Tendentiøs og kritisabel mediedækning af udgifterne på 100 mio kr. til bevogtningsopgaver

Medierne – såvel de æterbårne som de trykte – har de senere dage kommunikeret til det danske folk, at de politiske partier, og ikke mindst Rasmus Paludan fra Stram Kurs, har kostet politiet og dermed skatteyderne kr. 100 mio. (!).

 

Det er uden tvivl rigtigt, at det er en udgift i den størrelsesorden, samfundet har måttet lægge ryg til.

 

Men har en eneste politiker i Danmark (Rasmus Paludan indbefattet) optrådt voldeligt?

 

Nej vel! Derimod er der ekstremistiske bander og politiske grupperinger på den yderste venstrefløj, der har moret sig med at brænde uskyldige menneskers biler af, skabe kaos på andre måder samt i det hele taget optræde på en truende måde, der kræver et stort politiopbud.

 

Det er dette gadens parlament, der har kostet det danske samfund de mange penge!

 

Det er derfor indlysende forkert at skylde legale politikere for at være årsag til udgifter i politiet, fordi de bruger deres grundlovssikrede ret til at ytre sig.

 

Jeg medgiver, at Rasmus Paludan har optrådt på en så primitiv måde, at det ligner det, politiet beskytter ham imod.

 

Men det bortforklarer ikke, at medierne igen og igen optræder på en måde, der er stærkt tendentiøs og dermed også stærkt kritisabel.

 

Er det også det jødiske samfund i Danmark, der er årsag til de udgifter, det medfører, at synagogen i København skal bevogtes af bevæbnet mandskab døgnet rundt?

 

Eller er det måske Naser Khader og andre politikeres skyld, at de konstant skal beskyttes af livvagter med de samfundsmæssige omkostninger, det medfører?

 

Mon ikke regningen skal sendes et helt andet sted hen? Det er på god svensk manér imidlertid aldeles politisk ukorrekt at sige sandheden. – Til lykke i øvrigt til Det Radikale Venstre, som har hentet en væsentlig del af sin vælgerfremgang i de muslimske ghettoer (!).

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…