Sverige i ny og værre fase – selv ‘eliten’ kræver nu, at indvandrere rejser hjem

Arkivfoto/YouTube af syrere, der er ankommet til Sverige

Sverige er muligvis på vej ind i en ny fase, hvor en række begivenheder ser ud til at accelerere, skønt de vel i virkeligheden ”bare” udvikler sig i nogenlunde det samme tempo som i de sidste mange år.

 

Bandekriminalitet

Bandekriminaliteten i Sverige – stort set udelukkende begået af personer med baggrund i den tredje verden – har i dag nået et niveau, hvor ikke alene de svenske byer er udsat for drab og regulære henrettelser på åben gade, men hvor denne urovækkende kriminalitet har bredt sig til nabolandene, herunder Danmark.

 

Økonomien skrider i kommunerne

Den økonomiske situation for de svenske kommuner bliver mere og mere desperat. En lang række kommuner som Filipstad og Hässleholm har mere end svært ved at få budgetterne til at hænge sammen, fordi den svenske statskasse kun betaler for udgifterne de første to år, efter at en anerkendt flygtning er ankommet. Derefter hænger kommunen på regningen.

 

Befolkningens sammensætning ændrer sig dramatisk

Det er svært at vurdere, præcis hvor ilde det står til i Sverige økonomisk og kulturelt. Men at Sverige har undergået en befolkningsmæssig forandring, er indlysende. Det er nu almindelig anerkendt, at 34 pct. af den svenske befolkning i enten første eller anden generation har sin oprindelse i et andet land end Sverige.

 

En del af disse vil naturligvis være andre europæere, f.eks. fra Øst- og Centraleuropa, men den ikkevestlige del er givet på over 20 pct., måske helt oppe på en 23-24 pct., hvis forholdet mellem vestlige og ikkevestlige er nogenlunde det samme som i Danmark.

 

Dertil skal lægges – også baseret til dels på danske erfaringer – at den ikkevestlige befolkningsdel er yngre i snit, får børn tidligere og også i anden generation får flere børn end oprindelige svenskere. Alle tre forhold gør, at der i de unge generationer givet er en endnu højere andel af ikkevestlige end de ovenfor angivne tal.

 

At svenskerne, de etniske svenskere, vil komme i mindretal i eget land, synes sikkert, med mindre den politiske kurs lægges radikalt om.

 

Lederskribent på stor svensk avis vil have “udvandring”

Og dermed er vi nået til det unævnelige, som nu alligevel er begyndt at blive omtalt i den svenske debat, også i et etableret medie som Svenska Dagbladet. Det må i en svensk sammenhæng siges at være ret sensationelt, at en af avisens lederskribenter, Ivar Arpi, for nogle dage siden tweetede således:

 

”I stedet for et bestemt antal indvandrere pr. år burde Sverige måske sætte et mål for den årlige udvandring.”

 

Socialdemokraten Johan Westerholm taler i forlængelse heraf om storstilet tilbagevandring, hjemsendelser med andre ord. Af et stort antal, må man forstå, når den skal være i stor skala.

 

Det kan man vist roligt kalde katten ude af sækken. Der er noget, der tyder på, at den indvandrerkritiske debat i de kommende år i stigende grad ikke kun vil rette sig imod at begrænse indvandringen fra den tredje verden, ej heller om helt at standse denne indvandring.

 

En ny erkendelse

Der er noget, der peger i retning af, at erkendelsen af indvandringens konsekvenser får flere og flere i Sverige og andre vesteuropæiske lande til at tale om, at indvandringen må vendes til nettoudvandring, at der er mange mennesker fra den ikkevestlige verden, der passer så dårligt ind i europæiske samfund, at de må enten udvises – kriminelle og andre ikkestatsborgere på langvarig forsørgelse – eller måske lokkes til at rejse tilbage gennem en solid økonomisk kompensation.

 

Fremtiden er mere uvis end nogensinde, men at vi lever i interessante tider, som den gamle kinesiske forbandelse siger, er der ikke tvivl om.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…