Der sker sære ting i Sverige.
Først udgav de svenske myndigheder en pjece om at være gift med en barnebrud.
Den blev trukket tilbage og afløst af en stærkt opreklameret teenager, der hævder, at hun som helt lille kunne se CO2-molekyler i luften.
Seneste skud på stammen af sære udmeldinger fra folket på den anden side af Øresund, kommer dog alligevel fra den svenske professor i markedsføring, Magnus Söderlund
I lighed med teenageren vil han også redde klimaet, men det skal ifølge ham ske via en helt speciel kostomlægning.
Vi skal vænne os til at spise menneskekød
Under et seminar i Stockholm om fremtidens mad holdt han i sidste uge forelæsninger om at spise menneskekød.
Det skal ske for at nedsætte klodens drivhuseffekt, forklarer han i et interview med den svenske TV-kanal, TV 4.
Den svenske professor mener dog ikke, at vi skal rende rundt og slå hinanden ihjel for at få kød på bordet.
I stedet skal vi udnytte kødet fra døde mennesker.
Erkender dog, at der er et lille problem
Professor Magnus Söderlund erkender dog, at der er et lille problem.
Han forklarer, at hans forskning har vist, at der er et udbredt tabu mod at spise menneskekød, og som udgør det største problem med hensyn til at få gennemført hans ideer om at erstatte traditionelt kød med menneskekød.
I interviewet med TV 4 erkender han således, at det, han kalder konservative holdninger, vil gøre det svært at overbevise svenskerne om det fornuftige i at begynde at praktisere kannibalisme.
Menneskekød er en ringe spise
I 2017 blev der offentliggjort et engelsk studie om kannibalisme, som udover tabuer også kommer på tværs af den svenske professors drømme om at redde klimaet ved at få svenskerne til at blive kannibaler.
Det viser sig, at menneskekød er en ringe spise.
Af studiet fremgår, at der ikke er kalorier nok i et menneske til, at kannibalisme har kunnet betale sig, så derfor må kannibalisme have været rituelt, konkluderes det i studiet, skriver Videnskab.dk
Seniorforsker I evolution ved University of Brighton, James Cole, står bag studiet, og han fortæller:
”Det er selvfølgelig svært at sige, hvorfor vores forfædre for flere hundrede tusinde år siden spiste hinanden,” konkluderer James Cole og fortsætter:
”Men hvis man udelukkende kigger på energiindholdet i mennesker og sammenligner det med energiindholdet i andre dyr, som vi ved mennesker spiste, kunne det langt bedre betale sig for vores forfædre at fange og spise en hest end at fange og spise en familie på seks personer fra nabogruppen.”
For klimaaktivister er der dog andre alternativer end menneskekød
Hvorvidt det lykkes for professor Söderlund at overbevise svenskerne om det fornuftige i at begynde at praktisere kannibalisme af hensyn til klimaet, er ret tvivlsomt.
Der er dog andre alternativer i klimaets navn, og i Storbritannien er den helt store dille ifølge avisen The Guardin, blevet insekter som erstatning for traditionelt kød.
Således skriver The Guardian, at en meningsmåling viser, at næsten en tredjedel af briterne mener, at insekter fremover vil være en del af den normale kost.
I alt 32 procent af de voksne briter mener ifølge en YouGov undersøgelse, at det om ti år blandt andet vil være almindeligt at kunne få insektburgere.
Og det er allerede godt på vej.
Siden november sidste år har Englands største supermarkedskæde, Sainsbury’s, solgt ristede insekter som snacks i små poser, skriver The Guardian, som fører en meget klimaaktivistisk journalistik.
Insekter til snacks med videre bliver opdrættet i store haller, skriver avisen, så til beroligelse for naturelskere er der altså ikke tale om at sjæle sangfuglenes mad.
Og ligeledes til beroligelse for svenske svigermødre, er der heller ikke særlig stor risiko for, at de efter deres død vil havne på grillen under et stort klimavenligt gardenparty.
Se TV-interviewet med professor Söderlund her:
Læs mere om insekter som menneskeføde her:
Og her kan du læse om menneskekød som en ringe spise:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/naeringsindhold-mennesker-kannibalisme