på “bekymringslisten”. 

 

Knap tre måneder efter terrorangrebet, fik daværende PET-chef, Jens Madsen, besked på at rydde sit skrivebord. Beskeden kom fra justitsministeriet. Foruden PET-listen, afsløres det også i bogen, at Omar el-Hussein, fik smuglet propaganda ind i fængslet og at han delte materialet med andre indsatte. Det var videoer fra Islamisk Stat og udgaver af al-Qaedas magasin, Inspire, som flere gange har udpeget tegneren Lars Vilks som terrormål. 

 

En anden bog, “Opklaret” af daværende drabschef Jens Møller Jensen, beretter om attentatmandens færden i ugerne forud for attentatet. Hvorfor skulle der mon gå næsten fire år inden offentligheden, fik kendskab til Omar’s forberedelse til noget, som meget nemt kunne have endt som massedrab.

 

En af de informationer, som blev meddelt verdenspressen af statsminister Helle Thorning Schmidt (S), var helt forkert. Men, det var ikke Helle Thornings skyld. Hun blev spurgt, hvornår man fra Politiets side havde forøget sikkerheden ved Synagogen i hele attentat-forløbet. Svaret var: at det skete umiddelbart efter drabet ved Krudttønden. 

 

Det var den besked Helle Thorning havde fået af PET og politiet. Men, det var bare ikke rigtigt. Så PET førte Helle Thorning bag lyset, ved at lade hende sprede en faktisk usandhed.

 

Læs også
Demokraternes nyvalgte muslim bagatelliserede 9/11 – men så kom Trump på banen

Den tredje bog, som udkommer i disse dage, har bl.a. en af de overlevende fra terrorattentatet i Krudttønden, Helle Merete Brix, som en af forfatterne. 

 

Både Københavns Politik og Statsadvokaten har afvist at oplyste hende om hvilke moskeer, Omar el-Hussein eventuelt måtte have besøgt forud for attentatet i 2015. Både i perioden op til Omars seneste fængsling og i den korte periode fra løsladelsen fra fængslet og frem til angrebet. Det tog fem måneder, at få afslag på ønsket om aktindsigt. 

 

“Hensynet til de moskeer, som Omar el-Hussein måtte have besøgt, vejer tungere end Deres kortlægning”, skrev Statsadvokaten til Helle Merete Brix. Altså hensynet til en død terrorist vejer tungere end at offentligheden får alle væsentlige oplysninger. 

 

Pudsigt hensyn – for DR skrev i februar 2015, at Omar el-Hussein havde været i den radikale moske i Heimdalsgade på Nørrebro dagen før angrebet. Hvilket hensyn er der så at tage?

 

Den 20.-21. marts starter en retssag ved Københavns Byret. Dagbladet B.T. og en journalist er anklaget for at have viderebragt fortrolige oplysninger om terroristen. 

 

Det var oplysninger, som jeg på eget initiativ fremskaffede og videregav, fordi jeg vurderede, at det var i offentlighedens interesse. Og, efter min klare opfattelse, fortroliggjort, fordi Københavns Kommune, ønskede at hemmeligholde deres svigt. For de kendte godt Omar og hans familie. 

 

Læs også
Medier: Imam forbindes med terror på Sri Lanka – “Allah skabte dette land til muslimer”

De betegnede det som en “ressourcestærk familie”. Omar havde godt nok en stor kriminel løbebane med flere fængselsophold. Hans forældre havde stort set aldrig arbejdet. 

 

Vurderingen fra kommunen var en alvorlig og grov fejl, som nogen kom til at betale for. 

 

Samfundets myndigheder bruger energi på jagt af politisk whistleblower, på pressen og på at nægte borgere aktindsigt i en betændt sag. 

 

Der er noget, som er ravruskende galt. 

 

Folketinget har tidligere tilkendegivet, at terror skal bekæmpes. Men, spørgsmålet må stilles. Hvorfor er der så mange forhindringer med at få kortlagt terroristens færden. Det synes jeg Folketinget skulle interessere sig for

 

Finn Rudaizky er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…