Striden mellem USA og Danmark om Grønland er fuldkommen forrykt – men vi kan drage en vigtig lære af den

USA’s udenrigsminister Mike Pompeo og Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod har haft en telefonsamtale, hvor man har forsikret hinanden om det nære forhold mellem de to lande.

 

Det er godt. Forhåbentlig kan det sætte punktum for den forrykte strid, der endte med præsident Trumps aflysning af sit besøg i Danmark.

 

Den krænkede selvfølelse

Trump ser det som sin store mission at gøre USA stærkt igen. Han mener, at supermagten har fundet sig i alt for meget under hans forgængere i præsidentembedet.

 

På nogle områder har Trump en pointe, på andre områder ryger han af sporet.

 

Men der er under alle omstændigheder ét problem med hans måde at agere på. Og det problem har Danmark fået at mærke for fuld udblæsning i striden om Grønland:

 

Trump har svært ved at skelne mellem USA’s legitime interesser og hans egen krænkede selvfølelse.

 

”Absurd”

Set med danske øjne var Trumps forslag om at købe Grønland en vanvittig idé. Sådan gør vi ikke i dagens Danmark. Sådan er forholdet mellem Danmark og Grønland ikke.

 

Men køb af områder er blevet praktiseret i USA’s historie (i sin tid pressede USA også Danmark til at sælge de vestindiske øer for en slik). Det er forklaringen på, at tanken overhovedet kunne poppe op.

 

For den danske regering var det selvindlysende, at man måtte sige nej til tanken. Desværre kom den ellers meget påpasselige statsminister Mette Frederiksen til at kalde debatten for ”absurd”.

 

Det kunne virke korreksende og nedsættende. Forslaget kunne have været afvist på en mere snild og elegant måde.

 

Nu gik der krænket selvfølelse i sagen for Trump. Han tog ikke længere bare stilling til sagens politiske indhold, men kaldte Mette Frederiksens udtalelse for ”nasty” (”ubehagelig” eller ”væmmelig”). Og så kunne det være det samme med det besøg i Danmark.

 

Sagen kan godt skabe nogle komplikationer i det fremtidige forhold mellem Mette Frederiksen og Donald Trump. Trump er ikke typen, der glemmer den slags, og den krænkede selvfølelse kan pludselig skylle op i ham ved senere lejligheder.

 

Danmark påvirker verdenspolitikken

Men måske kan denne aparte strid alligevel være godt for noget. Den kan gøre situationens alvor omkring Grønland mere klart.

 

I dansk politik har der været en tendens til at diskutere Grønlands nye situation i verden som et spørgsmål om forholdet mellem Danmark og Grønland.

 

Det er selvfølgelig også vigtigt. Men vi må gøre os klart, at Grønland nu er havnet i centrum af verdenspolitikken.

 

Det betyder, at de danske politiske beslutninger vedrørende Grønland langt fra kun drejer sig om forholdet mellem Danmark og Grønland. De drejer sig mere og mere om, hvordan Danmark påvirker verdenspolitikken.

 

Dermed drejer de sig i høj grad om vores forhold til verdens stærkeste supermagt, USA.

 

Supermagternes kamp om Arktis

Danmark er i sig selv en helt ubetydelig spiller i det store globalpolitiske spil. Men i kraft af Grønland får vi en væsentlig rolle.

 

Kontrollen med Arktis bliver militært vigtigere og vigtigere for supermagterne i takt med klimaforandringerne, der giver lettere adgang i området.

 

Samtidig bliver området også økonomisk meget mere attraktivt at operere i – kineserne søger således ihærdigt at få adgang til vigtige råstoffer.

 

Danmark står midt i dette opgør på grund af Grønland. Det er en helt afgørende udfordring for Rigsfællesskabet.

 

Vi skal gøre det klart, hvilken supermagt vi holder med i dette gigantiske opgør.

 

Svaret bør ikke falde os svært: Vi holder med USA.

 

Særlige hensyn

USA er den eneste demokratiske supermagt. Og frem for alt: Det er USA, der er garanten for vores sikkerhed.

 

Derfor må Rigsfællesskabet meget klart vise, at vi ønsker at styrke USA i supermagternes kapløb om indflydelse på og adgang til Grønland. Naturligvis inden for rammerne af Rigsfællesskabets suverænitet.

 

Det betyder blandt andet, at Danmark og Grønland hele tiden gør sig klart, hvilke konsekvenser beslutninger vedrørende Grønland kan få for styrkeforholdet mellem supermagterne.

 

Hvad enten det drejer sig om militær eller økonomiske investeringer har vi særlige hensyn at tage til USA og dets kapløb med de andre supermagter i det arktiske område.

 

Militært har USA således behov for at udvide sin tilstedeværelse i området i form af nye baser, landingsbaner, radarer m.m.

 

Besværlig slægtning

Den danske regering er selvfølgelig bevidst om vores afhængighed af et godt samarbejde med USA, ligesom tidligere regeringer har været det.

 

Men den offentlige debat bliver ofte ført, som om USA under Trump først er fremmest er en besværlig slægtning, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

 

Det er ikke kun Trump, der er alt for optaget af sin egen selvfølelse. Den danske debat hænger jo i høj grad også fast i snak om, at Trump har sagt grimme ting om Danmark.

 

Der er brug for større klarhed og realisme i debatten.

 

Der er brug for en erkendelse af, hvor vigtigt supermagternes opgør i Arktis er også for Danmark. Og der er brug for at slå fast, at både Danmark og Grønland vil styrke USA’s position i området – fordi USA’s sikkerhed er vores sikkerhed.

 

Det er ikke Trump, der bestemmer, hvordan vi skal indrette os i Danmark og i Grønland. Men uden et stærkt USA, også i Arktis, kan vores selvbestemmelse blive truet.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…