I modsætning til danskerne er nordmændene ikke vante til kriminalitetsstatistikker, når det gælder indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Men efter hårdt pres fra det norske Fremskridtspartiet, har det norske Statistisk sentralbyrå (SSB) bøjet sig og lavet statistikker i lighed med dem, Danmarks Statistik udarbejder.
Det viser sig nu for første gang via konkrete tal, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Norge er stærkt overrepræsenteret i 123 ud af 128 kriminalitetskategorier.
Somaliere og afghanere begår fem så mange voldshandlinger
Selvom man i Fremskridtspartiet vidste, at indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede når det gælder kriminalitet, kommer omfanget alligevel bag på Fremskridtspartiets indvandringspolitiske ordfører, Jon Helgheim.
”Vi vidste, at indvandrere er overrepræsenterede i denne statistik, men ikke så kraftigt,” siger Jon Helgheim til den norske avis Dagbladet og fortsætter:
”Hvis vi bruger de ukorrigerede tal, som siger noget om de direkte konsekvenser, så sigtes for eksempel afghanere og somaliere næsten fem gange så ofte som nordmændene for vold og mishandling.”
Familievold og mishandling
Indvandrernes overrepræsentation er størst i de såkaldt nære familierelationer.
Her bliver ikke-vestlige indvandrere og efterkommere sigtet otte gange så meget som den øvrige befolkning.
Totalt blev der i gennemsnit sigtet 443 personer om året i perioden 2015 – 2017, og af dem udgjorde ikke-vestlige indvandrere 35 procent eller i alt 155 sigtede samtidig med, at de udgør 7,1 procent af befolkningen i Norge.
Det har været en kamp at få tallene frem
For det norske Fremskridtsparti har det været en kamp af få SSB til at udregne tallene.
En kamp, der startede helt tilbage i 2015, hvor Fremskridtspartiet for første gang bad SSB om at udarbejde kriminalitetsstatistikker baseret på indvandrernes oprindelseslande.
Det nægtede SSB med den begrundelse, at arbejdet ville være uoverkommeligt.
To år senere publicerede SSB dog en forskningsrapport som viste, at indvandrere var kraftigt overrepræsenterede i kriminalstatistikken, men rapporten var ikke detaljeret nok, mente man i Fremskridtspartiet.
Men nu er det altså lykkedes at få de fakta om indvandrernes kriminalitet på bordet.
Læs mere her:
Primtal
Udover at være en kilde til evig udfording om at finde det næste primtal for matematisk interesserede, så bruges primtal især indenfor kryptologi og kodningsteori. Læs mere om primtal her.