Nyt chok i Sverige: To bombeeksplosioner i nat med kun en times mellemrum ødelagde huse i Stockholm

Nyheteridag/You Tube/Arkiv

Politiet fik den første alarm kl. 23.50 fra en person, der hørte et kraftigt brag i et industriområde i Västerhaninge syd for Stockholm.

 

Det var en enorm eksplosion, som ødelagde et hus så meget, at der er fare for sammenstyrtning.

 

Vinduesruder er blevet knust, dele af facaden er sprængt væk, og der er ødelagt materiale overalt.

 

Bombeteknikkere blev sendt til stedet.

 

Faren for sammenstyrtning er så stor, at politiet ikke tør gå ind i huset, sagde Sylvia Odin, vagthavende ved politiets regionale kontrolcenter til Aftonbladet.

 

Aftonbladet har også talt med et vidne, Björn, som lå og sov omkring 500 meter væk, da han hørte et højt brag.

 

– Det var så kraftigt, at vinduesruderne vibrerede. Jeg troede, at nogen var kørt ind i huset, siger han.
Björn gik ud for at undersøge, hvad bragene kom fra.

 

– Det brændte ikke, men der var glassplinter, planker og andet overalt. Alle vinduer blev sprængt.

 

Ny eksplosion i Sollentuna

En time senere kom næste eksplosion i en anden del af Stockholm.

 

Nu var det er nybygget fire-etagers hus på Frestavägen i Edsberg, Sollentuna, der var ødelagt.

 

– Vi var lige gået i seng, da hele huset rystede. Jeg gik ud for at se, hvad der var sket og så, at der var røg mellem husene, siger Micke til Aftonbladet.

 

Her rykkede bombeholdet også ud. Men eksplosionen er ikke lige så voldsom som den første, siger Sylvia Oldin fra politiet til Aftonbladet.

 

Boligbygningen i Sollentuna står delvis tom.

 

– Den er ikke helt færdig endnu, men nogle er flyttet ind. Politiet er ved at tale med dem, siger Micke.

 

Politiet ser umiddelbart ingen sammenhæng mellem de to eksplosioner.

 

Sverige har i år været hærget af et stort antal eksplosioner. De er nu nået op omkring 200. Og de mange eksplosioner i de senere uger tyder kun på at det bliver værre.

 

https://www.aftonbladet.se/nyheter/a/P9LpGz/tva-explosioner-i-stockholm–inom-en-dryg-timme

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…