Debatten om IS-krigere kører på de høje nagler. Ikke bare i Danmark, men også i Tyskland, hvor man ligesom i Danmark får sendt IS-krigere tilbage fra Tyrkiet.
Tirsdag fik tyskerne så en alvorlig påmindelse om, hvor stor en sikkerhedstrussel IS-fanatikerne udgør for deres land.
Politiet ransagede tre boliger i byen Offenbach (Hessen). Man anholdt tre mænd: en 24-årig makedoner med tysk statsborgerskab og to tyrkiske statsborgere på 21 og 22 år.
De tre mænd har sagt til andre, at de var tilhængere af Islamisk Stat. Ifølge Die Welt er en kvindelig slægtning til en af de anholdte tidligere rejst til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat.
IS-krigere ville dræbe flest mulige ”vantro” tyskere
Fra statsadvokatens talskvinde Nadja Niesen lyder det:
”Mændene sigtes for at have forberedt en religiøst motiveret forbrydelse ved hjælp af sprængstoffer og skydevåben med det formål at dræbe flest mulige mennesker – såkaldte vantro.”
De så altså sig selv som hellige islamiske krigere, der skulle ramme tyskerne med terror.
Statsadvokaten fortsætter:
”Vi har fået kendskab til, at den 24-årige allerede har anskaffet kemikalier til at fremstille sprængstof, og han skal desuden have forsøgt at skaffe sig våben over internettet. Under ransagningen beslaglagde politiet forskellige materialer og redskaber, som kan bruges til at fremstille sprængstof.” (BILD)
Politiet begyndte sin efterforskning af sagen i slutningen af oktober. Sagen prioriteres meget højt, hvilket nok også er påvirket af de aktuelle hjemsendelser af IS-krigere. Der er sat 170 politifolk fra Hessen på sagen, hvortil kommer specialstyrker.
Danskerne vil simpelt hen ikke have dem lukket ind
Denne store tyske terrorsag er en kraftig påmindelse om, hvor stor en trussel der stadig udgår fra tilhængere af Islamisk Stat i de europæiske lande.
Det gælder selvfølgelig også truslen fra IS-krigere som Ahmad el-Haj, som Tyrkiet netop har sendt tilbage til Danmark. De kan lave alvorlige ulykker, hvis man ellers giver dem spillerum til det.
Derfor er der da også i den danske befolkning en massiv modvilje mod at få sådanne typer tilbage i det danske samfund. Man vil simpelt hen ikke have dem lukket ind.
Folkeligt pres på Mette Frederiksen og Jakob Ellemann
Denne folkelige holdning synes i høj grad at påvirke reaktionerne hos de politiske ledere.
I Folketingets spørgetime tirsdag sagde både statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen således utvetydigt, at de ikke ønskede IS-krigere som Ahmad el-Haj tilbage til Danmark.
Deres fælles ræsonnement var, at disse mennesker selv har vendt ryggen til Danmark og derfor heller ikke hører hjemme her.
Danmark har ellers i Lars Løkkes tid krævet IS-krigere fra Danmark udleveret til retsforfølgelse herhjemme. Men nu siger de to store partiers ledere altså nej. Skarpe meldinger i samme retning er tidligere kommet fra Dansk Folkeparti.
Befolkningen har sagt utvetydigt nej, og nøglepolitikere følger trop. Socialdemokratiets røde støttepartier synes dog ikke at tilslutte denne holdning.
Politisk eksplosiv sag
Men regeringen har altså accepteret at modtage IS-krigeren Ahmad el-Haj. Og man vil givetvis også føle sig tvunget til at modtage andre af hans slags, hvis de alene har dansk statsborgerskab og altså ikke dobbelt statsborgerskab.
Ifølge international ret kan man ikke fratage en person, der alene har dansk statsborgerskab, dette statsborgerskab, fordi vedkommende så bliver statsløs.
Regeringen og Folketinget har dog nu sikret, at man hurtigt kan fratage blandt andet IS-krigere det danske statsborgerskab, hvis de har dobbelt statsborgerskab. Det kan integrationsministeren fremover gøre administrativt.
Det folkelige pres vil dog næppe standse her. De fleste danskere vil simpelt hen ikke have disse IS-krigere, der er fjender af Danmark, inden for deres dør. Selv hvis disse kun har dansk statsborgerskab.
Det kan give Mette Frederiksen problemer med at forklare, hvorfor man også i nye sager accepterer at tage imod IS-krigere.
Problemets omfang er ikke klart. Men det er under alle omstændigheder en politisk eksplosiv sag i forhold til vælgerne.