Ofret hævdede, at den 47-årige mand af anden etnisk oprindelse end dansk havde overfaldet ham, fordi pigerne foretrak ham, medens den 47-årige forklarede, at han havde tildelt den anden et par knytnæveslag, fordi han var racist.
Sådan stod det påstand mod påstand, da Retten i Kolding i går, mandag, skulle afgøre en sag om vold i en såkaldt swingerklub, der er et sted, hvor folk mødes for blandt andet at dyrke gruppesex.
”Han ser mig ikke som en god mand, en god dansker eller en god swinger”
Den 47-årige, der som nævnt har anden etnisk oprindelse end dansk, erkendte at have slået manden og forklarede, at det mandlige offer i lang tid havde haft noget imod ham, skriver Jyske Vestkysten
”Han havde sagt en masse ting til de andre, så der var drama, da jeg kom. Alle i klubben kiggede underligt på mig. Det var racisme. Det er kun på grund af min hudfarve, han gjorde det,” sagde den 47-årige.
Muslimske kvinder dyrker åbenbart også gruppesex
Han forklarede, at han havde fået at vide af en muslimsk kvinde, at offeret for knytnæveslagene havde talt dårligt om ham.
”Han ser mig ikke som en god mand, en god dansker eller en god swinger,” forklarede den 47-årige i retten.
Ofret: Han var bare jaloux, fordi kvinderne hellere ville have mig
På sin side hævdede ofret, at det intet havde med racisme at gøre, men at det tværtimod handlede om jalousi.
”Jeg ved godt, hvad det bunder i: Der var nogle af pigerne, der hellere ville være sammen med mig end ham,” forklarede ofret, der selv arbejder i swingerklubben, men var der som gæst den aften.
Han forklarede, at den 47-årige var ophidset fra start, da han dukkede op i swingerklubben.
Sagen endte med, at den 47-årige blev idømt 40 dages betinget fængsel samt pålagt at påbegynde psykiatrisk behandling, da han blandt andet lider af posttraumatisk stress og søvnproblemer, skriver Jyske Vestkysten.
Den dømte har ikke taget stilling til, om han vil anke dommen.
Du kan læse hele artiklen her: